Hammeren

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Hammerknuden, Hammersholm, Hammershus, Slotslyngen, del af Ringebakkerne, Borrelyngen, Øster Borregårds Skov, Tuleborg, Byggehøj og arealer ved Vandmøllevej.  

1.1a Overordnede målsætninger

Generelt rummer området store interesser indenfor såvel natur, landskab, kulturmiljø og friluftsliv.

Målet er at fastholde områdets mosaik af lysåbne naturtyper og så vidt muligt friholde dem for træopvækst både af naturmæssige og landskabelige hensyn.

Hovedparten af naturplejen understøtter de landskabelige værdier og målet er endvidere, at muligheden for at opleve det nordbornholmske landskab med åbne vidder, kystklipper og Hammerknudens granit bevares.

Målet er, at bevare og formidle områdets mange fortidsminder med særlig fokus på borgruinen Hammershus og formidling og tydeliggørelse af et større sammenhængende kulturmiljøområde fra Hammershus i vest til Madsebakke i øst. Målet er, at kulturmiljøområdet skal skabe attraktive rammer for besøgende til fods og på cykel, så de undgår de store befærdede veje samt være en oplagt kulisse for formidlingen af natur- og kulturmiljø.

For friluftslivet er målet fortsat at vedligeholde faciliteterne i facilitetszonerne samt give mulighed for, at der i højere grad end tidligere, kan tillades større arrangementer indenfor den nye friluftszone. Herudover understøttes den stille naturoplevelse og hensyn til dyre og plantelivet ved udlæg af stillezoner.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Staten ejer betydelige arealer på Nordbornholm med Hammershus som den mest besøgte attraktion på Bornholm. Det betyder, at staten med sine aktiviteter, bør bidrage til destinationsudviklingen i området. I planperioden vil en række tiltag understøtte forvaltningen af området fra Hammershus til Allinge-Sandvig, som et sammenhængende kulturmiljø med fokus på natur og kultur – og dermed turisme og friluftsliv.

Nedenfor er nævnt en række planlagte tiltag, der som enkeltprojekter skal indgå i denne sammenhæng. Samlet bidrager tiltagene til at lede publikum gennem bronzealderlandskabet i øst frem mod Hammerhus i sydvest, som et alternativ til at færdes på de befærdede veje Langebjergvej og Strandvejen. Se kort 1. Det store sammenhængende kulturmiljøområde udlægges for at etablere en øst-vest gående akse med et sammenhængende stisystem med tilhørende formidling. Nedslagspunkterne består fra øst til vest af; Madsebakke  (1)– Vildtvenlig landbrugsdrift i det fredede bronzealderlandskab (2, afd. 614 og 632) – Helleristninger (3, afd. 620 og 632) – Langebjerg (4, afd. 616) – Hammersholm (5, afd. 624) – Hammershus (6, afd. 645). Der arbejdes også med at tydeliggøre den nord-sydgående hulvej der forbinder Hammershus med Hammerknuden (7, afd. 638).

I perioden undergår Hammershus en grundig restaurering og samtidig etableres et nyt besøgscenter i slugten til Mølledalen (afd. 637 og 645). Når besøgscentret står færdigt nedrives Slotsgården, som i dag huser udstilling og cafeteria. Den nuværende P-plads nedlægges og der etableres nye P-pladser hhv. nord og syd for det nye besøgscenter. Stiforløbene skal tilpasses det nye besøgscenter og de publikumsstrømme, der vil være mellem P-pladser, besøgscenter og borgruin.

Hammersholm er fredet for nyligt og der vil i perioden blive forsøgt skaffet ekstern finansiering til en istandsættelse af bygningerne (afd. 624). I samarbejde med Real Dania etableres et stiforløb fra Hammersholm til bronzealderlandskabet mod øst via Russersletten med synlige landskabsmarkeringer, som et led i projektet ’Stedet Tæller’. Stiforløbet skal møde det allerede etablerede stiforløb, som fortsætter helt til Madsebakke.

Wrangels Skanse (afd. 626) genoprettes og tydeliggøres i landskabet for at formidle kulturhistorien.

Kort 1 viser afgrænsningen af det sammenhængende kulturmiljøområde med rødt og de planlagte tiltage med blåt. Tiltagene skal styrke en øst- sydvest gående akse, der leder publikum gennem kulturmiljøområdets som alternativ til færdsel via Strandvejen og Langebjergvej. Tallene henviser til nedslagspunkterne i ovenstående tekst. Nedslagsområde 1 ligger udenfor statens arealer.

Der udlægges ny græsningsskov på den sydlige del af Hammerknuden (afd. 606, 607, 609, 610 og 613) således at hele Hammerknuden bliver omfattet af græsningsskov.

I Borrelyngen (afd. 690) ryddes et klippefyldt hedeareal for birk, hegnes og græsses.

Langs kysten af Hammerknuden kortlægges forekomsterne af rynket rose, hvorefter der laves en plan for bekæmpelsen. Det samme gælder for problemarten gyvel, som findes på overdrev og hede på den centrale og nordlige del af Hammerknuden (afd. 601, 602, 603 og 605).

Der foretages rydning af den skyggende bevoksningen rundt om Gamle Dam (afd. 607c) og rydning af en lille mose ved Tulleborg (afd. 741f).

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Hammerknudens landskabelige særpræg skal bevares ved at lade den frie kystdynamik herske og ved at holde hede- og overdrevsarealer afgræsset, så man kan opleve det større sammenhængende landskab med åbne vidder, hvor jorden brydes af klippeknolde, der rager op.

Oplevelsen af landskabet styrkes via stisystemer og formidling, som understøtter publikums færden fra Madsebakke helleristningsfeltet med udsigt ud over havet mod øst, tværs over land med skiftende oplevelse af åbent land og skov, for at ende ved Hammershus med udsigt til Hammerknuden og havet i vest.

I den sydligste del af Slotslyngen mellem Vang og Finnedalshuset konverteres et område med Nordmannsgran til nyt overdrev med græsning (afd. 734).

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte sammensætning af træarter.

Der er kortlagt 122 ha skov med habitatnaturtyper i området. Disse arealer er omfattet af Naturstyrelsens plejeplan for Natura 2000 området nr. 184 Hammeren og Slotslyngen. Skove med habitatnaturtyper drives med naturtype bevarende drift, dog undtaget de arealer, der er udlagt som urørt skov.

Skovudviklingstyperne for væsentlige dele af skovarealerne indenfor området er givet af Naturskovsstrategiens udlæg af urørt skov og græsningsskov. Den sydlige del af  Hammerknuden udlægges til ny græsningsskov. Hovedparten af de øvrige skovarealer er ege-blandskov, som er omfattet af Natura 2000 planlægningen. Disse arealer er udlagt til skovudviklingstype 21 eg med ask og avnbøg.

Mindre arealer i Slotslyngen er udlagt til type 11 bøg 

Tuleborg og arealer ved Vandmøllevej er udlagt til type 31 ask og rødel.

Over 25 % af arealerne rummer træarter, der er udpeget til genbevaring (se afsnit 3.8). Det er bl.a. fuglekirsebær, avnbøg, storbladet elm, seljerøn, rød dværgmispel, sort dværgmispel og koralhvidtjørn. Herudover findes der også den sjældne tarm-vridrøn.

Arealerne med de pågældende arter drives for hovedparten som græsningsskov og urørt skov eller med ekstensiv skovdrift, som de øvrige arealer i området.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Der fokuseres på vedligeholdelse af de eksisterende naturområder. Der er særlig fokus på, at pleje arealer omfattet af Natura 2000 plejeplanen.

Et område med nordmannsgran mellem Vang og Finnedalshuset i den sydlige del af Slotslyngen (afd. 734) ryddes med henblik på reetablering af surt overdrev.

Hedeplejen omfatter græsning og afbrænding på Hammerknuden under hensyntagen til andre mindre og værdifulde naturelementer, som kræver anden form for pleje (afd. 602, 603,605, 606, 610). De øvrige hedearealer i Slotslyngen græsses (afd. 659 og 656). På de mest næringsfattige heder (afd. 690 og 607) er der ingen pleje.

Alle overdrev indenfor området græsses fortsat, på nær overdrevene ved Byggehøj (afd. 680) og Tuleborg (741) som slås.

Enge, kildevæld og rigkær græsses (afd. 619, 623, 625 og 636) eller slås (afd. 734) fortsat og der suppleres med nedskæring af opvækst, hvor det er nødvendigt.

De små naturmæssigt værdifulde kystområder med rigkærs- og strandengsvegetation holdes fri for tilgroning (afd. 600, 601, 602, 605, 606). Der er fokus på at mindre partier med sjældne arter ikke gror til.

Tilgroning med birk på de fugtige naturarealer imødegås generelt med rydning. De invasive arter rynket rose og bjørneklo bekæmpes i forbindelse med den øvrige pleje af de arealer, hvor de måtte findes.  I første del af planperioden kortlægges udbredelsen af de invasive arter samt problemarten gyvel. Ifølge Natura 2000 plejeplanen bekæmpes rynket rose på klippekystens arealer med våd eng og kildevæld (afd. 600a). På klippekystens små strandengsarealer skæres rød-el ned (afd. 602a og 605a).

Der gennemføres rydning af opvækst eller græsning på bredder af levesteder for stor vandsalamander i takt med at levestederne kendes. Disse tiltag, samt mål og plejetiltag for ca. 72 ha lysåben natur, er givet i Natura 2000 plejeplan for Naturstyrelsens arealer i natura 2000-området nr. 184 Hammeren og Slotslyngen.

Bronzealderlandskabet ved Madsebakke plejes iht. plejeplan udarbejdet sammen med Bornholms Regionskommune.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

 

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I planperioden er der fokus på det store sammenhængende kulturmiljøområde, som vist på kort 1.

Der er fokus på pleje af Hammerhus som kræver en omfattende restaurering, idet murværket er ret ubeskyttet og til stadighed nedbrydes af vind og vejr. Der lægges en stor indsats omkring både restaurering og formidling af Hammershus i form af et nyt besøgscenter med tilhørende stiforløb og parkeringsmuligheder. Der udarbejdes en særskilt plejeplan for Hammershus og de omgivende arealer, som både tager hensyn til ruinen og de mange kulturreliktplanter, der findes i området.

Nordøst for Hammershus ligger Wrangels Skanse (afd. 626). Der arbejdes med at genoprette og tydeliggøre, den i landskabet for at formidle historien om svensk angreb på Hammershus fra landsiden i 1645. 

Der arbejdes ligeledes med sammenhæng mellem Hammershus og Hammerhavn via den gamle hulvej (afd. 638).

Som nævnt i forbindelse med tiltagene i afsnit 1.1 er Hammersholm er fredet for nyligt og der vil i perioden blive forsøgt skaffet ekstern finansiering til en istandsættelse af bygningerne (afd. 624). Helleristningerne ved Hammersholm plejes fortsat med henblik på direkte oplevelses- og forståelsesformidling. I samarbejde med Real Dania etableres et stiforløb fra Hammersholm til bronzealderlandskabet mod øst via Russersletten med synlige landskabsmarkeringer, som et led i projektet ’Stedet Tæller’. Stiforløbet skal møde det allerede etablerede stiforløb, som fortsætter helt til helleristningerne ved Madsebakke.

Det sammenhængende kulturmiljø, som vist på kort 1 søges styrket ved stiforbindelser og formidling.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Publikumsfaciliteterne i området er koncentreret omkring Hammershus, som besøges af omkring en halv million mennesker årligt. Her planlægges bygning af et nyt besøgscenter med skoletjeneste og restaurant. I den forbindelse rives den gamle Slotsgård ned. De nærliggende områder Hammershøj og Hammersholm vil fremadrettet indgå i projektet ”Stedet tæller” som har til formål at forløse områdets landskabelige og kulturhistoriske potentiale via mindre arkitektoniske indgreb.

Der udlægges facilitetszone omkring Hammerfyr for at støtte muligheden for at opleve landskabet fra fyret og adgangen til den centrale del af Hammerknuden.

Opalsøen bliver omfattet af facilitetszone, hvor de eksisterende faciliteter vedligeholdes, så området forsat understøtter friluftsaktiviteter.

Kystområderne langs med Hammerknuden samt ved Hammershus og Slotslyngen udlægges til stillezoner, idet der her er mulighed for at opleve den vilde klippekyst. Her findes ingen faciliteter bortset fra enkelte bænke. I zoneringen er der ligeledes taget hensyn til de sjældne plantesamfund, der findes ved klippekysten samt fuglefjeldene.

Borrelyngen og Østre Borregårdsskov bliver udlagt til stillezone, hvor det er muligt at opleve de tørre naturarealer og mange fortidsminder omkring Ravnedal og de urørte, uvejsomme skovområder i Østre Borregårdsskoven.

De øvrige arealer omfattes af friluftszone. Her vil der fremadrettet kun ske en prioritering af vedligeholdelse af  ruterne, mens de øvrige faciliteter udfases i takt med, at de trænger til vedligehold eller udskiftning. Stiforbindelserne styrkes i forbindelse med arbejdet med formidling af det sammenhængende kulturmiljø, som beskrevet i afsnit 1.5.

Områderne ved Vang er udlagt til friluftszone, så der er mulighed for at bringe arealerne til at spille sammen med Bornholms Regionskommunes friluftsprojekt i Ringebakkerne.

Kortet viser planen for inddeling af arealerne i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området strækker sig fra nordspidsen af Bornholm ned langs vestkysten mod Vang. Nordpå hæver Hammerknuden sig som en kæmpe granitknold højt over havets overflade. Området er karakteriseret ved mosaikker af hede, overdrev, klipper og enekrat samt blandet egeskov og mindre områder med bøgeskov, skovbevokset tørvemose og elle-askeskov. Langs med kysten, mellem klipperne findes små enge og strandenge med stort naturindhold .

Området ved Hammershus er omgivet af overdrevsarealer, bøgskov og blandet egeskov med små skovbevoksede tørvemoser. I den sydlige del findes Slotslyngen, som tidligere var en del af den bornholmske højlyng. I dag dækkes området af hede, overdrev og enekrat. Det samme gælder for Borrelyngen som også indeholder en sprækkedal, Ravnedalen. Østre Borregåds Skov omfatter et mindre skovområde som lejes ud til jagt.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Hammeren

Bøg

Eg

Ask   og ær

Andet   løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet   nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Areal i hektar

11,7

129,3

16,3

44,2

5,7

6,1

8,8

466,6

688,7

Tabel: skovarealer og ikke skovbevoksede arealer

Hammeren

Hede

Søer   og vandløb

Eng

Strand-bred

Mose

Over-drev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

 I alt

Areal i hektar

119,3

18,5

11,1

5,3

1,1

117,1

61,8

15,9

60,6

5,9

50,0

466,6

Tabel: lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Hammerknuden har større områder med flyvesand og morænesand. Omkring Hammersholm og Hammershus dominerer moræneler, mens Slotslyngen er domineret af morænesand. De fleste steder indenfor området bærer jordbunden præg af at grundfjeldet mange steder ligger tæt på overfladen, og jordlaget derfor er tyndt. Det har en stor skovdyrkningsmæssig betydning, idet det tynde jordlag begrænser rodrummet og dermed begrænser mængden af vand og næringsstoffer, som træerne kan optage.

2.3 Landskab og geologi

Landskabet på Nordbornholm er præget af indlandsklipper og stejl klippekyst med karakteristiske erosionsformer i form af grotter (ovne) og skår, hvoraf den mest kendte er Den Våde Ovn. Hammerknuden, som er den nordligste del af øen, rejser sig som en vældig granitknude 82 m over havets overflade. Den er formet af gletsjerne under sidste istid, hvor isen rykkede frem fra nordøst og gav den rundklippeform, mens vestsiden lå i læ og fremstår med stejle klippesider. Hammerknuden er skilt fra resten af øen ved en sprækkedal, som er sandet til ved hhv. Sandvigen og Hammerhavn. Herved er Hammersø dannet. Den er Danmarks eneste bjergsø og Bornholms største naturlige sø.

Stenbrydning har igennem mange århundreder sat sit præg på det nordbornholmske landskab. Hvor brydningen er opgivet er der opstået en mængde stenbrudssøer, hvoraf den største er Opalsøen. Stenbruddet Moseløkken er endnu aktivt og har en brydningstilladelse frem til 2023. Efter endt indvinding vil der være skabt endnu en stenbrudssø på ca. 25 meters dybde.

Borrelyngen med sprækkedalen Ravnedalen og Slotslyngen er rester af højlyng med hede og overdrev, som dækkede Bornholm indtil midten af 1800-tallet. Med manglende græsning fulgte tilgroning og i dag er landskabet en mosaik mellem tørre lysåbne naturarealer, krat og skov.

Områdets kyster indgår som en del af de bornholmske klippekyster med spredt vegetation mellem klipperne, klippepytter (rockpools) og ofte en skov- og kratbevoksning på bagkanten.

Landskabet rummer store sammenhængende hedelandskaber og vekslende klipper, natur og skov i mosaik.

Herudover byder området på markante højdedrag med udsigt over hele Nordbornholm. Fra Hammerknuden er der udsigt ud over havet og også mod Sandvig i øst. Finnens Top er det højeste punkt i Slotslyngen med udsigt ud over havet, mod syd til Vang og mod nord til Hammerfyret. Fra Langebjerg er der udsigt til både Hammerknuden og Hammersøen mod nord samt ud over det fredede område med helleristninger ved Madsebakke i øst.

2.4 Skoven

Skovområderne drives med selvforyngelse, således at skoven baseres på frøfald fra hjemmehørende arter med de lokale racer, der er udviklet netop her. Der findes bla.  rød, dværgmispel, sort dværgmispel, koralhvidtjørn og tarm-vridrøn, der er rødlistet som sjælden.

Skovdriften har hidtil været ekstensiv og koncentreret omkring den nordøstlige del af Slotslyngen og områder omkring Hammersholm (afd. 617, 619, 621, 627, 650, 651, 652, 658 og 559).

Mange af de skovklædte arealer er udpeget i naturskovstrategien. Urørt skov findes i den nordlige del af Slotslyngen (afd. 654, 655, 656, 657 og 659), ved Byggehøj (afd. 680) samt i mindre partier i Borrelyngen (afd. 685 og 690) og Østre Borregårdskov (afd. 736 og 738). Græsningsskov findes på den nordlige del af Hammerknuden (afd. 600, 601, 602, 603, 604 og 605), omkring Hammersholm ved Nørreskoven (afd.617, 622 og 623), ved Mosen (afd. 636 og 650), i Ravnedalen (afd. 686, 687 og 688) og den sydlige del af Slotslyngen (afd. 656, 660, 734). Der foretages plukhugst ved Russersletten og Anebjerghøj (afd. 617, 619 og 621).

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

De mest dominerende naturområder er de store sammenhængende hedeområder på Hammerknuden, som også er af stor landskabelig værdi. Et mindre parti med våd hede rummer plettet gøgeurt (afd. 605) og langs klippekysten findes der særligt værdifulde partier med strandengs- og rigkærsvegetation, herunder melet kodriver og kantbælg.

Den sjældne, rødlistede tarmvridrøn vokser få steder nordvest for Hammershus og den rødlistede bregne sort radeløv findes få steder på murene ved Hammershus samt på klipperne og på overdrevet samme sted (afd. 645).

På Hammerknuden er der fundet vandflagermus (rødlistet), troldflagermus (bilag IV art) og sydflagermus. Ved undersøgelser omkring Mølledalen er der set jagende Brandts/skægflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgsflagermus, sydflagermus og langøret flagermus.

Hammeren passeres af en lang række trækfugle herunder ænder, gæs, traner og havfugle. På den stejle klippekyst findes fuglefjeldet Mulekleven, hvor alken yngler. Baltisk sildemåge og sølvmåge yngler også i klipperne, ligesom vandrefalk i de senere år har ynglet i området. Trane har i en række år ynglet i Østre Borregårds Skov.

Stor vandsalamander er fundet i Skyttedam (638c)og dammen ved Hammersholm (624b). Den findes sikkert i en række vandhuller indenfor området. Arten er omfattet af en Natura 2000 plejeplan. Det samme gælder for 72 ha af de ca. 270 ha lysåben natur indenfor området.

I forbindelse med kortlægningen af habitatnatur er der konstateret rynket rose på flere lokaliteter langs med kysten (afd. 600a). Tilgroning med rød-el er et problem på kystarealerne. På de våde naturarealer er der tilgroning med birk, mens der på de tørre naturarealer ses tilgroning med gyvel.

2.6 Kulturmiljø

På Hammerknuden er det mest iøjnefaldende fortidsminde resterne af Salomons Kapel som formentligt blev opført i 1300-tallet (afd. 602). Kapellet er sandsynligvis blevet benyttet i Middelalderen af de fiskere og købmænd, der kom til sildemarked for at handle. Kapellet blev benyttet indtil 1600-tallet.

Langs øst- og vestsiden af Hammerknuden finder man et antal skanser, som har indgået i forsvaret af Nordbornholm. Nordøst for Hammershus ved Hammershøj findes resterne af Wrangels Skanse (afd. 626), som har været brugt i 1645 ved svenskernes angreb på Hammershus fra landsiden.

Mellem Hammershus og Allinge-Sandvig ligger Hammersholm. Et af Nordens vigtigste helleristningsområder fra bronzealderen (1700-500 f. Kr.). På næsten hver eneste klippe ses helleristninger med bl.a. skibe, hjulkors, skåltegn og heste (afd. 620, 631, 632). Der er for nyligt etableret formidling af helleristningerne og stiforbindelser som er en del af projektet ’Oldtiden i Landskabet’, der er gennemført i samarbejde med Kulturstyrelsen.

Arealerne omkring Hammersholm rummer gravehøje, spor efter bopladser og gamle agre. Selve Hammersholm er et bindingsværks-stuehus fra 1700-tallet.  Det blev fredet i 2013 for at sikre en egnskarakteristisk bornholmsk gård og sikre den historiske helhed, idet den tidligere har fungeret som avlsgård til Hammershus (afd. 624).

Området huser også beskyttede stendiger. Koncentrationen er størst omkring Hammershus og Hammersholm. Slotslyngen er afgrænset mod øst af et flere kilometer langt stendige.

Hammershus slotsruin ligger syd for Hammerhavn på en klippeknude højt over Østersøen (afd. 645). Det er Nordeuropas største og mest velbevarede fæstningsværk fra middelalderen og er bygget omkring år 1250. Den var i den tidlige middelalder en vigtig brik for ærkebisperne i Lund i de evige fejder mellem kirke og kongemagt. Borgen markerede overhøjheden over øen og blev også brugt til opbevaring af opkrævede skatter. Den mistede sin militære betydning, da brugen af kanoner begyndte i midten af 1600-tallet. Herefter fungerede borgen som statsfængsel og hjemsted for øens garnison indtil 1743. Siden forfaldt borgen og lokale hentede byggematerialer her indtil fredningen i 1822. Områderne omkring Hammershus er rige på levende fortidsminder i form af læge- og brugsplanter, også kaldet kulturreliktplanter, som har været dyrket her af borgens beboere. 

Det findes en stor koncentration af gamle hulveje i egeskoven langs med Slotslyngsvejen. De vidner om en livlig trafik til og fra Hammershus. Herudover findes en hulvej mellem Hammershus og Hammerhavn.

I Borrelyngen øst for Ravnedal findes en stor koncentration af gravhøje og bautasten samt helleristninger med skibsbilleder.

I Østre Borregårdsskov øst for Hestehave ligger et skovklædt område med oldtidsagre, hvor terrassekanterne kan ses. 

Moseløkken stenbrud har været aktivt siden 1870’erne På det tilhørende stenbrudsmuseum formidles stenindustriens udvikling gennem de sidste 100 år (afd. 634).

Nordvest for Tuleborg og ved Vang, samt spredt i den øvrige del af området, findes rester af mølledæmninger, som vidner om placeringen af tidligere tiders vandmøller til maling af korn.

2.7 Friluftsliv

Hammerknuden besøges hvert år af mange tusinde mennesker. Det er et yndet sted for vandrere, lokale, turister og ornitologer, der ser på fugletræk. Der er parkeringsmulighed ved Osandbugten på Bornholms regionskommunes areal, hvorfra man har mulighed for at følge vandreruten Hammeren rundt eller gå på tværs af området til Salomons Kapel (afd. 602).

De organiserede aktiviteter, der lejlighedsvis er givet tilladelse til på Hammeren, omfatter bl.a. et begrænset antal orienterings-, motions- og mountainbikeløb samt militærøvelser. En lokal idrætsforening har de senere år specialiseret sig i at bruge det kuperede landskab til større motions- og ekstremløb, ligesom en af etaperne i løbet Etape Bornholm afholdes på Hammeren.

En anden indgang til Hammerknuden går via den meget stejle og snoede Fyrvejen op til Hammerfyr (afd. 613). Her er der mulighed for at parkere. I sommerhalvåret er der mulighed for at komme op i fyrtårnet og opleve udsigten over området. Herfra går der et stiforløb rundt på den sydligste del af Hammerknuden med forbindelse til Opalsøen (afd. 609).

Mange aktiviteter er koncentreret omkring Opalsøen (afd. 609). Det er tilladt, at bade i selve søen og om sommeren har en privat aktør en tovbane over søen. Mellem Opalsøen og Hammersø ligger to shelters, en bålhytte og bålplads. I sydenden af Hammersø findes en handicapvenlig fiskebro og bordebænkesæt (afd. 609), ligesom der også findes bordebænkesæt og bålplads lidt trukket tilbage fra søen. Der er parkeringsmulighed ved både Opalsøen og Hammersø. Området bruges flittigt af både turister og lokale og benyttes om efteråret til Jagt- og Fiskedag, som arrangeres af Danmarks Jægerforbund.

Bornholm er det eneste sted i Danmark hvor man kan dyrke klippeklatring. Naturstyrelsen anviser tre lokaliteter hvor større grupper af klippeklatrere har fortrinsret; 2 steder ved Opalsøen og 2 steder ved Linnesdal på vestsiden af Hammerknuden (afd. 610). Herudover benyttes Moseløkke stenbrud (afd. 633, 634 og 635) også til klatring. Bornholms Klatreklub har opsat faste ruter her og stenbruddet bruges også i forbindelse med den årlige Bornholm Rock Climbing Festival.

Hammershus er det primære besøgsmål i området og hvert år gæster mellem 400.000 og 500.000 mennesker borgen. Det drejer sig om lokale, turister og lejrskoler. Gæsterne går op til borgen og bevæger sig på arealerne rundt om borgen eller går tur langs kysten til Hammer Havn (afd. 645 og 638).

I dag findes der en busparkeringsplads ved Slotslyngvej samt cykel- og bilparkering ved den eksisterende toilet, - udstillings- og restaurantbygning Slotsgården (afd. 639).

Møllebakken (afd. 628), et græsareal øst for Hammershus, bruges til koncertplads ved friluftskoncerter, hvor borgen fungere som kulisse for musikoplevelsen for mange tusinde mennesker.

For besøgende til Helleristningsfelterne ved Hammersholm er der mulighed for at parkere ved Langebjergvej (afd. 642).

Områderne omkring Hammersholm og Hammershus bruges af organiserede motions- og orienteringsløbere samt militæret til øvelser.

I Moseløkken ligger en bygning som huser Moseløkken Stenbrudsmuseum (afd. 634).

I Slotslyngen er der udlagt en gul rute som kan følges nordpå til Hammershus. Her findes ingen større faciliteter ud over en parkeringsplads ved Finnedalsvej samt ved Finnedalshuset (afd. 733), hvor der også er mulighed for primitiv overnatning og bål. Slotslyngen benyttes af ryttere, løbere og vandrere samt til militærøvelser

Borrelyngen (afd. 685, 686, 687, 688, 690 og 691) benyttes af vandrere og de eneste registrerede brugere af arealerne er militæret.

Borrelyngen og Østre Borregårdsskov (afd. 736, 737 og 738) har hidtil været lejet ud til jagt.

I områderne Del af Ringebakkerne (afd. 676), Tuleborg (afd.741) og Arealer ved Vandmøllevej (afd. 675) er der ingen faciliteter, men en del af den kommunale kyststi passerer.  Bornholms Regionskommune har udviklet naboarealerne Ringebakkerne til rekreativt område. Området ved Ringebakkerne bruges til organiserede mountainbike- og motionsløb. Samme område og området ved Tuleborg bruges også af militæret til øvelser.

I området har der hidtil været udlagt ca. 375 ha B-skov, nemlig Slotslyngen og Hammershusområdet vest for Slotslyngvej (177 ha) samt Hammeren (197 ha).

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

En del af området Hammeren er omfattet af Natura 2000 område nr. 184 Hammeren og Slotslyngen. Inden for området er der kortlagt 194 ha med habitatnaturtyper.

De ni forskellige lysåbne naturtyper omfatter i alt ca. 72 ha som domineres af tørre naturtyper: Tør hede, surt overdrev og kalkoverdrev omfatter hhv. 39 ha, 21 ha og 6 ha. De våde naturtyper omfatter strandeng, våd hede, tidvis våd eng, hængesæk og kildevæld som hver har en udstrækning på 1 ha eller derunder samt rigkær som er kortlagt på 2 ha.

De kortlagte skovnaturtyper omfatter ca. 122 ha fordelt på fem forskellige typer. Ege-blandskov dominere med 105 ha, mens bøg på mor og bøg på muld udgør hhv. 9 ha og 6 ha. De våde skovtyper skovbevokset tørvemose og elle-askeskov omfatter hver et areal på omkring 1 ha.

Natura 2000 området er også udpeget til at beskytte en enkelt art; stor vandsalamander.

Naturtyper og arter er omfattet af en Natura 2000 plejeplan, der giver de overordnede mål og rammer for plejen.

3.2 §3 områder

Området omfatter ca. 268 ha, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Det er især store arealer med hede og overdrev på Hammerknuden og i Slotslyngen. Heden omfatter ca. 118 ha mens arealet med overdrev er på ca. 117 ha. Derudover findes der ca. 11 ha med eng og 3 ha med moser hvoraf de 2 ha er træbevoksede. Her findes 22 søer på i alt 18,5 ha.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Alle arealerne ligger indenfor kystnærhedszonen og tilmed indenfor den del af kystnærhedszonen, der er udlagt som særlig kystnærhedszone i Bornholms Regionskommunes Kommuneplan 2009.

Området Hammeren ligger i et område, der er udlagt som besøgs- og oplevelsesområder i Bornholms Regionskommunes Kommuneplan 2009, som del af kommunens indsats for turismen på Bornholm. I kommuneplanen fokuseres der på tre større regionale indsatsområder ved Hammeren, Almindingen og Dueodde, hvor potentialer mht. udbygning af faciliteter og tilbud har særlig bevågenhed i relation til at styrke Bornholms tiltrækningskraft. Arealer nord for Vang ligger i indsatsområde Hammeren.

Alle arealerne er udlagt som særligt naturområde eller interesseområde for naturbeskyttelse i kommuneplanen med undtagelse af landbrugsjorden ved Madsebakke.

I området Hammeren er størstedelen af landbrugsjorden og større lysåbne naturarealer udlagt, som områder hvor skovtilplantning er uønsket.

Hammeren, den vestlige kyststrækning og området omkring Moseløkken Stenbrud, der er en del af arealet Hammershus og Hammersholm, er udlagt som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde.

Langt hovedparten af området Hammerens arealer er udlagt som særligt kulturmiljø i kommuneplanen. Undtagelserne er hovedparten af Tuleborg, Øster Borregårds Skov, dele af Borrelyngen og den sydøstlige del af Slotslyngen. Arealer omkring Hammerfyr og Opalsøen, Moseløkken Stenbrud samt Ringebakkerne og Arealer ved Vandmøllevej er udlagt som nationale industrimindeområder.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hammersholm og Hammershus indgår i flere fredninger. Hammershus og arealerne omkring indgår i Hammershus-fredningen (00000.07), Madsebakke og arealerne omkring indgår i Madsebakke-Hammersholm-fredningen (08090.00) og Hammersholm og arealerne omkring indgår i Hammersholm-fredningen (00241.00). Derudover indgår en lille del af det sydvestlige hjørne af afdeling 615a i en fredning, også kaldet Hammersholm (05911.00).

En smal bræmme af Slotslyngen langs med afgræsningen mod Hammershus indgår i Hammershus-fredningen (00000.07), og en meget smal bræmme af Slotslyngen langs med den sydligste del af arealets sydøstlig afgrænsning indgår i Finnedal Klippeløkke-fredningen (00522.00).

Hammerknuden indgår i Hammerknuden-fredningen (04571.00).

Langebjerg indgår i Langebjerg-fredningen (02648.00).

Tuleborg, arealerne ved Vandmøllevej på nær det vestligste stykke og arealerne, som er del af Ringebakkerne indgår i Ringebakkerne-fredningen (07835.00).

Øster Borregård Skov, Borrelyngen og Byggehøj indgår ikke i en fredning.

Oversigt over fredningernes formål

00000.07
  Hammershus-fredningen

Æstetisk og rekreativ fredning med forbud mod udstykning, bortsalg samt etablering af bebyggelse og anlæg af fabrikker, og med krav om fri adgang til arealet. Se deklarationen her

08090.00
  Madsebakke-Hammersholm-fredningen

Fredningens formål er at beskytte kulturhistoriske elementer, at bevare og forbedre levemulighederne for det vilde plante- og dyreliv, landskabsfredning samt at give offentligheden adgang til området. Se kendelsen her

00241.00
  Hammersholm-fredningen

Kan ikke læses af fredningen. Se kendelsen her

05911.00
  Hammersholm- fredningen

Æstetisk fredning med forbud mod etablering af fabrikker og industrielle anlæg. Se deklarationen her

00522.00
  Finnedal Klippeløkke-fredningen

Formål er, at bevare klippeløkkens skønhed og ejendommelighed med forbud mod indgreb i klippen og opførelse af bebyggelse, samt færdselsret for offentligheden. Se kendelserne her

04571.00
  Hammerknuden-fredningen

Fredning af og åbning for offentligheden for færdsel til fods på Hammerknuden.
Forbud mod opførelse af bygninger og anlæg, skovdrift, opdyrkning, anlæg af   veje og stier, samt stenbrydning. Se bekendtgørelsen her

02648.00
  Langebjerg-fredningen

Fredning af klippepartiet "Langebjerg. Forbud mod opførelse af bygninger m.m., beplantning, stenbrydning og camping. Træfældning samt græsning af kreaturer tilladt. Offentligheden har adgang til at færdes og opholde sig på arealet. Se kendelserne her

07835.00
  Ringebakkerne-fredningen

Fredning af kystområde ved Ringebakkerne med formål at forhindre råstofindvinding samt sikring af biologiske og landskabelige værdier. Vedligeholdelse af skovdrift. Se bestemmelserne her

3.5 Drikkevandsinteresser

Den sydvestlige del af Øster Borregårds Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Et strøg over den vestlige del af Øster Borregårds Skov og Borrelyngen, samt området syd for Moseløkken Stenbrud, der er en del af arealet Hammershus og Hammersholm, er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Disse drikkevandsinteresseområder er endvidere udlagt, som pesticidfølsomt nærområde til vandværksboring.

3.6 Råstofplaner

Moseløkken Stenbrud, der er en del af arealet Hammershus og Hammersholm, er udlagt som råstofindvindingsområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Store dele af området er i naturskovsstrategien udlagt til græsningsskov, urørt skov eller stævningsskov.

Der udlægges 56 ha ny græsningsskov på Hammerknuden (afd. 606,607,609,610 og 613)

Skov nr.

Navn

Afd.

 Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

201

Hammerknuden

600

b

HED

 

1,4

Græsningsskov

201

Hammerknuden

600

c

ØSF

1932

0,8

Græsningsskov

201

Hammerknuden

601

b

ØSF

1932

5,7

Græsningsskov

201

Hammerknuden

601

c

HED

 

14,7

Græsningsskov

201

Hammerknuden

602

b

RUI

2009

0,1

Græsningsskov

201

Hammerknuden

602

c

HED

 

15,3

Græsningsskov

201

Hammerknuden

602

d

HED

2012

0,2

Græsningsskov

201

Hammerknuden

603

a

HED

 

15,4

Græsningsskov

201

Hammerknuden

604

a

ORE

 

3,2

Græsningsskov

201

Hammerknuden

604

b

HED

 

7,7

Græsningsskov

201

Hammerknuden

604

d

EG

1920

4,6

Græsningsskov

201

Hammerknuden

605

b

HED

 

17,4

Græsningsskov

201

Hammerknuden

605

c

EG

1920

7,1

Græsningsskov

201

Hammerknuden

605

d

ORE

 

1,1

Græsningsskov

201

Hammerknuden

605

e

HED

2012

0,5

Græsningsskov

201

Hammerknuden

605

f

EG

1910

2,2

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

617

b

ORE

 

1,2

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

617

c

ORE

 

4,1

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

619

b

ENG

 

0,3

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

622

a

ORE

 

3,4

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

623

c

ORE

 

0,4

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

624

c

ORE

 

1,0

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

630

a

ORE

 

2,4

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

630

b

KRT

2009

0,2

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

636

a

ENG

 

2,7

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

636

b

BIR

1920

0,7

Græsningsskov

202

Hammersholm og Hammershus

636

c

2009

0,8

Græsningsskov

203

Slotslyngen

650

a

EG

1855

6,2

Græsningsskov

203

Slotslyngen

654

j

AVN

1890

1,7

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

654

n

EG

1880

6,5

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

655

a

EG

1880

4,2

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

655

b

STB

 

0,6

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

656

a

EG

1880

17,6

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

656

f

AVN

1890

1,7

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

656

g

ORE

 

2,2

Græsningsskov

203

Slotslyngen

657

a

EG

1950

13,6

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

659

a

EG

1890

3,3

Urørt skov år 1994

203

Slotslyngen

660

a

ORE

 

25,7

Græsningsskov

203

Slotslyngen

660

c

SKR

 

6,5

Græsningsskov

203

Slotslyngen

660

d

STB

 

2,4

Græsningsskov

203

Slotslyngen

734

b

ASK

1940

1,0

Græsningsskov

203

Slotslyngen

734

c

STB

 

0,4

Græsningsskov

203

Slotslyngen

734

f

KRT

 

1,1

Græsningsskov

208

Byggehøj

680

a

EG

1915

1,9

Urørt skov år 1994

209

Borrelyngen

685

a

EG

1890

2,4

Urørt skov år 1994

209

Borrelyngen

686

b

ORE

 

4,5

Græsningsskov

209

Borrelyngen

687

a

ORE

 

9,2

Græsningsskov

209

Borrelyngen

687

b

ORE

2012

0,2

Græsningsskov

209

Borrelyngen

687

c

AAN

 

0,2

Græsningsskov

209

Borrelyngen

688

c

AAN

 

0,4

Græsningsskov

209

Borrelyngen

688

d

2009

0,1

Græsningsskov

209

Borrelyngen

690

b

EG

1880

2,3

Urørt skov år 1994

211

Øster Borregårds Skov

736

a

KRT

 

5,5

Urørt skov år 1994

211

Øster Borregårds Skov

737

c

EL

1946

1,5

Stævningsskov

211

Øster Borregårds Skov

738

b

EL

1956

3,3

Urørt skov år 1994

211

Øster Borregårds Skov

738

c

EG

1926

1,1

Urørt skov år 1994

211

Øster Borregårds Skov

738

d

EG

1956

0,5

Urørt skov år 1994

211

Øster Borregårds Skov

738

f

KRT

 

0,4

Urørt skov år 1994

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er i området udlagt forsøgsarealer med henblik på at følge virkningerne af afgræsning.

Flere dele af området er udpeget med henblik på genbevaring.

Forsøg:

Skov nr.

Navn

Afd.

 Litra

Træart

Areal

Formål

209

Borrelyngen

687

c

AAN

0,20

Forsøgsareal græsning

209

Borrelyngen

687

d

AAN

0,30

Forsøgsareal græsning

209

Borrelyngen

687

e

AAN

0,20

Forsøgsareal græsning

209

Borrelyngen

688

c

AAN

0,40

Forsøgsareal græsning

201

Hammerknuden

602

d

HED

0,20

Forsøgsareal græsning

201

Hammerknuden

605

e

HED

0,50

Forsøgsareal græsning

 

Genbevaring:

Skov nr.

Navn

Afd.

 Litra

Træart

Areal

Formål

201

Hammerknuden

600-607,   609-610

 

diverse

137,10

1) enebær, fuglekirsebær, hunderose, seljerøn, slåen

2) stilkeg, rød dværgmispel, sort dværgmispel, alm. Røn

202

Hammersholm

617

a,b,c

 

22,00

1) alm. Hvidtjørn, ask, avnbøg, dunet gedeblad, fuglekirsebær,   hassel, stilkeg, vortebirk

202

Hammersholm

619

a

 

 

 

202

Hammersholm

621

a

 

 

2) spidsløn, vild æble, alm. Gedeblad, alm. Røn, vedbend

202

Hammersholm

622

a

 

 

 

202

Hammersholm

645

b

 

17,60

1) slåen

202

Hammersholm

638

b

 

 

2) engriflet hvidtjørn, Alm. Hvidtjørn, koral hvidtjørn, Vild   æble, Benved, Hunderose

203

Slotslyngen

654

a,b,j,m,n

EG, LÆR, BIR

50,90

1) avnbøg, hassel, vortebirk, tørst

203

Slotslyngen

655

a

SKF

 

203

Slotslyngen

656

a,f,h

SKF, AVN, EG

2) stilkeg, enebær, alm. gedeblad, vedbend

203

Slotslyngen

657

a

AVN

 

203

Slotslyngen

660

c

SKR

6,50

1)       avnbøg, fuglekirsebær,   storbladet elm, vortebirk,

 

 

 

 

 

2) alm. gedeblad, alm. Røn, seljerøn, vedbend

211

Øster Borregårds Skov

736

b,k

diverse

20,10

1)  ask, hassel, rødel, vortebirk

 

 

737

a,b,c,g

 

 

2) fuglekirsebær

 

 

738

b,c,d,f

 

 

 

3.9. Klimatilpasning

Bornholms Regionkommunes analyser af oversvømmelseshændelser peger på muligheden for at afværge oversvømmelser ved Gjeddeløkke i den sydlige del af Sandvig ved at aflede vand til Naturstyrelsens arealer umiddelbart syd herfor. Området er omfattet af Madsebakke-fredningen. Plejeplanen for området rummer mulighed for, at der kan etableres et vådområde på arealet. Det undersøges i samarbejde med kommunen om Naturstyrelsen kan hjælpe med at lede vand væk fra byen.