Dyr
Hjortevildt
I Drastrup Skov findes der en stor bestand af råvildt, der elsker den varierede unge skov med masser af dækning. Råvildtets eneste naturlige fjende er rævene, der går efter de nyfødte lam. Rovdyrene er således med til at sikre, at bestandene ikke vokser sig alt for store.
Råvildtet er især aktivt om natten, men du kan støde på dem ved solopgang og solnedgang, og i perioder færdes de også fremme ved dagslys. Når de skal ud for at søge føde, følger vildtet såkaldte veksler, der er næsten usynlige stier, de har lavet. Man kan opleve at finde spor fra både råvildt, ræv og hare på den samme veksel.
Kronvildtet har bredt sig meget i Jylland gennem de seneste årtier, og de er da også nået til Drastrup skov, hvor man periodisk kan træffe dem.
Kronvildt har ingen naturlige fjender, hvis man ser bort fra jægere og biler. Der bliver årligt skudt omkring 10.000 stykker kronvildt i Danmark, og mere end 100 krondyr bliver hvert år trafikdræbt. En voksen kronhjort måler op mod halvanden meter i skulderhøjde, og er dermed vores største landpattedyr.
Hjortevildt er hårde ved træerne i skoven, da de dels gnaver blade, knopper og kviste af træerne i den højde, de kan nå, ligesom især kronvildt kan finde på at skrælle lange strimler af træernes bark og spise dem. Hvert år sætter handyrene et nyt gevir, der er dækket af et lag hud med mange blodkar, kaldet bast. Når geviret er færdigudviklet, skiller dyret sig af med basten, der begynder at klø. Hannen gnider geviret op af træer og buske og efterlader dem med knækkede grene og flosset bark. Man siger at de ”fejer” basten. Råbukken fejer basten af sin opsats om foråret, mens kronhjorten fejer sent på sommeren.
Om vinteren er det lettere at se hjortevildtet, fordi de ikke kan gemme sig mellem bladene og er mere aktive, da de skal finde en masse føde. Ligger der sne, vil der være spor efter dyrene alle vegne.
Insekter
De mange skovenge og overdrevsarealerne i de gamle grusgrave byder på et rigt insektliv, herunder mange dagsommerfugle. Her findes både almindelige og let kendelige arter som nældens takvinge, kålsommerfugl og dagpåfugløje samt sjældnere gæster som for eksempel sørgekåbe.
Fugle
I Drastrup Skov lever almindelige danske skovarter såsom forskellige mejser, stor flagspætte, skovskade, solsort, sangdrossel, rødkælk, musvåge, spurvehøg mm., men også fugle fra det åbne land, blandt andet råge, krage, husskade, tårnfalk, stær, sanglærke. Meget almindelige sangfugle i Drastrup Skov er munk, løvsanger og gransanger. I området høres lejlighedsvis Europas største ugle, stor hornugle, der især holder til i råstofgravene. Dens kraftige tuden kan høres på op til fire kilometers afstand.
Brud
Danmarks mindste rovdyr bruden findes også i Drastrup Skov, men man skal være heldig for at se den, da den er meget sky. Sæt dig stille og fald i med skoven, så kan bruden nemt være en af gevinsterne. Bruden vejer 40-140 gram, kropslængden er 17-22 cm, mens halelængden er tre til fem centimeter. Hunnen er mindre end hannen.
Bruden er en del af mårfamilien ligesom grævling og lækat, og man kan nemt komme til at forveksle bruden med lækatten. Bruden er lille, lang og rødbrun på ryggen og gråhvid på bugen ligesom lækatten, men i modsætning til lækatten har den ikke en sort halespids, og den skifter heller ikke i Danmark til hvid vinterpels om vinteren. Det lille rovdyr er vidt udbredt i Danmark, men mangler dog på nogle øer, blandt andet Bornholm og Samsø.
Bruden spiser overvejende mus, men kan også tage småfugle, fugleæg, frøer, firben og insekter. Den er især at finde, hvor der er rigelige forekomster af mus, som eksempelvis i skovbryn, skovlysninger, enge og moser. Her jager den, både i natte- og dagtimerne, i højt græs og krat, eller nede i musenes underjordiske gangsystemer. Byttedyrene dræbes ved et bid i nakken.
Når bruden ikke er aktiv, opholder den sig i gangsystemer, som rotter, mus eller muldvarpe har gravet. Det er også i en hvileplads i et forladt gangsystem, at bruden føder sine unger.
Rovfugle, ugler og huskatte er nogle af de rovdyr, der indimellem har bruden på menuen.
I gamle dage troede man, at bruden kunne give kvæg og måske også mennesker en dødelig sygdom, hvis den hvæsede af dem. For at undgå at dette kaldte man den brud, hvilket blev betragtet som et fornemt navn. Man håbede, dette ville smigre dyret tilstrækkeligt til, at det ikke kastede sygdom på mennesker eller kvæg.
Andre pattedyr
I området er mårfamilien særdeles godt repræsenteret, ud over brud finder man også lækat, mink, husmår og grævling. Andre pattedyr i området er ræv, hare, spidsmus, almindelig markmus og vandflagermus.
Planter
Drastrup Skovs primære formål er at sikre stor grundvandsdannelse af høj kvalitet, og det er løvfældende skov bedst til, og derfor har skoven store bevoksninger domineret af eg og bøg, men også avnbøg, ahorn, hassel, lind og andre arter. Der er mindre indslag af nåletræ i form af ædelgran, lærk, skovfyr, douglasgran, sitkagran, nobilisgran og normannsgran.
Skoven skal også give gode rekreative udfoldelsesmuligheder og indbyde til besøg, derfor er landskabets form forsøgt forstærket i skovens design for at skabe en smuk skov og give en landskabelig oplevelse. Skov er plantet så vidt muligt varieret med buede linjer, der følger landskabet, og man finder desuden også åbne skovsletter.
Drastrup Skov indeholder desuden flere store frøplantager. Der er frøplantager i eg, ahorn, birk, hassel og andre buske af dansk oprindelse samt tarmvridrøn og navr. Frøplantager er steder, hvor der høstes frø under kontrollerede forhold til brug i planteskoler. Ved anlæg af sådanne plantager på åben mark i et skovrejsningsprojekt, kan man sikre, at træerne i vid udstrækning ikke bestøves udefra, det vil sige at de gode egenskaber i de udplantede træer videreføres i deres frø.
Langs stier, på skovsletter og i grusgravene er der især mange blomsterplanter. På solbeskinnede steder, hvor jorden er kalkholdig, kan man opleve kurveplanten cikorie med de smukke himmelblå blomster. cikorie er sjælden i Nordjylland, men blomstrer blandt andet i Drastrup Skovs grusgrave.