Historie - Drastrup Skov

Geologi

Landskabet ved Drastrup/Frejlev er varieret. Mod nord ligger terrænet som flad, hævet havbund, hvor afvandingen sker via Has­seris å. Syd for den gamle kystlinje langs nordsi­den af landsbyerne Drastrup og Frejlev hæver terrænet sig betydeligt og former sig som et bakket istids­landskab. Drastrup-området er en del af de højtliggende kridtmassiver i Himmerland, stedvis overlejret af tykke lag smeltevandsgrus og sand, der har været udnyttet i de store grusgrave i området. Der findes et stort og vigtigt grundvandsmagasin i kridtlagenes millioner af fine sprækker, og dette magasin udnyttes som en af Aalborgs vigtigste drikkevandskilder. Grundvandet er imidlertid dårligt beskyttet mod forurening, fordi nedsivende vand med opløste næringsstoffer og sprøjtemidler hurtigt siver igennem sand og grus. Man har derfor valgt at rejse skov i området for at beskytte denne vigtige drikkevandsressource.

Historie

I de første årtusinder efter sidste istid var Danmark en del af et stort, sammen­hængende europæisk fastland fra Skåne i øst til England i vest. Efterhånden som isen smeltede, blev større og større landområder dog oversvømmet, og for cirka 8500 år siden trængte havet ind i Limfjorden. Området blev nu omdannet til et ø-rige. Igen­nem hele jægerstenalderen levede menneskene af jagt, fiskeri og indsamling af bær, østers, urter, fugleæg m.m. I dette næsten 10.000 år lange tidsrum gennemgik landskabet, klimaet, vegetationen og dyrelivet store forandringer, fra senistidens tundra og stepper med flokke af rensdyr, mammut og vildhest til et varmere klima med tæt skov præget af lind, elm, ask, eg og el. I skoven levede blandt andet europæisk bison, urokse, kronhjort og vildsvin. Spo­rene fra den ældste jægerstenalder i de første år­tusinder efter istiden er endnu fåtallige, men fra jægerstenalderens yngste del, den såkaldte Ertebøllekultur (cirka 5.400-4.000 f.v.t.), har vi betydeligt flere spor. I denne periode lå boplad­serne i Limfjordsområdet ved kysten. I området ved Drastrup/Frejlev er der ikke fun­det egentlige bopladser fra denne Ertebøllekultur, men datidens jæger-fisker-samler har været her. Langs med den gamle kystskrænt nord for Frejlev og Drastrup er der fundet enkelte flintredskaber, som kunne stamme fra et eller flere korte op­hold.

Indførsel af landbrug

Omkring 4.000 år før vor tidsregning sker der ændringer. I bondestenalderen (cirka 4.000-1.800 f.v.t.) også kendt som yngre stenalder blev landbruget indført i Dan­mark blandt andet inspireret af sydeuropæiske bondesamfund. Denne tids landbrug måtte tilpasses skovmiljøet. Man havde dyrehold i skove og lysninger (svin, kvæg, får og ged), men jagt, fiskeri og indsam­ling udgjorde stadig et væsentligt supplement. Agerbruget med dyrkning af primitive kornsorter krævede, at skoven blev fældet og brændt af, så asken gav næringsstoffer til kornet. Efter få år var jorden udpint, og ny skov måtte ryddes. Det betød, at blandt andet græsland og lynghede hurtigt bredte sig. Spor af lyng og græs i pollenprøver fra søer og moser er dermed nogle af de første tegn på, at landskabet omdannes til et kulturlandskab beboet af en talrig bonde­befolkning. I løbet af bondestenalderens første årtusinde, blev der med den såkaldte tragtbægerkultur skabt et samfund, som på flere områder var højt udviklet. Dette ses i tidens gravminder, dysser og jættestuer, som man finder i landskabet. Et af disse gravmonumenter fra den tidlige bondestenalder er den cirka 70 m lange, 5 m brede og cirka 2 m høje langdysse, Mules Grav, der lig­ger syd for Frejlev mark. Mules grav er ikke ud­gravet, og man kender derfor ikke nærmere til dens konstruktion, men det monumentale grav­byggeri giver en fornemmelse af, at disse grave ud over at rumme betydningsfulde enkeltpersoner i høj grad tjente som markeringer for samfundet, fællesska­bet og territoriet.

Et bedre kendt gravmonument fra området er jættestuen Ørnhøj, der ligger ikke så langt fra Mules Grav øst på et højtliggende plateau ved P-pladsen på Grøndalsvej. Jæt­testuen hører til i tiden omkring 3.200 f.v.t. og er en gravbygning, der i meget korte træk består af en gang og et gravkammer bygget af store sten. Graven er dækket af en høj opbygget af græstørv.

Flere store, højt beliggende grav­høje vidner om, at mennesker har været i området i bronzealderen (cirka 1.800-500 f.v.t.). Et eksempel herpå er gravhøjen ved Oddershøj. Denne høj er ikke udgravet, men størrelse og placering peger på bronzealderen. Endnu en bronzealderhøj finder man syd for Højvang. I lighed med stendysserne og jættestuerne er disse gravminder anlagt for at blive set.

Spor fra jernalderen

Jernalderen (500 f.v.t.-800 e.v.t.) er den oldtids­periode, der er bedst repræsenteret i området. Der er blandt andet fundet to stensatte grave fra perioden. Den ene i om­rådet syd for Højvang, hvor der for en del år siden blev udgravet en stenkiste fra jernalderen. Her var den døde blevet gravlagt med lerkar og jern­knive. I den anden grav ved Frejlev blev der fundet to lerkar. I området ved og omkring Drastrup by kendes ligeledes til bebyggelsesspor fra både jern­alder og vikingetid (cirka 800-1050). Her har arkæologerne fun­det hustomter med lerkarskår, ildsteder og stenbrolægninger. Desuden er der gjort fund af forskellige metalgenstande. Andre bopladsspor fra jernalder og vikingetid kendes fra den sydlige del af Drastrup Skov.

De to sognekirker i området er bygget i den romanske stil af granitkvadre i perioden 1150-1250. Det betyder, at de tilhørende sognebyer Frejlev og Svenstrup formentligt må have eksisteret som landsbybebyggelser i denne periode.

Heden bliver opdyrket

Mellem 1800 og 1880 sker der et markant fald i hede/overdrevs­arealets udbredelse, som ellers har været betydelig på de lette jorde. Det er et resultat af den stigende intensive udnyttelse af landskabet, som sætter ind i 1800-tallet. Frem mod 1923 er der sket yderligere opdyrkning i området. Der er nu tilplantet flere arealer med nåle­træer, blandt andet i den sydlige del af Frejlevs ejerlav. Engarealerne er dog fortsat bevarede i stor udstræk­ning langs vandløbene i den nordlige og østlige del af området. Der er gradvist sket en vis op­dyrkning, men engenes hø-ressourcer har stadig stor betydning i landbrugsdriften.

Grundvandet i fare

Moderne intensiv landbrugsdrift har betydet store problemer for grundvandet i området. Det samme har mere end 50 års udvinding af grus fra grusgravene ved Drastrup, hvilket har fjernet lag af råjord, muldjord og rodzone, der fungerede som delvis beskyttelse for grundvandet.

I begyndelsen af firserne blev de første drikkevandsboringer i Aalborg midtby lukket på grund af forurening. Det førte til, at Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune i 1986 indledte et pilotprojekt, der gik ud på at finde metoder til at ”dyrke” rent grundvand i Drastrup-området, der er et af de to største grundvandsdannende oplande til byen. Syd for Limfjorden består undergrunden af sand, grus og kridt uden rensende effekt, og analyseresultater fra overvågningsboringerne viste, at nydannet grundvand havde et nitratindhold, der var mere end det tredobbelte af den daværende vejledende grænseværdi, samt at der fandtes spor efter sprøjtemidler. Man besluttede derfor at sætte som mål, at den fremtidige kvælstofudvaskning blev så tæt på nul som muligt. Det betød, at landbrugsdriften skulle stoppes og omlægges til skov eller alternativt vedvarende græs med en ekstensiv afgræsning.

I 1996 startede Aalborg Kommunes vandforsyning med at opkøbe jord i området, og der indledtes et samarbejde med det stedlige statsskovdistrikt i Himmerland, der overtog arealerne og stod for skovrejsning og pasningen af skoven. De tidligere landbrugsområder er i dag plantet til med ny skov eller overgået til ekstensiv landbrugsdrift med fortrinsvis afgræsning, hvor der ikke gødes eller sprøjtes. Omlægningen har betydet en markant forbedring af det nydannede grundvands kvalitet, der kontrolleres løbende i tre jordvandsstationer. Samarbejdet er fortløbende, og målet er et stort sammenhængende skovområde mellem Frejlev-Drastrup i nord og Svenstrup i syd, kun afbrudt af mindre græsarealer indpasset i skoven og landskabet.

Skolebørn planter klimaskov

I efteråret 2009 plantede skolebørn fra Aalborg Kommune fire hektar klimaskov i forbindelse med FN’s Klimatopmøde. ”Genplant Planeten,” hed klimaprojektet, hvis mål det var at vise børn, at de selv kan gøre noget aktivt for at komme klimaforandringerne i møde og samtidigt sætte fokus på, at træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet. Alle skoleklasser i kommunen fik tilbud om at deltage i plantningen, og mange tog udfordringen op. Skoleeleverne har nu ”deres egen lille skov,” som de kan følge i skoleårene. Mange forskellige træer og bærbærende buske blev plantet, afvekslende med græsstykker. Naturstyrelsens observationer viser, at Klimaskoven i høj grad er indtaget af skovens dyr. Råvildt, fasan, skovsneppe og hare ses meget hyppigt.