Tilsynsområde, Thy

Skovdistriktets vildtforvaltningsopgaver omfatter blandt andet følgende emner:

Plejen af de store hedestrækninger i Thy er et vigtigt led i vildtforvaltningen.

Afbrænding, slåning og kreaturgræsning bruges for at holde hederne fri for træagtig opvækst  og sikre, at hederne er attraktive for flere arter af sårbare hedefugle.

På hederne i Thy optræder 80 % af den danske ynglebestand af den lille vadefugl tinksmed , som tæller under 100 par på landsplan.

En anden af hedens karakterfugle, hjejlen , er næsten forsvundet herhjemme som ynglefugle. Landsbestanden er i dag nede på 5-10 par, heraf enkelte i Thy.

Tranen er i de seneste par årtier taget til i antal i Danmark. Op mod 20 par yngler nu hvert år på hederne i Thy.

Det svarer til halvdelen af landets samlede ynglebestand. Samtidig optræder der omkring en snes endnu ikke kønsmodne ungfugle fra tidligere år, hvilket lover godt for fremtiden.

Thy er et af kerneområderne for den danske bestand af odder . Fra at være udryddelsestruet i midten af 80-erne, er bestanden steget meget og har bredt sig til det meste af landet.

Der er flere årsager til at tilbagegangen i odderbestanden er stoppet.

Amterne har etableret faunapassager i vandløb ved vejunderførsler, hvor der tidligere har været "sorte pletter". I fiskerilovgivningen er det blevet påbudt at anvende de såkaldte stopriste i åleruser .

I Thy-området er der med hjælp fra private og offentlige lodsejere blevet etableret såkaldte odderfristeder .

Det er steder, hvor odderne færdes ved vandløb og søer, der er blevet indhegnet, og hvor der er adgangsforbud. I en del af områderne er der lavet mindre gruppevise plantninger, hvor odderne kan søge fred og ro i dagtimerne.

Skovdistriktet er meget interesseret i at få en melding, hvis man finder dræbte eller nødstedte oddere i naturen. Døde oddere afhentes og indsendes til Zoologisk Museum i København, hvor de undersøges og registreres.

Oddere, der findes levende, vil blive undersøgt af en dyrlæge. Hvis dyret skønnes at kunne klare sig, vil det blive overdraget til en odderplejestation på AQUA i Silkeborg, hvorfra det senere vil blive genudsat i naturen.

Størstedelen af Limfjordens bestand af sæler befinder sig indenfor Thy Skovdistrikts ansvarsområde. Distriktet holder øje med bestandens sundhed og trivsel , ligesom vi overvåger sælreservaterne og andre rastepladser, hvor sælerne holder til. Det er mest den spættede sæl der opholder sig i Limfjorden, omend der hvert år i den vestlige del Nissum Bredning ses enkelte af den noget større art - gråsæl .

Spættet sæl føder sin unge i løbet af juni-juli måneder, og ungen dier kun i ca. 3 uger. I denne periode skal ungen nå at tage ca. 20 kg på i vægt. Det er derfor vigtigt, at sælerne ikke forstyrres , så moderen gentagne gange jages i vandet. Herved mister ungen værdifulde dieperioder. Hvis ungen ikke når at få opbygget tilstrækkelige fedtreserver, inden den bliver overladt til sig selv, vil den ikke have nok at tære af, indtil den selv lærer af fange sin føde, og i værste fald vil den sulte ihjel. Den unge sæl skal også nå at opbygge fedtreserver, inden vinteren sætter ind. Er spæklaget for tyndt, kan sælen fryse ihjel.

Hver år i juni-juli måneder findes der tilsyneladende forladte sælunger (de såkaldte hylere) på vore strande. Ungerne er imidlertid ikke altid forladte, idet sælmødrene kan være væk i flere timer for at søge føde. Ofte, når det bliver mørkt, og der falder ro over strandene, vil sælmødrene finde tilbage til deres unge. Finder man en "hyler",bør man derfor forlade stedet natten over, og herved give ungen fred til at blive forenet med sin moder igen. Hvis ungen næste dag alligevel ligger på samme sted, beder vi om, at man kontakter skovdistriktet eller Falck.

Hvert år i august måned foretages der 2 til 3 tællinger . Disse tællinger foretages fra fly, hvor der tages fotos af alle sælflokke. August måned er valgt til tælletidspunkt, fordi august er sælernes parringstid og samtidig den periode, hvor de skifter pels. Her ved vi af erfaring, at de fleste sæler "er hjemme". I 2003 blev der ved tællingerne i Limfjorden set knap 900 sæler . Det reelle antal dyr i Limfjorden er noget større, idet vi ikke ved tællingerne ser de dyr, der er ude og søge føde.

Sælerne er fredet i Danmark. Nogle fiskere og jægere mener, det er på tide at tillade jagt på sæler, men myndighederne har ikke ønsket at indføre en generel jagttid. Den gældende sælforvaltningsplan åbner dog mulighed for, at erhvervsfiskere kan søge skovdistriktet om en dispensation til at regulere sæler, der gør skade ved deres garn.

På hederne foretages årlige optællinger for at følge ynglefuglenes bestandsudvikling .

Også i vildtreservaterne , for eksempel på Agger Tange, foretager vi ynglefugleregistreringer. Agger Tange er et meget vigtigt område for både ynglefugle og trækfugle, der kommer nordfra i efterårsmånederne.

En forudsætning for, at så mange fugle som muligt kan yngle og finde føde på tangen, er at der opretholdes kreaturgræsning på strandengene. Samtidig er det vigtigt ved hjælp af sluserne at sikre den optimale vandstand i laguner og kanaler på tangen.

Udviklingen i antallet af ynglende og rastende fugle skal vise os, om den pleje, vi foretager på tangen, er den rigtige.