1. Landskab med overdrev i Svanninge Bakker
Højdedragene i Svanninge Bakker er dækket af overdrev - en naturtype, som er i stærk tilbagegang i hele Europa. I slutningen af 1700-tallet var store dele af Danmark dækket af overdrev. De åbne, storslåede landskaber var et yndet motiv for guldalderens malere.
Overdrev har typisk har været brugt til græsning. På overdrev gror mange forskellige græsser og urter, og mange dyrearter trives her. I Svanninge Bakker er det åbne overdrev med masser af plante- og dyrearter begyndt at vende tilbage, efter at træerne er fældet.
Mange arter lever på Hestebakken
Hestebakken er en skråning, som vender mod syd. Den har altid været afgræsset og aldrig hverken pløjet, sprøjtet eller gødsket. Derfor er overdrevet her særligt rigt på arter. På Hestebakken vokser mere end 125 arter af græsser og urter foruden laver, mosser og svampe.
Alle fem danske krybdyrarter - markfirben, alm. firben, stålorm, snog og hugorm - lever på Hestebakken. Om sommeren kan man også støde på hvepseedderkoppen, som er ny i Danmark.
Svanninge Bakker er hjemsted for et naturgenopretningsprojekt, der finansieres af EU LIFE og den danske stat. Målet er at få overdrevet tilbage til bakkerne.
Bakkerne set med malerens øjne
Fra bakkerne bag udsigtstårnet ved Restaurant Skovlyst er der en imponerende udsigt over hele området. I klart vejr kan man se til Als og til Åbenrå med Enstedværkets skorsten.
Det var også her, maleren Fritz Syberg fandt motivet til et af sine mest berømte værker - "Aftenleg i Svanninge Bakker". Værket blev præsenteret på Den Fri Udstilling i Købehavn i 1901. I dag kan det ses på Faaborg Museum.
Restauratør byggede tårn til stjernekiggeri
Den første restaurant Skovlyst blev opført i 1926 af gårdejer Jens Andersen. Han var interesseret i astronomi, og i 1935 byggede han det 18 meter høje tårn bag restauranten. I toppen var der placeret en stjernekikkert. I dag kan man opleve en storslået udsigt over Svanninge Bakker fra tårnet. På de fem etager er der en udstilling om Svanninge Bakkers natur- og kulturhistorie.
2. Galgebakken Tyveknappen
Sydvest for Restaurant Skovlyst ligger bakken Tyveknappen. Navnet stammer fra en tid, hvor de færreste havde lyst til at færdes i de øde Svanninge Bakker efter mørkets frembrud. Andre ildevarslende stednavne er Kistelåget og Helvedes Hule.
Galgen tjente til skræk og advarsel
Tyveknappen har muligvis været galgebakke. Bakketoppen kan i hvert fald ses fra områdets gamle hovedveje, så en galge på Tyveknappen har tjent til skræk og advarsel.
3. Trolden Finn
Trolden Finn holder til i Svanninge Bakker. Sagnet fortæller, at det er ham, der har gravet hullet, hvor Arreskov Sø ligger. Jorden smed han i de store bunker, vi nu kalder Svanninge Bakker.
Mød Finn i fuld figur
Der står en figur af Finn i Svanninge Bakker - en naturskulptur af grene på en fod af beton. Billedhuggeren Thorkild Hoffmann Larsen har skabt figuren i samarbejde med beboere fra institutionen Kastaniely.
4. Gåsebjerg Sand
Ved Gåsebjerg Sand syd for Svanninge Bjerge ligger Troldeland, en af Danmarks største naturlegepladser. Gåsebjerg Sand fungerede fra begyndelsen af 1900-tallet og mange år frem som råstofgrav, hvor man hentede grus og sand. Bakken øst for naturlegepladsen er kunstigt skabt. Den er lavet af fyldjord fra oplandet.
Find naturlegepladsen på naturlegepladser.dk
5. Lerbjerg og Svanninge Bjerge
Lerbjerg (126 m) er Fyns fjerdehøjeste punkt og ligger i den sydlige del af Svanninge Bjerge. Lerbjerg er en såkaldt issøbakke. Den kaldes sådan, fordi den er skabt af grus, sand og ler aflejret i en sø på isen, som skabte De Fynske Alper. Fra Lerbjerg kan man se ud over Faaborg Fjord og Det Sydfynske Øhav. I klart vejr rækker udsigten helt til Odense.
Seks temaruter går gennem Svanninge Bjerge
Svanninge Bjerge dækker i alt ca. 586 hektar ejes og administreres af Bikubenfonden. I området findes seks markerede temaruter.
Læs mere på SvanningeBjerge.dk
6. Hammerdammen med Rislebækken
Dele af Hammerdammen var indtil ca. 2000 opdyrket jord. I dag er vådområdet genskabt. Engene ved Hammerdammen er rige på kildevæld, som via Rislebækken leverer vand til Arreskov Sø. Om vinteren står området under vand i lange perioder. I sommermånederne forvandles det til våd eng, som græsses af køer.
Morderen gemte sit offer i Helvedes Hule
Vandet i Rislebækken er meget rent. På sin vej gennem Sollerup Skov passerer bækken en slugt med stejle skrænter. Slugten kaldes "Helvedes Hule". En gammel historie fortæller, at en morder gemte sit offer her.
7. Svanninge Nørremark
Svanninge Nørremark blev købt af Naturstyrelsen op gennem 1990'erne for at aflaste naturen i det stærkt besøgte Svanninge Bakker. Opdyrkningen af Svanninge Nørremark sluttede omkring 2000. I dag har området forvandlet sig fra dyrket jord til tørt overdrev, hvor mange arter af dyr og planter trives.
8. Galloway- og welsh black-kvæget
Galloway-kvæget i Svanninge Bakker og welsh black-kvæget i Svanninge Bjerge er med til at skabe gode levesteder for mange dyr og planter. Når området græsses af, kan sollyset nå helt ned til jordoverfladen. Det giver mulighed for, at mange forskellige plantearter kan vokse her - og give føde til mange forskellige dyr.
Kreaturerne er robuste dyr, som kan klare sig i naturen året rundt. De er i stand til at fordøje næringsfattige vækster som lyng og andre hedeplanter og kan overleve på meget magre jorde.
Fem regler for færdsel i nærheden af kvæget
Kreaturerne er fredelige, men de er ikke kæledyr. Derfor bør du overholde nogle få regler, når du færdes i områder med kvæg:
- Hold afstand til kreaturerne - mindst 25 m
- Du må ikke klappe eller fodre kvæget
- Lad kalvene være i fred
- Gå aldrig mellem en ko og hendes kalv
- Hunde skal holdes i snor.
9. Sollerup Skov
Sollerup Skov er meget varieret med mange træarter fra gamle bøge og sumpet elleskov til yngre nåletræsbevoksninger og beplantninger med løvtræ. Indtil slutningen af 1800-tallet blev området formentlig især brugt til græsning. Jord- og stendiger i skoven er resterne af gamle dages markskel.
Rester af voldsted findes i Sollerup Enge
Størstedelen af Sollerup skov er plantet fra slutningen af 1800-tallet. I Sollerup Enge findes resterne af et voldsted fra den tidlige Middelalder. Den lille forhøjning i terrænet har fungeret som beskyttelse i ufredstider.
Unge piger lærte sprog på Sollerupgård
Sollerupgård nævnes første gang i historien i 1613. Den nuværende hovedbygning er opført midt i 1800-tallet. I ca. 30 år omkring 1900 var den kostskole for piger, der blev undervist i sprog, musik og finere husholdning. Senere blev der indrettet forsøgsgård i avlsbygningerne. Staten købte gården i 1983, og hovedbygningen fungerer nu som skovriderbolig. Den lokale enhed af Naturstyrelsen har kontor i den gamle driftsbygning.
10. Præsteskoven
Præsteskoven vest for Svanninge Bakker er urørt skov. Midt i 1990'erne ophørte skovdriften, og skoven har siden passet sig selv. Tidligere kunne man færdes i skoven på stier med små broer over skovens vandløb. I dag er Præsteskoven et vildnis og vanskelig at færdes i for mennesker. Til gengæld stortrives både planter og dyr.
11. Arreskov Sø
Arreskov Sø er Fyns største sø og dækker 317 hektar. Fra dens østlige bred udgår Odense Å. Arreskov Sø er kun knap 4 meter dyb på det dybeste sted. Søen var indtil 1992 stærkt forurenet af spildevand fra Korinth. Siden er vandkvaliteten blevet bedre. En stor del vandet i søen kommer fra kildevæld med udspring i søbunden.
Arreskov Sø og de nærmeste omgivelser blev fredet i 1995. Den er desuden beskyttet som Natura 2000-område på grund af de mange og sjældne dyre- og plantearter, der lever i og omkring søen.
Rester af stenalderbopladser fundet tæt ved søbredden
Vandstanden i søen har været 3-4 meter højere end nu. Det ved man, fordi der er fundet rester af bopladser fra ca. 4000 f.Kr. nær den vestlige bred. Bopladserne har ligget på små øer midt i et moseområde.
Arreskov Sø er et vigtigt yngleområde for gæs og samlingssted for overvintrende vandfugle og rovfugle. Fra fugletårnet ved den vestlige bred er der et godt overblik over søen. En afmærket sti gennem Sollerup Skov fører ned til tårnet.
12. Arreskov Slot
Ved den østlige bred af Arreskov Sø ligger Arreskov Slot. Den gamle hovedgård omtales første gang i 1210. Den nuværende herregård blev opført i årene 1558-73 af adelsmanden Erik Rosenkrantz. I dag ejes herregården af slægten Schaffalitzky de Muckadell.
Der er ikke offentlig adgang til slottet. Dog blev det brugt som kulisse i filmen "Far til fire - i stor stil" fra 2006.
13. Brahetrolleborg Slot og Kirke
Brahetrolleborg var i middelalderen et cistercienserkloster med navnet Holmekloster. Navnet Brahetrolleborg stammer fra 1667.
Grev Johan Ludvig Reventlow ejede Brahetrolleborg i årene 1775-1801. Han var en af hovedmændene bag stavnsbåndets ophævelse og andre store landboreformer sidst i 1700-tallet. Bønderne på Brahetrolleborg var blandt de første til at opleve de nye tider.
Brahetrolleborg Slot er lukket for offentligheden. Men rododendron-parken kan besøges. Der er adgang fra vejen Spanget i Korinth. Brahetrolleborg Kirke er bygget som den nordlige længe af slottet og stammer fra ca. 1250. Den var oprindelig klosterkirke. Kirkens hvide marmordøbefont er udført af Bertel Thorvaldsen i 1806.
Kirken er åben for besøgende hver dag kl. 8-16. Adresse: Reventlowsvej 1, 5600 Faaborg
14. Skjerninghøj
Ved Brahesvej i Østerby ligger Skjerninghøj. Gravhøjen fra ca. 3000 f.Kr. rummer en velbevaret jættestue med et kammer på 3 x 2 meter. Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.
Dog er de store randsten i kanten af højen forsvundet. De blev angiveligt brugt at bygge Svanninge Hospital først i 1700-tallet.
Skjerninghøj gemte på aske og knoglerester
Gravhøjen blev udgravet i 1812. Inden i den fandt man stenalderredskaber og urner med aske og knoglerester.
Læs mere om Skjerningshøj her.
15. Svanninge Kirke
Svanninge Kirke ved foden af Svanninge Bakker ligner langtfra en typisk dansk landsbykirke. Inspirationen til den gule bygning med det høje spir kommer da også fra Østrig.
Kirkebygningen er fra 1838 og tegnet af professor G.F. Hetsch, en af datidens mest markante arkitekter. Han fik opgaven af områdets store jordbesidder, lensgreve Preben Bille Brahe.
Lensgreven havde overtaget jorden med en stærkt forfalden middelalderkirke. Da den skulle restaureres, lod han sig inspirere af de kirker, han havde set under sine rejser i Østrig. Fra jorden til vejrhanen er der 36 meter.
Altertavlen er fra 1400-tallet
Den centrale del af altertavlen med korsfæstelsen er fra 1400-tallet. Også døbefonten af granit har en lang historie bag sig. Dog vides det ikke med sikkerhed, om den stammer fra den gamle Svanninge Kirke.
Da kirken blev restaureret i 1838, fandt man granitdøbefonten umoderne. Den blev derfor stillet op i parken til Steensgaard Gods, hvor den fungerede som blomsterkumme. I øvrigt sammen med en lignende døbefont fra Horne Kirke.
I 1930'erne bad menighedsrådet om at få den gamle døbefont tilbage i kirken. På det tidspunkt havde man dog for længst glemt, hvilken af de to døbefonte der hørte hjemme i Svanninge Kirke.