Hent en turfolder
1. Valdemarstenen
De 11 sten, der tilsammen danner en talerstol blev sat i 1919 til minde om, at det var 700 år siden, at Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen, da Valdemar Sejr var i krig i Estland. Under 2. verdenskrig blev Valdemarstenen brugt som samlingssted til alsangsstævner som en fredelig protest mod den tyske besættelse.
2. Von Langens plantage
Johann Georg von Langen var den tyske forstmand, der i 1763 blev kaldt til Danmark for at gøre noget ved skovenes sørgelige forfatning. På det tidspunkt var 2-4 procent af landet dækket af skov mod omkring 14 procent i dag.
Von Langen fik stor betydning for reformen af skovvæsnet i Danmark, og i Nørreskoven kan du stadig se resterne af hans systematiske plantagedrift i form af flere kæmpestore træer plantet i 1765-75. Du kan blandt andet møde de to kæmpe ædelgraner der står stadig tilbage. De er omkring 47 meter høje og er med på rekordlisten over de højeste træer i Danmark.
Von Langen indledte en indædt kamp mod de dyr, der kunne skade de nye planter. Ikke mindst mus, som der blev lagt fælder og gift ud til. Han gav tilmed ordre om, at musehuller skulle bevogtes, og når musen stak sit hoved ud, skulle skovfogeden stå klar med pistolen og skyde hovedet af!
3. Baadfarten
Baadfarten har en lang historie, som går helt tilbage til 1893, hvor man begyndte at fragte passagerer rundt på Furesøen.
Turen byder på flot natur og masser af dyreliv. Båden sejler nemlig forbi området ”Vaserne”, som har mere en 180 forskellige fuglearter. Rundturen rundt på Furesø byder på flotte udkig til charmerende gamle bygninger som den gamle mølle ved Frederiksdal og Næsseslottet i Holte.
Turen på Furesø tager 1 time og 50 minutter.
Baadfarten sejler i sommerhalvåret. Se afgangstider og køb billetter på Baadfartens hjemmeside.
4. Svømmetur i Furesø
Der er gode bademuligheder ved Furesøen. Her findes tre friluftsbad:
- Frederiksdal Fribad med sandstrand (ved den sydlige del af søen)
- Furesøbad med sandstrand (ved den nordvestlige del af søen)
- Kinabugten (ved den sydlige del af Store Kalv).
Furesøbadet er et gammelt badested med en anlagt sandstrand og badebro. Der er også omklædningsrum, kiosk og restaurant. Her kan du bade hele året, men der er kun livredder om sommeren. Bådfarten på søen har en anløbsbro ved Furesøbadet.
5. Søstien
En særlig oplevelse er det at gå søstien langs den sydlige del af Furesø. Med udsigt ud over søen, tager stien dig helt ned tæt på vandkanten og op på toppen af stejle bakker. Der er bål-og teltpladser undervejs, hvor du kan nyde en frokost under træernes grønne loft.
Du må ikke cykle på søstien.
Får du lyst til at gå videre, er der 22km hele vejen rundt om Furesø. Eller du kan fortsætte turen videre ned gennem Hareskovene eller rundt om Farum Sø.
Se vandreruter og overnatningsmuligheder på udinaturen.dk
6. Caspars Dam
I de enevældige kongers tid var ferskvandsfisk og især karper den helt store delikatesse. I Caspars Dam opdrættede man karper til kongens spisebord, og der var dødsstraf for at tage kongens karper. Navnet Caspars Dam er muligvis en sproglig forvridning af ordet karpedam.
I dag er der stadig fisk i dammen, og du må gerne fiske der. Hvis du er mellem 18 og 65 skal du have fisketegn. Caspars Dam er også levested for masser af snoge. På en solskinsdag i sommerhalvåret er der noget nær snogegaranti ved dammen.
7. Dybendalsrenden
Dybendalsrenden er en bæk, der står tør en stor del af året. Da den afvander store dele af Værløse, kan den ved kraftige regnfald pludselig blive til en ”rivende flod”.
Sagnet fortæller, at Dybendalsrenden er opstået i en kamp mod en drabelig drage. Pejelars var lun på smedens datter i Farum, men smeden ville kun gifte sin datter bort til en rig mand. Pejelars ville derfor hente en skat, der var gemt i en af kæmpehøjene i Nørreskoven. Skatten blev bevogtet af en farlig drage, så Pejelars allierede sig med Ole Dybendal, der var stor og stærk. Det blev til en kamp på liv og død. Dragen og Ole Dybendal sårede hinanden dødeligt, og deres blod flød ned gennem skoven og dannede en kløft – Dybendalsrenden. Pejelars fik aldrig smedens datter, og skatten ligger måske stadig i Nørreskoven!
8. Svenskebøgene
Efter svenskekrigene i 1600-tallet stod det rigtig skidt til med skovene omkring København. Der var blevet hugget alt for mange træer ned, og for at kompensere blev der plantet nye bøgetræer mange steder i Nordsjælland. Svenskebøgene er fra årene efter 1665. De er fredede og får lov til at forfalde naturligt til glæde for insekter, svampe og fugle.
I mange år har svenskerne fået skylden for rovhugsten i de nordsjællandske skove ved svenskekrigene, da de lå i lejr i skovene omkring København. Men sandheden er nok, at danskerne var ligeså gode til at fælde skovens træer, som bl.a. blev brugt til at bygge palisader omkring København.
9. Flådeegene
Da englænderne bombardere København og tog den danske flåde i 1807, blev det besluttet, at der skulle plantes nye egetræer til fremtidens flåde. Men da det tager 150 år eller mere for egetræerne at få det rigtige størrelse, var flåden for længst gået over til at bygge skibe af stål, da træerne blev store nok.
I dag skal der rigtig gode argumenter til, før at man fælder en flådeeg. Det skete senest, da fregatten Jylland skulle restaureres.
10. Mindesten over modstandsfolk
I slutningen af besættelsen blev tre modstandsfolk fra Amager henrettet i Nørreskoven natten mellem den 14. og den 15. april 1945. De tre mænd, Ernst Petersen, Kaj Petersen og Poul Brandt blev fundet skudt i nakken. På det tidspunkt var det ikke ualmindeligt, at tyskerne skød fanger som hævn for sabotage eller modstandsbevægelsens likvideringer. Mindestenen blev sat kort efter befrielsen.
11. Fiskebæk Naturskole
Naturskolen er fra 1972 og en af de ældste i landet. Det er skolebørn fra Ballerup, Gladsaxe, Herlev og Værløse kommuner, der i samarbejde med Naturstyrelsen får chancen for at komme tæt på naturen. Hvert år kommer omkring 5.000 skolebørn på dagsbesøg og/eller lejrskole i Nørreskoven.