Hareskoven - København

Kun en halv time med S-tog fra Københavns Hovedbanegård snor ”Det Røde Spor” sig gennem Hareskoven. En teknisk spændende MTB-rute – også for begyndere.

Vær opmærksom på at MTB-sporet er under omlægning. Der er derfor afvigelser på nuværende rutekort.

Sporene i Hareskovene og Jonstrup Vang har bl.a. ikke længere direkte forbindelse til sporene i Nørreskoven da sporene igennem Bøndernes Hegn, Frederiksdal Skov og Åsevang er nedlagt. Du kan imidlertid se den opdateret rute på dette  interaktive kort der også løbende opdateres.

Fakta om Det røde spor

Sværhedsgrader: Blå, rød og sort
Længde: 26 km
Højdemeter: 280
Singletrack: 90 %
Anslået tid: 2½ til 4 timer
Retning: Ruten har en anbefalet retning, men er ikke ensrettet, så hold øje med modkørende.

Start/mål

MTB-sporet kan nås med S-tog fra Hareskov Station og Skovbrynet Station. 
Med bil kan man starte fra p-pladserne der ligger flere steder langs ruten, bl.a. P-pladsen ved Skovlystvej, p-pladsen ved Bakkehus, og mange flere.

Faciliteter

P-pladser med tilknytning til sporet. Mulighed for at købe mad og drikke langs sporet.

Leje af MTB-cykler

MTB-Tours

Kontakt

Oplever du problemer med ruten, så kontakt Naturstyrelsen på Østsjælland på osj@nst.dk 

Samarbejdspartnere

Store Hareskov Red Team
Lille Hareskov MTB-Tours
Nørreskoven Flow Mafia
Jonstrup Vang Team Hustler

Print og tag med

Nuværende rutekort viser den gamle rute, dele af denne er nedlagt eller ændret. Se evt. det interaktive kort.

10 Spir Hall of Fame - sådan kommer du med

Har du gennemført en rute i alle 10 områder, kan du blive optaget i 10 Spir Hall of Fame. For at blive optaget skal du sende en mail til webmaster@nst.dk

Skriv dit navn, eventuelt MTB-klub, og i hvilken periode du har kørt ruterne.