Historie - Ærø

Ærø

Ærø er ca. 30 km lang og blot 8 km på det bredeste sted ved Ærøskøbing – eller i alt 90 km². Øen består af et langt bakkedrag, der blev formet under den sidste istid. Ind mod Det Sydfynske Øhavs 55 små øer og holme er kysten flad og fliget, mens den ud mod Østersøen er lige og præget af høje klinter mod sydvest.

Under hertugdømme

Ærø var i en periode kongens personlige ejendom, men blev i 1200-tallet overtaget af brandenburgske markgrever, som grundlagde Ærøskøbing i 1250. I 1331 blev Ærø overtaget af den kullede greve, Gerhard 3. af Holsten, og selv om han blev dræbt af Niels Ebbesen i 1340, vedblev Ærø helt frem til 1864 med at være en del af Slesvig-Holsten og deres hertuger. Og lige som der var told ved grænsen ved Kongeåen, var der også en toldgrænse mellem Ærø og kongeriget Danmark og mellem Ærø og hertugdømmerne Slesvig-Holsten.

Ærøs storhedstid

I 1635 blev Ærø delt i tre, og købstaden Ærøskøbing mistede sit monopol på handel. Det blev starten på Marstals storhedstid, hvor søfarten udviklede sig kraftigt med handel med især korn og andre fødevarer. Handelen var baseret på smugleri, fordi den gik uden om de dyre købstæder, som til gengæld mistede omsætning. For Marstal blev det en særdeles indbringende forretning, indtil toldreglerne blev ændret midt i 1700-tallet. Alligevel voksede handelsflåden, og i 1890’erne toppede den med over 340 skibe – de fleste træsejlskibe - og der blev drevet handel over det meste af verden.

Samtidig fik landboreformer i slutningen af 1700-tallet stor betydning for de mange fæstebønder på øen. Kongen skænkede gårdene til bønderne, og mange flyttede fra landsbyerne ud på gårdene som selvstændige landmænd.

To øer bliver til én

”Dr. E. Biering en af Ærøs gode sønner gennemførte i 1856 udtørringen af Graastens Nor og vandt derved over 700 tdr. land fra havet. Derfor satte efterslægten ham dette minde 1943”

Sådan står der på en 135 cm høj sten ved rastepladsen nord for Lille Rise (6 på kortet). Oprindeligt var Ærø delt i to dele. Marstal og den østligste del af Ærø var kun forbundet med resten af Ærø ved vadestedet Drejet. Det betød, at man skulle sejle for at komme fra Marstal til Ærøskøbing, og i landsbyen Kragnæs er der stadig vejnavne som Færgevej og Færgegårdsvej. Først da Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet – og altså vandt næsten 4 km² land fra havet - fik Marstal en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø. Dæmningen blev bygget mod nord fra Grønnæsvej til Kragnæs.

Ærø i byttehandel i 1867

Efter nederlaget til Preussen og Østrig-Ungarn i 1864, måtte Danmark afstå Slesvig-Holsten og dermed også Ærø. Men takket være de såkaldte ”kongerigske enklaver”, der var danske områder omsluttet af Slesvig, fx det sydlige Rømø, det nordlige Sild, Mandø m.m., valgte man at bytte de kongerigske enklaver til blandt andre Ærø, som dermed blev genforenet med Kongeriget Danmark.

Ærø mistede handel til Slesvig-Holsten, men samtidig blev der bygget nye og større skibe – skonnerter og barkentiner – der sejlede til Vestindien, Sydamerika og New Foundland. Alene i Marstal beskæftigede handelsflåden 1400 mand på over 340 sejlskibe i 1890’erne.

Turister opdager Ærø

Dampskibe, skibe med metalskrog og senere containerskibe ødelagde lidt efter lidt Ærøs værftsindustri og handelsflåde. Tilbage er Marstal Navigationsskole, som stadig uddanner mange søfolk. Befolkningstallet er også mere end halveret fra 12.500 indbyggere i år 1900 til knap 6.000 indbyggere i 2020.

Til gengæld får stadig flere turister øje på Ærø. Lystsejlere, lystfiskere, cyklister, badegæster og øhoppere i Det Sydfynske Øhav ankommer i stigende omfang til Ærø, og det giver omsætning på caféer, restauranter og hoteller.