Planter
Den 33 meter høje Voderup Klint er et kalkholdigt overdrev, der vender mod sydvest, og giver liv til mange vilde blomster. Man kan se håret viol med hjerteformede blade og violette blomster i april-maj, knoldranunkel med gule blomster i maj-juni, knoldet mjødurt med store toppe af hvide blomster i maj-juli, vild hør med hvide blomster i juni-august, og almindelig mælkeurt med blåviolette blomster i juni-august. Ved de mange kildevæld på klinten kan man se fx engkabbeleje og orkidéen majgøgeurt, der blomstrer i maj-juli. Foruden lav tidsel, hjertegræs, dunet havre, seglblad og tandbælg, vårstar og bredbladet timian. Her vokser også den sjældne bakketidsel, der bliver 15-30 cm høj, og blomstrer i juli-september med 2-3 cm brede blomsterkurve med rødgule kroner.
Vorbjerg Skov og Vitsø er omgivet af rigt blomstrende enge, der holdes lav af græssende kreaturer. Især nordvest for Vitsø breder hundredvis af vilde orkidéer sig.
Bag Drejskoven ligger den store inddæmning Gråsten Nor, hvor der er store arealer med eng og strandeng. Her findes Ærøs formentlig største forekomst af orkideen majgøgeurt.
Der er kun ganske lidt skov på Ærø. Øen har frugtbar landbrugsjord, men manglen på skove skyldes også, at skibsværfter fra 1600-tallet byggede træskibe i hundredtal. Og desuden blev mange skove til brænde under svenskekrigen i 1658-59.
Miljøministeriet begyndte fra 1980’erne at opkøbe arealer på Ærø. Formålet er at skabe bedre levesteder for dyr og planter. Nogle steder – fx Voderup Klint – afgræsser kreaturer området til stor glæde for vilde blomster. Andre steder plantes der skov, der både giver skjul og føde til mange dyr, og samtidig giver skovene bedre muligheder for friluftsliv for beboerne på Ærø.
Naturstyrelsen plantede Egehovedskov i 1981 og Toftegårdsskoven i 1993 nær Ærøs største by, Marstal. Også Lille Rise Skov, Borgnæs Skov og Vorbjerg Skov er unge skove, som endnu ikke har så meget at byde på, når det gælder plante- og dyreliv. Rådyr, ræv og mange andre dyr har fundet sig tilrette i skovene, men endnu er skovbunden præget af, at der har været marker for få årtier siden. Derfor bliver det spændende af følge indvandringen af planter over de næste årtier.
Når det handler om bemærkelsesværdigt dyre- og planteliv på Ærø, er det især værd at lægge mærke til Voderup Klint, Vitsø og Gråsten Nor.
Dyr
På Voderup Klint ser man straks de græssende kreaturer, men man skal kigge ned for at få øje på et mere sjældent dyreliv. På de varme, sydvendte skrænter findes markfirben, snog og stålorm og en rig insektfauna. Der findes ikke hugorme på Ærø.
I vandhullerne yngler den sjældne og fredede klokkefrø, der kan kendes på orange tegninger på undersiden af frøen. Den orange farve skal advare fjenden om, at den er giftig. Klokkefrøen fik sit navn af den svenske naturforsker Carl von Linné, som hørte et helt kor af klokkefrøer i Skåne. Han syntes, at det lød som fjerne kirkeklokker. Klokkefrøerne kvækker med en hul klang, og med frøernes forskellige aldre og volume kan det blive til et helt kor af lyse og dybe toner. Kom en varm dag eller aften i maj og juni, og hvis det ikke lykkes at høre klokkefrøen på Voderup Klint, så prøv gadekæret i Voderup.
Blandt helt sjældne dyr er billen ”stor guldløber”, der i Danmark kun findes på Voderup Klint. Det er en 2-2,5 cm lang løbebille med metalgrøn overside og gyldne dækvinger. Der er kun en bestand på ca. 250 biller, og det er muligvis en rest fra en varmere tidsperiode, hvor der kan have levet stor guldløber andre steder i Danmark. I dag er den kun kendt i lande syd for Danmark.
Også den sorte oliebille nyder livet på Voderup Klint især om foråret. Oliebillen lægger æg i jorden, og larverne kravler op på planter og hægter sig på insekter. De heldige larver kommer med en jordboende bi hjem, hvor de æder biens larver og forråd. Efter puppestadiet myldrer de frem som oliebiller om foråret.
Vorbjerg Skov og Vitsø er et interessant fugleområde, og der er bygget tre kunstige fugleøer i Vitsø, hvor fuglene kan raste og yngle. For mange trækfugle er det sidste stop, inden rejsen går sydpå. Blandt ynglende fugle er grågæs, ænder og vadefugle, men også rovfugle som rørhøgen. Havørnen ses også oftere i luften over Vitsø. Viben holder til på engene, hvor der også er chance for at se rødben, dobbeltbekkasin, gul vipstjert og engpiber. Der er et fugletårn i den nordøstlige ende af søen – ikke langt fra Vorbjerg Skov.
Der er etableret flere vandhuller i 2017, og de kommende år vil det give gode levesteder for strandtudse, grønbroget tudse og stor vandsalamander. Stendynger sikrer padderne overvintring og nye levesteder for det sjældne markfirben.
Læs mere om fuglearterne i artsbogen på Arter.dk. Fugleinteresserede kan også gå ind på dofbasen.dk, hvor der indrapporteres fugle-observationer i området.
Klokkefrøen
Siden 2006 har der været stor tilbagegang for klokkefrøen på Ærø, og der overvejes, hvordan man kan forbedre levestederne for frøen. Klokkefrøen kræver solbeskinnede vandhuller omgivet af græsmarker eller overdrev, og så skal vandkvaliteten være god og med undervandsvegetation. Der er oprettet reservebestand af klokkefrøen på øen Birkholm, som kan udsættes på Ærø. Og ellers klarer klokkefrøen sig bedst på Avernakø, hvor der i mange år har været over 200 klokkefrø.
Læs mere om klokkefrøen i artsbogen på Arter.dk.