For bredejere ved Furesø

Som bredejer har du måske allerede en bro ud for din ejendom. Broen må bruges af dig selv og din husstand som bådplads, til badning, fiskeri o.l.

Hvis du ikke har en bro ud for din ejendom, så kan du have et ønske om at etablere en. Her skal du være opmærksom på, at etablering af en ny bro altid kræver en forudgående grundejertilladelse fra Naturstyrelsen og tilladelse fra kommunen. Naturstyrelsen skal give grundejertilladelse som ejer af Furesøen, mens din lokale kommune skal give dispensation/tilladelse fra Naturbeskyttelsesloven og øvrige relevante lovgivninger.

Det kræver ligeledes en forudgående grundejertilladelse og dispensation, hvis du ønsker at reetablere en eksisterende bro eller ændre på en eksisterende bro.

Du kan læse mere om kravene her: Broer i Furesøen

Du finder skemaer til ansøgning om broer her: 
Ansøgning om grundejertilladelse til bro i Furesøen

Kommunen har derimod ikke en fast liste med krav, men foretager en individuel vurdering ag hver sag. Her skal du være opmærksom på, at kommunens praksis for nye broer er meget restriktiv. Du kan derfor ikke forvente at få en dispensation til etablering af en ny bro.

Sejlads uden motor er tilladt for alle i bl.a. kano, kajak, ro- og sejljolle, windsurfer og SUP.

Som bredejer har du også mulighed for at sejle med motorbåd på Furesøen. Det kræver dog, at du har en motorbådstilladelse fra Naturstyrelsen og monteret årsmærkaten på din båd. Du  finder ansøgningsskemaet om motorbådstilladelse her:

Ansøgningsskema til motorbådstilladelse på Furesøen

Motorbådstilladelser udstedes specifikt til båd og motor som en enhed. Motoren må ikke være større, end at den kan fremdrive den pågældende båd med max 8 knob. Derudover gælder det for alle både i Furesøen, at de ikke må behandles med biocidholdige bundmalinger.

Din båd må fortøjes til din bro. Den må ikke ligge på et bådstativ i vandet.

Der er yderligere en række vilkår knyttet til tilladelsen, du også skal være opmærksom på at opfylde. Du kan læs vilkårene her:

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen

Hvis du har ønske om at etablere eller udskifte en terrasse, platform, sauna, bådhus e.l. anlæg ved søbredden, kræver det altid en forudgående tilladelse fra kommunen og eventuelt også en grundejertilladelse fra Naturstyrelsen.

Du skal søge grundejertilladelse fra Naturstyrelsen som grundejer i de tilfælde, hvor din matrikelgrænse ikke går helt ned til vandkanten. Dette skyldes, at den del der går fra din matrikelgrænse og ud til vandkanten i så fald er ejet af Naturstyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering eller udskiftning af anlæg såsom terrasser, platforme, saunaer, bådhuse o.l. på Naturstyrelsens arealer.

Du kan læse mere om skelgrænser, og hvordan du kan se ejerforholdene under afsnittet om "skelgrænser".

Som bredejer er det vigtigt at være opmærksom på, hvor skelgrænserne for din matrikel går, så du er bevidst om, hvem der har ansvaret for overholdelse af lovgivningen på arealet, og hvem der skal søges om tilladelse ved ændringer af arealet, og hvem der skal søges om tilladelse hos ved ændringer af arealet. Ændringer kan eksempelvis være etablering af terrasse eller bådhus, fældning af træer, etablering af bredsikring mv. Naturstyrelsen er grundejer af søen og nogle steder også en del af søbredden.

Er man i tvivl om hvor skellet til Furesøen går, hvilke arealer der evt. er omfattet af fredninger, fredsskov, beskyttelseslinier etc., se www.miljoeportal.dk.

Hvis din matrikel går helt ned til vandkanten, så vil ændringer på land være en sag mellem dig og kommunen som myndighed. 

Hvis din matrikel ikke går helt med til vandkanten, vil Naturstyrelsen være ejer af den resterende del af søbreden ned til vandet, og den del har du ikke ret til at ændre på. Hvis det er tilfældet, så skal du søge Naturstyrelsen om tilladelse som grundejer, før du søger hos kommunen.

Bemærk, der gælder særlige regler for broer i begge tilfælde, hvilket du kan læse mere opn under afsnittet "Broer".

Årsagen til, at der kan være forskellige ejerforhold langs Furesøen er, at matrikelgrænsen blev fastlagt i 1960'erne, hvor grænsen mellem vand og land kan have gået et andet sted, end den gør i dag. 

Som bredejer vil du fortsat kunne opleve, at grænsen mellem vand og land kan ændre sig. Nogle steder vild er komme mere søbred, mens der andre steder vil komme mindre. Det skyldes primært vindpåvirkninger.

Du kan som bredejer, i visse situationer, få tilskødet den del af søbredden, der går fra grænsen af din matrikel og ned til vandkanten. Kontakt Naturstyrelsen som grundejer på hst@nst.dk for at høre nærmere om muligheder og vilkår.

Som bredejer vil du opleve, at grænsen mellem vand og land kan ændre sig. Nogle steder vil der komme mere søbred, mens der andre steder vil komme mindre. Det er en del af naturens bevægelser og skal som udgangspunkt ikke bremses af omfattende bredsikring. Hvis det er nødvendigt at bredsikre, så er trærødder den bedste form for bredsikring. Det er derfor vigtigt at værne om eksisterende træer og buske ved søbredden, og eventuelt tilføje beplantning primært i form af pil og rødel.

Hvis du ønsker at bredsikre, kræver det altid en forudgående tilladelse fra kommunen som myndighed og Naturstyrelsen som grundejer alt efter om din matrikel går helt ned til søen eller ikke. Læs mere under afsnittet om "Skelgrænser".

Furesøen rundt er præget af et grønt bælte af træer, der i væsentlig grad mindsker synligheden af de boliger, der ligger langs søens bred. Når du står på søbredden foran din ejendom vil din oplevelse derfor være en høj grad af omkransende natur. Brugere af søen vil ligeledes have den oplevelse fra land- såvel som vandsiden. Andre steder er der smukke skrænter med mere spredt træbevoksning, hvor det kuperede terræn træder tydeligt frem.

Furesøens meget høje landskabelige værdi skal bevares ligesom den høje naturværdi. Begge dele er beskyttet som del af naturbeskyttelsesloven og udpegningen til Natura2000 område, og derudover er en del af kyststrækningen også omfattet af fredskov og fredninger i naturbeskyttelsesloven om beskyttet natur samt bygge- og beskyttelseslinjer. Det er din lokale kommune, der er myndighed, og som du derfor skal kontakte, hvis du har ønsker om at fjerne en del af bevoksningen eller tilplante ny. Hvis din matrikel ikke går helt ned til vandkanten, skal du derudover altid indhente tilladelse fra Naturstyrelsen som grundejer.

Lystfiskeriet er tilladt for alle med indløst fisketegn, dog må der ikke fiskes med selvfangende redskaber (ruser). Du må som bredejer gerne fiske fra din egen bred/bro.

Du køber fisketegn her: https://fisketegn.dk/

Der er konstateret PFAS i Furesøen. Det er kommunerne Lyngby-Taarbæk, Furesø og Rudersdal, der har ansvaret for vandkvaliteten i Furesøen. Hold dig derfor orienteret på kommunernes hjemmesider ift. at spise fisk fra søen.

Hvis du er bredejer, del af en grundejerforening, vandsportsklub m.v. eller arealet er ejet af en kommune, så kan der gælde særlige vilkår. Det er eksempelvis tilfældet for etablering af broer og motorbådstilladelser. 

Du kan læse nærmere om vilkårene i Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen her:

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen

og Retningslinjer for sejlads med motor på Furesøen Her:

Retningslinier for sejlads med motor pp furesøen