Kort og ruter

Ture på og fra halvøen Avnø

Der er 2 rundturer på Avnø rød og blå rute, der starter og slutter ved Avnø Naturcenter (parkeringspladsen). Rød rute går ned til vandet og ud til fugleskjulet. Videre langs Hylteholmene, over boardwalken, langs hegnet ud til vejen og op til Naturcentret. Den er 3,3 km lang. Blå rute går halvvejs ned til vandet, indover engområdet ud til Nokkeskoven, hvor de 2 shelterpladser ligger og tilbage langs vandet, rundt om Lunden. Den er 3,2 km lang. Husk at bliv på stierne hele vejen.
Hent et kort over Avnø her
På side 2 finder du regler for færdsel på det fredede område.

Spor i landskabet
I samarbejder med de lokale lodsejere og Spor i Landskabet, er der etableret 7 Spor med udgangspunkt fra P-pladsen ved Avnø Naturcenter. Turene er beskrevet via skilte på ruterne samt i 2 folder - en kort (fra 2019) og en lang (fra 2014). 
Hent og print den korte folder her

Den lange folder findes ikke længere i trykt version, men kan hentes som pdf-fil. Den er fra 2014, så en del er ikke opdateret. Men ruterne passer og historien om Avnø giver et godt indblik. Hent den lange folder her

Læs mere her om andre spor på Spor.dk

Find vej til Avnø
Drej fra hovedvej 22 - mellem Næstved og Vordingborg - ved Sallerup. Følg Avnøvej ud mod Svinø. Drej til venstre af Flyvervej og følg den til enden, hvor du ser det store flyvertårn. 

Hvordan så der ud i gamle dag?
Følg Avnøs udvikling gennem tiden på historiske kort fra Geodatastyrelsen. Se dem på historiskekort.dk
Indtast "Avnøgård" i søgefeltet og vælg et kort.