På egen hånd

Oplevelser på egen hånd - aktiviteter og faciliteter

Naturen har altid åben

Halvøen Avnø er i dag et storslået naturområde med våde enge, vide udsigter og fugle i massevis. På stenrevet i fjorden ligger sæler og soler sig, når de ikke er i vandet efter fisk. Himlen over Avnø er ved nattetid en attraktion i sig selv, hvor du kan nyde stjernerne fra toppen af det gamle kontroltårn.

På Avnø er der:

  • Naturcenter og Naturskole
  • Stor parkeringsplads ved Naturcentret
  • Offentlige toiletter og mulighed for at sidde indendørs
  • Masser af udendørsfaciliteter fx bålpladser, bålhus, shelter og bord-/bænkesæt
  • Kørestol-venlig sti til kysten
  • Afmærkede ruter
  • Fugletårn og fugleskjul

Download et kort med færdselsregler.
Læs mere om Avnøs udendørsfaciliteter her.

Aktiviteter på egen hånd

Avnø Safari - De Fem Små
På Avnø kan I tage på "safari" og lede efter De Fem Små i både søen, fjorden, på engen og i luften. I bålhuset finder I en planche, der beskriver, hvordan I kan gå på jagt efter "De Fem Små" i naturen og hvilke dyr I skal finde. Udstyret I skal bruge, ligger i skabet ved bålhuset fra maj til oktober. Husk selv kikkert.

Søen ligger bag bålhuset, engen er hele området (husk at blive på stierne), fjorden ligger forenden af den brede sti og luften er lige over jer. Læs mere om De Fem Små her

QR-kodes-spil fra den røde bom
Ved indgangen til Avnøs skønne natur, kan du starte flere typer af spil og ruter op. Bliv klogere på krop og motion, friluftsliv og naturen, eller få pulsen ned. Spil og ruter kan bruges både i grupper og på egen hånd. Læs mere under QR spil på Avnø

Ruterne rundt på Avnø
På Avnø er der 2 rundturer på lidt over 3 km hver man kan gå, men der er faktisk 7 forskellige ruter med udgangspunkt fra Avnø Naturcenter. Læs mere under Kort og ruter.

De 2 rundturer starter og slutter ved Avnø Naturcenter (parkeringspladsen). Rød rute går ned til vandet og ud til fugleskjulet. Videre langs Hylteholmene, over boardwalken, langs hegnet ud til vejen og op til Naturcentret. Den er 3,3 km lang. Blå rute går halvvejs ned til vandet, indover engområdet ud til Nokkeskoven, hvor de 2 shelterpladser ligger og tilbage langs vandet, rundt om Lunden. Den er 3,2 km lang. Husk at bliv på stierne hele vejen.

Avnø Naturcenter er åben alle dage kl. 7-22 året rundt

I Naturcentret er der både udstillinger, informationstavle, opholdsrum til fri afbenyttelse, lokale til udlejning, toiletter og adgang til kontroltårnet, hvor du kan se Avnø fra oven. 
Læs mere om Avnøs indendørs faciliteter her.

I bygningens nordlige ende ligger "Naturskolen", som benyttes til naturvejledning og lejrskole.
Læs mere om Naturskolen her.