Kalundborg

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Der er endnu ikke mange naturværdier på de gamle landbrugsarealer, som disse skove er rejst på. Indsatsen i naturplejen sigter på at understøtte den langsigtede udvikling mod arealer med større naturindhold. Friluftslivet prioriteres højest i Klosterskov syd og i Vollerup Skov, hvor der er flest brugere. Træproduktionen er god på store dele af området, og der er investeret i intensive kulturer, Der vil derfor i den kommende periode blive lavet de udtyndinger, der skal til for at sikre god udvikling for bevoksningerne. Kulturmiljøet har størst vægt i de to mindre områder inde i selve Kalundborg by, mens der ikke er områder af særlig værdi i resten af området. Landskabeligt har skovene bidraget med en god variation, og der arbejdes på fortsat at forbedre denne kvalitet.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Det drejer sig om et forsat samarbejde omkring Vestborgen og en yderligere bekæmpelse af invasive arter. (Canadisk Gyldenris i Klosterskov Syd). I Vollerup Skov forsøges det at etableret en sø ved lukning af dræn i afd. 430f.

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Generelt bør der i den kommende planperiode i områdets skove tænkes i at skabe en mere jævn overgang mellem åbne og lukkede områder for dermed at få en større artsrigdom i overgangszonen.

I Vollerup Skov er der markeret en udsigt mod havet, som skal ryddes for den opvækst, der pt. hindrer havkigget.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Asken dør i området, men der er indblanding af rødel i størstedelen af bevoksningerne, hvilket sikrer skovtilstanden. I de fugtige områder, hvor asken dør, gøres der ikke nogen indsats, men der tages aktivt stilling til de enkelte områder, hvor asken har stået på højbund.

Der arbejdes på at etablere et større område med græsningsskov i Klosterskov Nord i løbet af perioden. De åbne skovenge ønskes også på lang sigt bevaret.

De relativt store slettearealer i Klosterskov Nord indgår sammen med de tilgrænsende unge egebevoksninger i et potentielt græsningsprojekt. Realisering forudsætter blandt andet, at der kan indgås aftale om afgræsning med egnede private dyr.

Centralt i Vollerup Skov revideres Skovudviklingstyperne (SUT), til SUT 12 og 23 i henhold til kortet.

Ved forvaltningen af hjortevildt tilstræbes en fornuftig balance mellem hensyn til skovdrift, naturværdier og oplevelsesmuligheder. For Vollerup og Klosterskov Nord søges skaderne fra kronvildt holdt på et acceptabelt niveau gennem hensigtsmæssig afskydningspraksis.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Klosterskov Syd

Slettearealerne er påvirket af indvandring af den invasive art Canadisk Gyldenris, hvilket søges imødegået ved ændret slåningspraksis. Skovbryn plejes ved udtynding af bestandstræer til fordel for buske.

Klosterskov Nord

Sletterne slås eller afgræsses for at holde arealerne fri for uønsket tilgroning. Skovbryn plejes ved udtynding af bestandstræer til fordel for buske.

Vollerup Skov

De lysåbne naturarealer og slettearealerne holdes fri for uønsket tilgroning ved lejlighedsvis rydning af opvækst, slåning eller afgræsning. Skovbryn plejes ved udtynding af bestandstræer til fordel for buske. I en lavning med mislykket nobiliskultur i afd 430f søges etableret en sø ved lukning af dræn.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I den kommende periode fokuseres på, i samarbejde med Kalundborg Kommune, Kulturstyrelsen og Kalundborg Museum, at hæve plejestandarden på Vestborgen og udarbejde plan for den fremtidige pleje. Vestborgen huser levende fortidsminder i floraen, som også skønnes at få gavn af plejen.

Stenhuset: Kalundborg museum forventes fortsat at stå for daglige tilsyn og pleje af dette kulturminde.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

De tre skove ved Kalundborg ligger med indbyrdes kort afstand. Det giver derfor god mening for både publikum og natur, at fortsætte den hidtidige praksis med at samle faciliteterne i Klosterskov Syd og Vollerup, mens Klosterskov nord reserveres til den stille skovgæst, naturen og vildtet.

I Klosterskov syd og Vollerup Skov vil der løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle faciliteterne. For nuværende vurderes det, at udbuddet i vid udstrækning tilgodeser behovene i skovene. Opstår der nye behov og ønsker, der kan indpasses i enhedens mål for friluftsliv, vil det blive forsøgt placeret her. Klosterskov Syd udlægges i facilitetszone mod vest og friluftszone mod Øst. Vollerup inddeles i facilitetszone omkring den primitive overnatningsplads og udsigtspunktet mod vest, mens den resterende del af Vollerup udlægges som friluftszone. Ridestierne holdes opkappet i samarbejde med de lokale ryttere.

Klosterskov nord friholdes fortsat for publikumsanlæg og udlægges som stillezone.

Det vil være ønskeligt at udvikle stisystemet bedre i Klosterskov syd, da skoven i dag fremstår som 2 separate enheder.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Skovrejsning

Der er et ønske om på sigt at få en mere naturlig afgrænsning af Vollerup Skov.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

De tre skovrejsninger ligger nord for Kalundborg i et ellers skovfattigt område. Jordbunden er god og der er muligheder for at producere træ af god kvalitet. Skovene er tilplantet i perioden fra 1996- 2003 med undtagelse af den oprindelige Svenstrup Skov, der er en del af Vollerup Skov.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer.

Tabel 1: Skovarealer

 Areal i hektar
Bøg72,1
Eg103,8
Ask og ær8,3
Andet løvtræ23,0
Picea-arter17,2
Ædelgran12,5
Andet nåletræ21,0
Ikke skovbevokset70,6
Areal i alt328,5

 

Tabel 2: Lysåbne naturarealer

 Areal i hektar
Hede0,6
Søer m.v.7,1
Eng12,6
Mose4,9
Krat2,5
Naturareal i alt27,7
Slette32,7
Ager0,7
Vej4,6
Andet4,9
Andre arealer i alt42,9
Lysåbne arealer i alt70,6

2.2 Jordbundsforhold

Der er gennemført en jordbundskortlægning af skovrejsningsområderne Vollerup og Kalundborg (Klosterskov) forud for tilplantningen i sidste halvdel af 1990´erne. Klosterskov domineres af nærringsrig moræneler med enkelte tørvefyldte lavninger. I Klosterskov Nord findes indslag af smeltevandssand, og de allernordligste arealer ligger på aflejringer af marint sand. Vollerup Skov er beliggende på betydeligt mere varieret jordbund fra nærringsrig moræneler i vest over mere fattig smeltevandsslette midt i skoven til marine sandaflejringer med vandstuvningsproblemer mod øst.

2.3 Landskab

Skovrejsningen i dette område er sket på et sted i landet, hvor der ikke har været meget statsskov og heller ikke meget privatskov. Dermed har skovene været med til at give en større landskabelig variation.

Den østligste del af områderne ligger lavt og hælder ned mod den inddæmmede Saltbæk Vig. I Vollerup Skovs vestligste del ligger området noget over det omgivende land, og dermed er der potentiale for et godt kig mod havet og det omgivende land. Landskabet er formet af den sidste istid, og er overvejende et morænelandskab, med både lerede og sanddominerede partier.

Den sydligste del af Klosterskoven er bynær, grænsende op til Kalundborg, og Vollerup Skov grænser op til sommerhusområderne Svenstrup - og Vollerup Overdrev. Landskabeligt er skovenes grænser mod byen dermed ret markante.

Alle tre skove har en stor andel af lysåbne partier og små/mellem store søer, hvilket giver en god afveksling i nogle ellers ret mørke og lukkede skovrejsningsbevoksninger.

Der er få blødere overgange mellem det lysåbne og det bevoksede. Overgangen virker meget bræt, men skal ses i sammenhæng med, at der er tale om skove i opbygningsfasen, hvor den endelige udstrækning ikke er lagt fast.

Enkelte af de lysåbne områder er under tilgroning med vedplanter eller høje urter. Det gør det svært at se henover og få oplevelsen af samspillet mellem åbent land og skoven.

2.4 Skoven

Klosterskov syd er tilplantet i 1996-97 og består helt overvejende af løvtræ (bøg og eg) med enkelte bevoksninger af rødgran/douglas for variationens skyld samt skovfyr, hvor jordbunden er mere sandet. Jordbunden egner sig til løvtrædyrkning, og hele skoven er udlagt som skovudviklingstypen bøg. De få bevoksninger med ask er hårdt ramt af toptørren, og asken dør formentlig. Heldigvis indgår rødel i bevoksningerne, som vurderes indtil videre ikke at have behov for supplerende plantning. Der er udlagt sletter på ca. 25 % af arealet, som inkluderer småsøer på de lavest liggende partier. De åbne områder ønskes også på langt sigt bevaret som skovenge.

Klosterskov nord er tilplantet i 1999-2003 og består ligeledes overvejende af løvtræ (bøg og eg), som også er udlagt som skovudviklingstypen bøg. Askebevoksningerne er ramt i varierende grad af toptørren, men der vurderes heller ikke her at være behov for supplerende plantning. Andelen af åbne områder er lidt større, og de er placeret i de lavere partier i skovens nordlige del, hvor der også er etableret søer. Arealet ligger tæt på Saltbækvig, som er kerneområde for en stor kronvildtbestand. Skoven bærer tydeligt præg af forekomsten af kronvildt.

Vollerup Skov er hovedsageligt tilplantet i 1993-99 og rummer en stor variation på grund af de meget varierende dyrkningsforhold. Mod vest en stor andel løvtræ (fortrinsvist bøg) med betydeligt indslag af rødgran/douglasgran blandingsbevoksninger. Den langsigtede skovudviklingstype er bøg med douglasgran og lærk. Øst herfor på lidt mere mager bund domineres løvtræarealet af eg, mens der er anlagt en del nobilis. Denne del grænser op til den gamle Svenstrup skov, som er tidligere bondeskov på ca. 18 ha, der blev indlemmet i Vollerup skov. Skoven består af en central kerne af ældre bøg af varierende kvalitet omgivet af lidt yngre bevoksninger af ær, ask og eg. Længst mod øst, hvor vi har de vanskeligste dyrkningsforhold, er plantet eg og fyr. Også her er skoven i god vækst, men den langsigtede skovudviklingstype er eg med skovfyr og lærk. På de laveste partier i skoven er udlagt åbne områder med søer, som ønskes bevaret på langt sigt som skovenge. Der er forekomst af kronvildtbestand i området.

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Disse unge skove er anlagte på tidligere landbrugsjord og indeholder begrænsede naturmæssige værdier. Der er i forbindelse med skovenes etablering anlagt mange søer og vandhuller, og der er etableret åbne grøfter i stedet for rørlagte dræn. Der er udlagt betydelige slettearealer. Skovrejsningsområdets ydre grænser er indrammet af brede ydre skovbryn. Her vil der med tiden kunne opnås et højere naturindhold.

Der er enkelte forekomster af lysåbne, oprindelige naturarealer; primært eng og mose.

2.6 Kulturmiljø

Der er to betydende kulturminder begge i Kalundborg by, Vestborgen og Stenhus.

Kalundborgs Vestborg blev opført omkring år 1167 af Absalons bror Esbern Snare. Borgen blev i 12- og 1300-tallet blev befæstet med flere faser af fæstningsmure. Disse er stadig synlige øst og nordøst for Vestborgen, og udgør et af de væsentligste eksempler på højmiddelalderens byfæstninger.

Stenhuset eller Præstegadehuset - også kaldet Det gamle Hospital - står som det blev opført i 1496. Huset var oprindeligt bolig for præsterne ved Vor Frue Kirke, og betragtes i dag som et af de bedst bevarede byhuse fra dansk middelalder.

2.7 Friluftsliv

De tre skove er alle nye bynære skovrejsninger i et ellers skovfattigt område. Klosterskov syd og nord ligger tæt på Kalundborg, mens Vollerup Skov ligger tæt på et større sommerhusområde. Klosterskov syd og Vollerup Skov indeholder flere faciliteter for publikum og er velbesøgte, mens der i Klosterskov nord fra starten er taget flere hensyn til natur og vildt og derfor ikke er anlagt større publikumsfaciliteter.

Klosterskov syd indeholder bord- bænkesæt, bålplads, hundeskov og mountainbikebane.

Klosterskov nord indeholder ikke publikumsfaciliteter udover parkeringsplads og veje og stier.

Vollerup Skov indeholder primitiv overnatningsplads for grupper med bord- bænkesæt, bålplads og shelter. Derudover er der veludviklet stisystem for både gående og heste.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000 udpegninger i de tre skove.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især arealer med §3 søer og moser. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Klosterskov syd er i kommuneplanen udlagt som rekreativt område.
Se link til Kommuneplan her

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger eller vildtreservater i de tre skove

3.5 Drikkevandsinteresser

De tre skove ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

De tre skove er alle råstofinteresseområder.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen eksisterende udpegninger.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

De tre skove indeholder ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.