Tuse Næs

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Strandengene har national værdi og prioriteres højt i dette område. Ligeledes er der landskabelige værdier i samspillet mellem skov og fjord, der vil blive taget vare på ved driften i den kommende planperiode. Skovdyrkningsmæssigt ligger området middel for enheden, og der er ikke større planer i den kommende periode inden for dette emne. For Mosemark er det fortsat produktionen af skovfrø, der har højest vægt i den kommende periode.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Den planlagte udvidelse af hegnet på Hønsehals laves for at tilgodese biodiversiteten og give et spændende landskabeligt spil. Ligeledes ryddes opvækst på en del af strandengene/engene.

På Hønsehalsen er der et projekt om græsning af hele halsen som et samlet græsningsområde/græsningsskovsområde. Projektet er en del af et større biodiversitets projekt som er gennemført for Naturstyrelsen i 2013.

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

I Hønsehals Skov laves et mindre kig ved den stejle skrænt ved foden af Hønsehalsen og for enden af Hønsehalsen ryddes bevoksninger af østrigsk fyr, som fremstår meget dominerende såvel fra land- som søsiden (afd. 369b). Arealerne konverteres sammen med det øvrige projekt til lysåben græsningsskov.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Hønsehals Skov ligger i Natura 2000 område, hvor der er udpeget egeskov på mere eller mindre rig jordbund (9160). I overensstemmelse hermed er på de lavere liggende arealer udlagt den langsigtede skovudviklingstype eg med skovfyr. I den udlagte SUT 11 i den nordlige del af Hønsehals vil der blive taget hensyn til habitatnaturtypen 9160 eg, Ellers er det de udlagte SUT ‘er der vil være retningsgivende for det fremtidige træartsvalg. På Hønsehals udlægges dele af skoven som græsningsskov. For Bognæs Skov søges de gamle nåletræsbevoksninger i videst muligt omfang forynget under skærm eventuelt med indplantning af bøg. Træproduktionen i den sydlige del er helt underordnet, og der bygges alene på den naturlige foryngelse.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

De lysåbne naturtyper plejes fortsat overvejende ved afgræsning. Der foretages supplerende rydning af uønsket opvækst; jf. Natura 2000 plejeplanen. Invasive planter bekæmpes i alle 3 skove.

Hele "Hønsehalsen" udlægges som et stort græsningslandskab bestående af enge, strandenge, moser og græsningsskov. Der foretages rydning af ikke hjemmehørende nåletræer arter samt tynding af øvrige bevoksninger med henblik på lysåben græsningsskov. De mere lysåbne biotoper vil være til gavn for orkideer generelt, men især vil der være fokus på Langakset trådspore som er fokus art på naboarealet.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Den hidtidige pleje af fortidsminderne i skovene på Tuse Næs fortsættes

Bilag medplejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

De tre skove er så små, at en zonering med alle zonetyper i de enkelte skove ikke er hensigtsmæssig. Da de tre skove ligger med kort afstand, giver det bedre forhold for såvel publikum som natur, at fortsætte den hidtidige praksis med at samle faciliteterne i Bognæs Skov.

I Bognæs Skov vil der løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle faciliteterne. For nuværende vurderes det, at udbuddet i vid udstrækning tilgodeser behovene i skoven. Der vil derfor i denne planperiode primært blive satset på at vedligeholde nuværende faciliteter i god stand. Der udlægges ikke ridespor i Bognæs, da der henvises til Mosemark Skov. Bognæs Skov udlægges som facilitetszone i den østlige del af skoven omkring lejrpladsen og hundeskoven og friluftszone i den vestlige del af skoven.

I Mosemark Skov bibeholdes stier for gående og ridestierne holdes i god stand, men egentlige faciliteter henlægges til Bognæs Skov. Hele Mosemark Skov udpeges som Friluftszone.

I Hønsehals Skov udlægges hele skoven som stillezone af hensyn den stille skovgæst, der ønsker fred og ro.

Kortet viser friluftsplanen.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

De tre skove ligger på halvøen Tuse Næs i Isefjorden nord for Holbæk. De tre skove ligger på god og frodig jord. Hønsehals Skov er delt i den nordlige del, der er produktionsskov, og den sydlige del, der består af ca. lige dele strandenge og ekstensivt drevet skov. Bognæs Skov og Hønsehals Skov er erhvervet i 1983. Mosemark Skov ligger isoleret i forhold til større skove og jorden blev primært erhvervet for at kunne anvendes til frøproduktion.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer.

Tabel 1: Skovarealer

 Areal i hektar
Bøg8,8
Eg48,0
Ask og ær2,5
Andet løvtræ29,0
Picea-arter19,6
Ædelgran8,4
Andet nåletræ32,8
Ikke skovbevokset50,2
Areal i alt199,3

 

Tabel 2: Lysåbne naturarealer

 Areal i hektar
Søer m.v.2,0
Eng7,0
Strandbred1,3
Mose1,1
Strandeng19,1
Overdrev1,1
Krat9,7
Naturareal i alt41,3
Slette6,9
Vej1,0
Andet1,0
Øvrige arealer i alt8,9
Lysåbne naturarealer i alt50,2

2.2 Jordbundsforhold

Skovene på Tuse Næs befinder sig væsentligst i det kuperede morænelandskab. Jorden veksler mellem den relativt næringsrige lerede jordbund i den sydlige del af Bognæs Skov, som er velegnet til løvskov, og den mere sandede bund i Hønsehals Skov. Den sydligste del af Hønsehals Skov ligger på hævet havbund.

2.3 Landskab

Et jævnt morænelandskab, med undtagelse af de smukke skrænter ved Hønsehals Skov. Det marine forland giver et enestående landskab, med skoven der strækker sig ned mod havet. Den unge bynære skov Mosemark Skov, er som mange andre skovrejsningsområder forsat noget tæt, men vil på sigt blive mere lysåben og få "gammel skov" præg over tid. Mosemark Skovs noget "kantede" præg skyldes dens funktion som frøavlsskov.

2.4 Skoven

Bognæs Skov er overtaget af staten i starten af 1980´erne, hvor store dele henlå utilplantet efter 1967 stormen. Der er etableret vellykkede ege- og bøgebevoksninger, men kulturetablering efter ren-afdrift er vanskelig på grund af ukrudtstrykket og kræver altid hegning mod råvildt. Den centrale del af skoven består af moden rødgran og skovfyr. Henset til vanskelighederne med kulturetablering tilstræbes foryngelse under skærm i videst muligt omfang. Skoven ligger i Natura 2000 område, hvor der er udpeget egeskov på mere eller mindre rig jordbund (9160). I overensstemmelse hermed er på de lavere liggende arealer udlagt den langsigtede skovudviklingstype eg med skovfyr og lærk, mens bøg med douglasgran og lærk er udlagt på de mere kuperede dele mod vest.

Hønsehals Skov består i den kuperede nordlige del af mange træarter i relativt små bevoksninger. Erfaringerne er som i Bognæs Skov, at kulturetablering er vanskelig og kræver hegning. Den langsigtede skovudviklingstype er bøg. I den sydlige halvdel, som ligger på marint sand, består skoven af fyr (skovfyr og østrigsk fyr), eg og birk omgivet af store græsningsarealer. Træproduktionen i den sydlige del er helt underordnet, og der bygges alene på den naturlige foryngelse. Den langsigtede skovudviklingstype er eg med skovfyr og lærk.

Mosemark Skov er tilplantet i starten af 1990´erne med henblik på frøplantage. Denne funktion opretholdes, og skovdriften bestemmes alene af disse hensyn.

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Hønsehals Skov rummer betydelige arealer med strandenge, ferske enge og rigkær. I Bognæs Skov findes et enkelt areal med strandeng.

Disse lysåbne naturarealer er særdeles artsrige botaniske lokaliteter. De afgræssede enge er qua deres kystnærhed også værdifulde for vandfugle.

2.6 Kulturmiljø

Skovene på Tuse Næs rummer som de øvrige skove omkring Issefjorden en del spor fra fortiden. Særegne er Nykilde Brønd og køkkenmøddingen i Hønsehals Skov, samt "Alterstenen" i Bognæs Skov.

2.7 Friluftsliv

De tre skove på Tuse Næs er beliggende med ca. 15 km fra Holbæk. De tilbyder stor variation og forskellige tilbud for publikum og udnyttes derfor forskelligt af forskellige typer publikum.

Bognæs Skov er velbesøgt af publikum. Både de lokale beboere, beboere fra det tilgrænsende sommerhusområde og besøgende fra oplandet, kommer for at gå en tur i skoven, lufte hunden eller spise madpakken ved et af bord- og bænkesættene med udsigt over vandet. Gennem årene er faciliteterne udbygget, så der i dag er et velfungerende stisystem, hundeskov, lejrplads med bålplads og flere bord- og bænkesæt.

Mosemark Skov har ikke de store anlæg udover stisystemer og ridesti. Mosemark besøges i moderat omfang af publikum.

Hønsehals Skov er gammel B-skov og indeholder ikke nogen faciliteter for friluftsliv udover P-plads og umarkerede stier. Hønsehals anvendes kun meget begrænset af publikum, men er et fint tilbud til den del af publikum, der ønsker en stille naturoplevelse.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hønsehals Skov er en del af Natura 2000 område nr. 155 Udby Vig.

Bognæs skov er en del af Natura 2000 område nr. 155 Udby Vig.

Se Natura 2000-planen her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 strandeng. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der foreligger igen udviklingsplaner eller kommuneplaner for områderne.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Afdeling 363 og 366 i Hønsehals Skov er omfattet af fredningen "Udby vig, Tuse Næs", reg.nr. 07899.00, FN-kendelse af 18/2 1997. Fredningen omfatter også 375 i Bognæs Skov.

Formålet med fredningen er at sikre områdets engarealer, at sikre at hele området forbliver åbent, at give mulighed for, at områdets naturhistoriske herunder botaniske, geologiske og landskabelige værdier vedligeholdes og forbedres, og at give offentligheden mulighed for landskabelige og naturmæssige oplevelser af det fredede område.

Fredningen er i en status quo-fredning

Se kendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Hønsehals Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Bognæs skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Mosemark skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Den nordlige del af Hønsehals og størstedelen af Bognæs Skov er råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Skov nr.NavnAfdelingLitraAnvendelseÅrgangArealFormål
305Hønsehals Skov357bEl19260,9Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov357cPOP19520,7Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov367aBIR19521,1Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov367aEL18751,1Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov367fSKF18750,4Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov367fØSF19800,4Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov367gEG18700,4Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov367gØSF20020,4Urørt skov 1994
305Hønsehals Skov365cBIR19900,4Urørt skov 2000
305Hønsehals Skov367dBIR 0,6Urørt skov 2000
305Hønsehals Skov367dKRT19900,6Urørt skov 2000
305Hønsehals Skov367eBIR18910,5Urørt skov 2000

 

Hele "Hønsehalsen" udlægges som et stort græsningslandskab bestående af enge, strandenge, moser og græsningsskov.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.NavnAfdelingLitraTræartArealFormålKode
307Mosemark Skov390bRGR2,7Frøavl rgr51
307Mosemark Skov390cNGR3,5Frøavl ngr51
307Mosemark Skov390dNOB2,4Frøavl nob51
307Mosemark Skov390eSGR3,4Frøavl sgr51
307Mosemark Skov390fHYL2,8Frøavl lær51
307Mosemark Skov390jSKF3,0Frøavl skf51
307Mosemark Skov390lALØ2,5Frøavl alø51
307Mosemark Skov390nALØ0,1Frøavl alø51
307Mosemark Skov390oASK1,7Frøavl ask51
307Mosemark Skov390pLIN1,0Frøavl lin51
307Mosemark Skov390qKIR1,2Frøavl kir51
307Mosemark Skov390rALØ0,7Frøavl alø51
307Mosemark Skov391aAGR2,2Frøavl agr51
307Mosemark Skov391bEG6,1Frøavl eg51
307Mosemark Skov391bHAS6,1Frøavl avn51
307Mosemark Skov391dALØ0,7Frøavl fbf51
307Mosemark Skov391dAVN0,7Frøavl krt51
307Mosemark Skov391eFBF0,8Frøavl alø51
307Mosemark Skov391fKRT0,2Frøavl dgr51
307Mosemark Skov391gALØ0,8Frøavl rel51
307Mosemark Skov391hDGR2,1Frøavl bir51
307Mosemark Skov391jREL1,3Frøavl alø51
307Mosemark Skov391kBIR0,9Frøavl eg51