Naturen året rundt i Furesø og Nørreskoven

I det tidlige forår kan høre sortpætten tromme. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve, når den går løs på en træstamme. Sortspætten og flagspætten trommer for at markere sit territorium og tilkalde en mage. Sortspætten er let at kende. Den er stor som en krage og kulsort bortset fra en knaldrød isse. De mange gamle og hule træer giver det gode forhold for spætter.

Trækfuglene vender tilbage. Det gælder bl.a. musvåge, due- og spurvehøg. Du kan også høre ravnen, der allerede tidligt i marts højlydt markerer sit territorium. I skovbunden er rådyrene på jagt efter anemonerødder. Man kan se, at de har skrabet i jorden eller sneen for at komme ned til de saftige rødder.

Anemonerme myldrer frem af skovbunden. Lige pludselig er skovbunden helt hvid, og så er det nu, du skal ud og plukke flotte forårsbuketter. I Nørreskoven er der også gule anemoner. Fuglesangen er på sit højeste, og tudser og frøer lægger æg ved Caspars Dam og ved den nye sø ved Naturskolen. Ved Caspars Dam kan du sikkert også se snoge, der ligger og soler sig. Nu og i de kommende måneder er der masser af snoge netop her.

Skoven springer ud. Bøgen kommer blandt de første og står helt lysegrøn og frisk. Anemonerne trækker sig tilbage. Nede ved Furesøen og ved Caspars Dam kan du høre hvinanden. Det er hannens vinger, der giver den sjove hvinende lyd, der har givet anden sit navn. Vingeslaget er hvinandens kald. Med lyden markerer den sit territorium og kalder på en mage. Hvinanden er sjælden men breder sig nu igen. Den yngler i gamle hule træer i Nørreskoven, og lever af muslinger, snegle, orme, insekter, småfisk og krebsdyr, som den finder i Furesøen. Om sommeren trækker hvinanden nordpå.

Rådyrene har fået lam, og hvis du er rigtig heldig kan du måske få øje på dem. Chancen er størst ved skumringstid. Rævehvalpene er kommet ud af hulen. Hvis du ser dem, så sæt dig helt stille i stedet for at prøve at snige dig ind på dem. Hylden blomstrer i skovbrynet. Du må gerne plukke hyldeblomster, så du kan lave hyldeblomstsaft.

Der er stille og mørkegrønt i skoven. Dyrene har travlt med at fodre unger. Ved Furesøbadet er der masser af aktivitet. Her kan du bade eller tage med Bådfarten en tur rundt på Furesøen. Du kan også gå på jagt efter hindbær i skovens lysninger. Eller tage på fisketur på Furesøen. Du kan bl.a. fange aborre, sandart og gedde. Hvis du er mellem 18 og 65 skal du huske fisketegn.

Ved Caspars Dam og de andre vådområder er der masser af frøer og tudser, og netop ved Caspars Dam er der mange snoge. Der er også mange insekter. Du kan blandt andet se sommerfuglen det hvide C, nældesommerfugl og citronsommerfugl. Om natten er der frostmålere. Blandt guldsmedene kan nævnes rødøjet vandnymfe og hestesko-vandnymfe.

Hvis det har regnet meget, kan du gå på jagt efter kantareller. Det gælder om at finde sine egne hemmelige kantarelsteder. Du kan også plukke brombær, der begynder at blive modne. Rådyrene er gået i brunst. Nogle steder kan du se nedtrådte cirkler i skovbunden, hvor bukken tålmodigt har fulgt i hælene på råen, indtil hun har overgivet sig.

Om natten kan du ofte høre natuglens kald uh-uhu-uhu. Natuglen er en udbredt ynglefugl i Nordsjælland og også i Nørreskoven, hvor den yngler i huller i gamle træer. Tager du en overnatning under stjernehimmelen, er der stor chance for at opleve uglens tuden.

Så er det svampetid. Efter en våd sommer er der mange svampe i Nørreskoven. Du kan gå efter rørsvampe, fx Karl Johan, hvis du ikke ved så meget om svampe. De er lette at kende. 

Skoven står i sine smukke efterårsfarver, og dyrene i skoven har travlt med at æde sig tykke og fede og samle forråd til den kommende vinter

 En solskinsdag i oktober er måske det allerbedste tidspunkt at gå en tur i skoven. Der er stadig svampe. Tragtkantareller kan du fx finde lige til frosten kommer.

Nu falder bladene af træerne. Vejrmeldingen melder om rusk og regn, men det er alligevel en dejlig tid at gå en tur i skoven. Hvis det er et oldenår med mange bog og agern, kan du se mange duer, kvækerfinker og bogfinker, der har travlt med at guffe i sig. Skovskaderne har sin helt egen metoder. De planter agern og bog i en skadenæbs dybde til vinterforråd. De husker forbavsende godt, hvor de har sat deres forråd. Og dem, de alligevel ikke får spist, vokser op og bliver nye bøge- og egetræer.

Julen nærmer sig, og du kan samle kogler, grene, svampe, mos og lav til juledekorationer. Du må tage, hvad der ligger på jorden. Vinteren er også et godt tidspunkt til at lede efter dyrespor i sneen. Du kan fx følge rævens spor og se, om den har haft held med jagten. Måske er der blodspor i sneen. For alle dyr er vinteren en kamp for at overleve.

Hvis der er sne, er det tid at spænde skiene på. Det kuperede landskab i Nørreskoven udgør et fint skiterræn. Rådyrene går i spring – det vil sige i store grupper. På den måde er de lettere at få øje på. Der er størst chance for at se dem ved skovbryn i kanten af skoven ud mod markerne.

Rævene har rolletid – det vil sige parringstid. Og du kan være heldig en aften i januar-februar at høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand.

Furesø er en vigtig rastelokalitet for mange trækfugle, det vil sige, at trækfuglene holder hvil på søen og samler energi til deres lange rejse. De store flokke af trækfugle tiltrækker også rovfugle, heriblandt den store havørn. Fordi træerne ikke har nogle blade på, er vinteren den perfekte årstid til fuglekiggeri.

Du kan også være heldig at spotte det blå lyn, isfuglen, når den jæger efter fisk. Den holder til ved Mølleåens udmunding i Furesø.