Året rundt i Aars Skov

Mange dyr og planter vågner op af vinterdvalen, og fra syd kommer trækfuglene. Fuglesangen begynder for at alvor at gøre sit indtog i skoven. Hannerne synger for at tiltrække en mage, opretholde deres territorium og jage andre hanner bort

Den store flagspætte skal nok sørge for også at blive hørt. Den trommer på døde grene for at markere sit territorium. Flagspætten er specielt udrustet til at hakke med sit store og mejselformede næb, der slides, når den hakker efter føde i træerne. Spættens hoved er særligt ”affjedret,” så den ikke får hovedpine.

Oppe i træerne føder egernet sine unger i sin kuglerunde rede. Egernets reder har som regel flere udgange, så der er en nødudgang, hvis for eksempel en mår finder på at lægge vejen forbi.

I marts og april blomstrer haslen med svovlgule hanrakler og bittesmå bordeauxrøde hunblomster. Når blomstringen er overstået, begynder bladene at springe ud. Det sker som regel midt i april. En måneds tid senere følger egen efter.

I maj får rådyr-hunnen, råen, lam. Hvis du finder et nyfødt rålam i skovbunden skal du blot gå stille videre og ikke røre det.  Efter fødslen sker der nemlig ofte det, at moren forlader ungen i lange perioder for at finde føde, men hun kommer altid tilbage for at die og nusse omkring lammet.

Lammet er godt beskyttet af sin plettede pels, der virker som camouflage. Det kan ligge helt stille og udsender næsten ingen fært, så rovdyr har svært ved at finde frem til det lille dyr.

Råbukken har fået en ny opsats og gnider det bløde hudlag kaldet basten op ad træer og buske for at få det af. Efterfølgende spiser bukken basten og får på den måde noget ekstra næring. Samtidig med fejningen afmærker bukken sit revir, skraber i jorden og afsætter duftmærker. 

Skoven er fyldt med dyrebørn. Der er masser af raslen i skovbunden, det er alle de nye mus og deres forældre, der suser rundt i de tørre blade, så rovfuglene har også travlt med musejagt.

Hvis man sætter sig en tidlig morgen eller aften i behørig afstand af en rævegrav, kan man opleve de halvstore rævehvalpe i vild leg. Der er flere gravkomplekser i Aars skov.

På de nyplantede skovarealer vest for banestien kan du i skovbunden finde, hvad der ligner muldvarpeskud med mange åbne huller imellem. Det er indgangspartier til en af skovens mest upopulære beboeres underjordiske gangsystemer. Mosegrisen ødelægger skovens træer ved at gnave alle rødderne af.

I juli måned blomstrer linden, og blomsterne, der dufter vidunderligt, tiltrækker insekter, der kommer for at suge nektar. Insekterne bringer blomsterstøv med videre til de næste blomster, der på den måde bliver bestøvet. Lind er et af de få skovtræer, der bliver bestøvet af insekter. Hylden blomstrer også i denne måned med fine hvide velduftende blomster.

Mirabellerne er nu ved at være modne, og du må gerne plukke til eget forbrug. Rønnebærrene er også modne, og fuglene har derfor travlt i hegn og skovbryn. De vilde skovæbler bærer mange små grønne sure æbler, som vildtet gnasker i sig med velbehag. Langs den gamle bane kan du stadig finde rigtige æbletræer, spiret op af togpassagerernes bortkastede æbleskrog. 

Sidst på sommeren kommer rådyret i brunst. Du kan være heldig at observere dem tæt på, fordi rådyrene er så optagede af hinanden under parringen, at de ikke registrerer dig, hvis du forholder dig musestille. Bukken jagter råen og får langsomt lov til at komme tættere på, indtil hun er klar til at parre sig. Lige inden parringen går i gang, går råen rundt og rundt med bukken lige efter sig, så græsset bliver slidt helt ned i en ring. Det kalder man en ”heksering.” Parringerne forløber over en til to dage, og så går de igen hvert til sit. 

Løvtræernes blade skifter til fantastiske røde og orange nuancer. Det gør de, fordi træerne trækker næringsstoffer fra bladene ind i grene og stammer, så de ikke går til spilde.

Nu kommer kronhjorten i brunst. Det betyder, at de stærkeste hanner samler et harem af hinder om sig.

Om efteråret bliver skoven et stort forrådskammer. I Aars Skov kan du blandt andet samle hasselnødder, hyldebær, mirabeller, havtorn og skovæbler. Rønnebær og slåen er velegnede til kryddersnaps efter en tur i fryseren.

Hasselbuskens nødder bliver brune og falder til jorden. De er populære som vinterforråd for egern, mus og fugle.

Musvåger, høge og falke er på træk i oktober, så tag kikkerten med og prøv, om du kan genkende nogle af rovfuglenes silhuetter oppe på himlen. 

De ældste råbukke begynder at tabe deres opsats. Jo ældre de er, jo tidligere kaster de dem. De yngste mister dem først i januar måned.

I november begynder efterårsstormene at tage fat og de sidste blade bliver blæst af træerne. Skoven får besøg af trækfugle fra de andre nordiske lande.

Nu kan du samle mos, nedfaldne grene og kogler til juledekorationer. Du må dog kun samle til eget forbrug, i praksis en bæreposefuld.

Under grantræerne ligger afbidte grankviste. Det er egernet, som bider kvistene af for at spise den saftige del, hvor kvisten sad fast på grenen. På de lavt hængende bøgegrene kan man se, at knopperne er bidt af. Det er rådyrene, som nu hvor urterne er visnet væk, må spise knopper i stedet. Knopperne skulle være blevet til næste års blade.

Det er nu tiden, hvor han- og hunrævene skal finde sammen og parre sig, derfor kan man opleve steder i skoven, hvor der er en meget stærk lugt af ræv. Det er hunrævens ”parfume,” som signalerer, at her er en parringsvillig hunræv. Kommer man i skoven om aftenen, kan man ofte høre rævenes galpen. Også om dagen kan man være heldig at se rævene ude, der er nemlig hård konkurrence om hunnernes gunst, og derfor er der ikke tid til at være forsigtig.

Så længe der ikke er sne, har dyrene travlt med at samle føde. Der ligger masser af frø i koglerne. Og dyrene har travlt med at holde varmen. Man kan finde spor af næsten alle skovdyr i vintermånederne såsom rådyr, ræv, mus og mange flere. Hele vinteren går hjortevildtet sammen i større flokke, så du kan være heldig at se op til 20 rådyr på én gang.

Skovskaden har været forudseende og lavet et forråd af bog, egern og hasselnødder, som den har gemt under græs, mos eller i huller. Nu kan den leve af sit forråd, da den kan huske flere hundrede gemmesteder, også hvis de er gemt under sne. Andre af skovens små pattedyr såsom mus og egern bruger samme strategi. Musene gemmer mange nødder i et forråd, men nogle gange glemmer de, hvor de har gemt dem. Det kan betyde, at der næste forår spirer en masse bøgetræer op på samme sted. Sådan en bøg med mange stammer kalder man en ”musebøg.”

Har vinteren været mild, kan haren få sit første kuld unger i slutningen af februar, men hvis du ser en harekilling, må du ikke røre den. Moderen har ikke forladt den. Hun vender tilbage hver aften, så ungen kan die.