Vejrhøjbuen

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det er de landskabelige og naturmæssige interesser, der prioriteres højest i dette område. Det falder fint sammen med det langsigtede mål om at øge naturindholdet især for de lysåbne områder. Der er stor forskel i skovenes produktivitet, men de ligger generelt noget under middel for enheden. Det er et meget besøgt område, men det er især naturen og stranden folk kommer for, så der er ikke planer om at øge faciliteterne i området.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ikke planlagt tiltag til gennemførelse i den førstkommende 5-6 års periode.

1.2 Landskabsplan

Der bekæmpes rynket rose for at bevare det åbne landskab.

Der tænkes i at få skabt en blødere overgang mellem bevoksningerne i Kårup Skov og Bjergene, for at skabe et kig ind under det flot kuperede landskab.

1.3 Naturnær skovdrift

Skovene i området er meget velbesøgte, og mulighed for friluftsliv og de landskabelige hensyn prioriteres højt. Der er ikke store konflikter heri forhold til træproduktionen, da området generelt ikke er højproduktivt. Artsfordelingen er til stede for de udlagte skovudviklingstyper, der derfor søges opnået ved naturlig foryngelse. På grund af de terrænmæssige forhold undlades hugst af de gamle bøge på de mest kuperede partier i sydende (afd. 143) af Høve skov. I Kårup Skov skal der på langt sigt skabes mere glidende overgange mellem de åbne overdrevspartier og løvskoven i den syd- og sydøstlige del af skoven.

1.4 Naturpleje

Områdets lysåbne arealer vil fortsat plejes ved afgræsning suppleret med en indsats rettet mod tilgroning med krat og invasive arter. Enkelte arealer vil blive plejet ved høslæt. Arealet med enebærklit er truet af tilgroning. Enebærkrattet tyndes og anden opvækst ryddes med henblik på at sikre områdets karakter af lysåben natur.

Der vil blive arbejdet på en aftale for at få slettearealet i afd. 344 afgræsset i sammenhæng med det private areal syd for. Der ses på, hvordan der passes bedst på de registrerede svampe i Kårup Skov under gammel nåleskov i afd. 300, 302 og 303. Der vil blive ryddet undervækst hvor det er bedst for svampene. Jf. Natura 200 plejeplanen sættes der skilte op ved arealerne på Sejerø for at undgå forstyrrelse af havternerne.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Hegn omkring fortidsminderne i folde overvejes fjernet. Ud over dette plejes fortidsminderne efter planen.

Bilag medplejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målet fremadrettet fortsat, at stille arealer med store natur og landskabelige værdier til rådighed for publikum, uden at dette betyder udvikling af nye faciliteter. Der ønskes at opretholde en god standard for veje, stier, p-pladser, bænke og skilte i områderne, således at områderne er indbydende. Anvendelsen af de statslige arealer er et væsentligt aktiv i Odsherred kommunes erklærede mål om at blive Geopark. Der vil derfor være behov for en tæt koordinering med kommunen om udvikling af mulighederne for friluftsliv. På Sanddobberne er det vigtigt at der sker en løbende afvejning af interesserne og en fornuftig balancering af hensynet til publikum og friluftsliv og til naturværdierne. I Bjergene medfører de mange stier udenfor foldene, et større behov for hegn end ellers. Hegnene vil blive opretholdt, af hensyn til stierne.

Kårup Skov udlægges som friluftszone med undtagelse af området omkring shelterpladsen, der udlægges til facilitetszone. Høve Skov udlægges som friluftszone, med facilitetszone omkring campingpladsen.

Bjergene udlægges som friluftszone i hele sin udstrækning.
Sanddobberne udlægges som friluftszone, med undtagelse af området omkring campingpladsen, der udlægges som facilitetszone.

Lærkereden udlægges som friluftszone i hele sin udstrækning. Diesbjerg udlægges som friluftszone i hele sin udstrækning. Veddinge Bakker udlægges som friluftszone i hele sin udstrækning. Sydspidsen af Sejerø udlægges som friluftszone i hele udstrækning.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Arealerne ligger fra Høve Skov i nord til Sanddobberne i syd langs Sejerø Bugten. De ligger for de flestes vedkommende med et kig ud mod Nekselø eller Sejerø. Der er for de fleste også en stor variation i topografien, dele med variation i det store billede (Bjergene) og dele med variation i mindre skala (klitterne i Sanddobberne).

2.2 Jordbundsforhold

Området er beliggende foran og på randmorænen Vejrhøjbuen. Jordbundsforholdene er meget skiftende fra marine sand- og grusaflejringer mere eller mindre dækket af flyvesand med meget vanskelige vækstbetingelser til smeltevandsaflejringer af sand og grus foran randmorænen og endelig morænelersaflejringer i det egentlige morænelandskab med gode dyrkningsbetingelser for skov.

2.3 Landskab

Arealerne ligger meget kystnært ud til Sejerø Bugten; mange steder med et flot kig ud mod Nekselø og Sejerø. Der er for de fleste også en stor variation i topografien, dele med variation i det store billede (Bjergene) og dele med variation i mindre skala (klitterne i Sanddobberne).

Høve Skov har en høj skrænt mod syd, men er ellers forholdsvis flad. En del af kigget under de gamle bevoksninger vil blive sløret i den kommende periode i takt med, at foryngelsen i Høve Skov vokser til.

Dele af Kårup Skov er meget varieret. Det gælder hovedsagelig den nyere sydlige del af skoven, mens den nordlige ældste del af skoven er lidt fladere. Skovvejene giver et andet indtryk end på mange af Naturstyrelsens øvrige arealer, da de er forholdsvist overgroede, og ikke har præg af brede vejrabatter. Overgangen mellem Bjergene og Kårup Skov tager sig landskabeligt flot ud både set fra skoven og fra Bjergene.

I Bjergene er der gjort meget for at vise det flotte landskab, med variation mellem åbne partier og gamle ledelinjer i form af levende hegn, diger og veje. Der er fortsat opmærksomhed på balancen mellem de spredte bevoksninger og det åbne overdrevslandskab, som ikke må gro til.

Omkring Sanddobberne er der en forsat risiko for, at det værdifulde strandlandskab bliver overtaget af især rynket rose. Der er opmærksomhed på, at man ved valg af hegnsplaceringer påvirker landskabet, da der bliver slid på vegetationen, hvor færdsel til stranden bliver ledt hen.

2.4 Skoven

Høve skov består mod vest i det kuperede landskab på kanten af randmorænen af løvtræ, fortrinsvist bøg, i god vækst. Der bliver produceret løvtræ, og der er udlagt skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk. Træproduktionen er prioriteret i den del af skoven, selvom terrænforholdene er teknisk vanskelige og sætter begrænsninger for udnyttelsen. Mod øst på det flade, marine forland, er der tale om anderledes magre vækstforhold. Der vokser i dag fyr (østrigsk fyr og skovfyr) og birk, hvor bevoksningerne er forynget. Træproduktion er lavt prioriteret, idet der er udlagt skovudviklingstypen skovfyr med birk og rødgran, hvor der tilstræbes selvreproducerende skov uden omkostningstunge bevoksningsplejeindgreb.

Kårup Skov minder i sin opbygning om Høve Skov med den sydlige halvdel af skoven i den kuperede og næringsrige randmoræne, hvor såvel løvtræ (bøg og eg) som douglasgran trives. Der er udlagt skovudviklingstyperne hhv. bøg med douglasgran og lærk og douglasgran med bøg og rødgran afhængig af forekomsten af ler. Træproduktion er vægtet højt. I den nordlige næringsfattige del (Næsskoven), som i dag består af rødgran og skovfyr med partier af grandis, er udlagt skovudviklingstypen skovfyr med birk og rødgran. På grund af vækstforholdene er træproduktionen prioriteret lavere, men er ikke i konflikt med andre interesser og vurderes ikke at være uden betydning.

Enghave Skov, som ligger sydligst i Sanddobberne på marint forland består i dag af blandet løvskov, som er udlagt som urørt skov.

2.5 Natur

Området består naturmæssigt af store arealer med lysåben natur - navnlig overdrev. Bjergene rummer en af Sjællands største og mest værdifulde forekomster af overdrev, og der er omlagt betydelige landbrugsarealer til vedvarende græs med udvikling mod overdrev som det langsigtede mål. Dele af de kystnære arealer er under tilgroning med Rynket rose og slåen. Sanddobberne består af kystnatur og enebærklit, med undtagelse af den sydligste del Enghave Skov, som er udlagt til urørt skov. Diesbjerg er et lille værdifuldt overdrev. Skovene er meget varierede mht. topografi, næringsstofforsyning og vandforsyning. Kårup Skov har nogle små forekomster af gl. nåleskov med rig svampeflora, som sammen med en enkelt bevoksning af ældre eg har naturmæssig prioritet.

2.6 Kulturmiljø

I Kårup Skov er registreret flere høje, de mest markante er de tre der udgør Orehøje, også arealerne syd for Kårup Skov, Bjergene, findes ligeledes en del høje og her er gennem tiderne gjort en del oldtidssager på arealerne, mens de forsat blev dyrket. På sydspidsen af Sejerø er bevaret en langdysse.

2.7 Friluftsliv

Arealerne ligger i naturskønne omgivelser med gode muligheder for natur og landskabsmæssige oplevelser. Arealerne ligger samtidigt i områder med mange sommerhuse og besøgstallet er derfor højt specielt i sommermånederne. Publikum kommer primært for at gå, vandre og nyde udsigten i Bjergene, Veddinge bakker og Kårup Skov, for at nyde skoven og stranden ved Høve Skov, Sanddobberne og Lærkereden. Kårup Skov benyttes flittigt af mountainbikeryttere, uden et egentligt spor. På vandet ud for området er der stor aktivitet med sejlads fra Høve Skov og Sanddobberne, jagt i Sejerøbugten og kitesurfing. Området er en del af Geopark Odsherred.

I Kårup Skov er en overnatningsplads med bålsted og shelter. I Høve Skov er der campingplads og hele skoven er udlagt som hundeskov. Der er etableret bådelaug. I Bjergene er der mange vandreruter, der benyttes af mange besøgende. Ved Sanddobberne er der campingplads. Ved Lærkereden er der børnehave.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Kårup Skov, Bjergene, Sanddobberne, Diesbjerg, stranden ved Høve Skov og sydspidsen af Sejerø er en del af Natura 2000 område nr. 154.

Se Natura 2000-planen her

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 overdrev. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Veddinge Bakker er omfattet af lokalplan vedrørende trafik på Vibelunden.
Området er en del af Geopark Odsherred, der skal formidle og beskytte de geologiske værdier i området.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Bjergene er omfattet af fredningen: Vejrhøjbuen, Bjergene og Vejrhøj, reg.nr. 08032.00 FN-kendelse af 27/9 2006.

Formålet med fredningen er at fastholde områdets landskabelige karakter, herunder at sikre højdedragenes frie beliggenhed og udsynet herfra, at sikre og forbedre de biologiske værdier, herunder åbne mulighed for en målrettet pleje af de eksisterende overdrevsarealer samt genskabelse af overdrev på tidligere overdrevsarealer, at sikre og forbedre offentlighedens muligheder for adgang til Vejrhøj og Bjergene og at sikre opretholdelsen af ensartet bebyggelse, som falder naturligt ind i landskabet.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at forbedre plejen og de rekreative muligheder med stier. Der er forbud mod bebyggelse, tilplantning, terrænreguleringer og teltslagning.

Se kendelsen her

Lærkereden er omfattet af fredning: Lærkereden reg.nr. 05830.000. OFN-kendelse af 15/9 1978.

Formålet med fredningen er at bevare landskabet og sikre og understøtte offentligheden adgang.

Fredningen er en status quo fredning grundet landskabelige værdier. Der er plejepligt og det er pålagt at etablere de anlæg der er nødvendige for at offentligheden bedst muligt kan udnytte dem i rekreativ øjemed. Der er forbud mod udstykning og bebyggelse.

Se kendelsen her

Diesbjerg er omfattet af fredning: Veddinge Bakker reg.nr. 02891.020. OFN-kendels 01/03-1965

Formålet med fredningen er at bevare det karakteristiske og særprægede landskabsområde.

Fredningen er en status quo fredning grundet landskabelige, geologiske og rekreative interesser. Det er ikke tilladt at bygge, tilplante eller opsætte hegn i området.

Se kendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Kårup Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser, den østlige del har dog særlige drikkevandsinteresser.

Bjergene ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser, den østlige del har dog særlige drikkevandsinteresser.

Sanddobberne ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

Lærkereden ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Diesbjerg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Veddinge Bakker ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Sydspidsen af Sejerø ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Alle arealer i området er udpeget som råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen udpegninger i dette område.