Praktiske oplysninger om Nordlangeland

Find vej til Nordlangeland, og læs om aktiviteter i området. På Nordlangeland kan du gå på opdagelse i nogle af Danmarks smukkeste bøgeskove, hvor havet blinker mellem stammerne på de gamle træer. Du kan også lede efter spor af jernalderbondens marker i skovbunden mellem træerne. Er du heldig, kan du møde sorte egern i skoven, og i Tranekær kan du opleve Danmarks ældste beboede bygning og landets bedst bevarede godslandsby.

Find vej

Med bil

Ad rute 9 fra Svendborg mod Spodsbjerg og videre ad rute 305 mod Lohals. Fra Tårs Færgehavn på Lolland er der færgeforbindelse til Spodsbjerg.

Hent sejlplan på faergen.dk

Offentlig transport

FynBus bus 913 kører mellem Rudkøbing og Hou/Lohals. Fra Rudkøbing er der forbindelse til Svendborg (bus 930) og til Spodsbjerg (teletaxi).

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk

Praktisk info og aktiviteter