Fiskeørnene i Gribskov år for år

Begivenheder i 2023:

7. og 8. august:
Det kraftige stormvejr mandag og tirsdag i denne uge har sat en stopper for den direkte streaming fra fiskeørne-reden i Gribskov. Da sæsonen er næsten slut, har vi valgt ikke at bruge ressourcer på, at få kameraet i gang igen.

I disse uger fodres de tre unger af den ene forælder. I år er det tilsyneladende hunnen, der står alene for fodringen, mens det i tidligere år har været hannen. Ungerne øver sig i denne tid i at flyve og fange deres egen føde. I løbet af de kommende uger trækker ungerne og hunnen sydpå.

Vi håber på, at vi igen til næste år kan få lov til, at opleve fiskeørne i Gribskov.

20. juli:
Så har alle tre unger været på flyvetur uden for reden. Forældre-hannen har været væk i snart en uge, men moderen er heldigvis flittig til at hente fisk selv og holde ungerne med mad. 

17. juli:
Ungerne er snart flyvefærdige. Derfor har vi zoomet lidt ud på kameraet for at følge ungernes flyvetræning i området.

10. juli:
Desværre lykkedes det ikke at ringmærke ungerne. Efter en klatretur på over 30 meter op i redetræet blev det klart, at forholdene i toppen af træet gjorde, at det var umuligt at komme op i reden. Reden er blevet halvanden meter høj og to meter i diameter, så det var ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at komme op i reden uden at en stor del af reden skulle fjernes først. Det vurderede ringmærkeren ikke var hensigtsmæssigt i forhold til forstyrrelsen det ville medføre. 

Forsøget med ringmærkningen skabte naturligvis lidt forstyrrelse, hvilket gjorde, at forældrene fløj fra reden. Ungerne tog sig ikke af postyret, og forældrene var tilbage i reden en halv times tid efter, at ringmærkeren var væk. Det hele tog ca. en times tid.

3. juli:
Fiskeørneungerne i reden skal ringmærkes. Det har Ringmærkningsadministrationen hos Statens Naturhistoriske Museum besluttet. Ringmærkningen foretages for at ungernes gøren og laden vil kunne følges i fremtiden. Det er helt ufarligt for de tre store unger at blive ringmærket. Til gengæld er det en stor udfordring for ringmærkeren Kim Skelmose, at kravle op til ungerne, hvor de både skal måles og vejes før selve ringmærkningen.

Af hensyn til Kim Skelmose, slukker vi kortvarigt for livestreamingen under arbejdet med at ringmærke, som kommer til at foregå i løbet af denne uge. Kim vil i stedet lave en kort video, der viser hvordan ringmærkningen har fundet sted. Videoen vil efterfølgende blive delt på hjemmesiden og Facebook.

31. maj:
Nu er alle tre unger ude af æggene, og fodringen er i fuld gang.

30. maj:
Nu er der to unger i reden. Spændende hvornår det 3. æg klækker. Der er sket flere ting i pinsen. Se videoer med begivenhederne nederst på siden.

27. april:
På billedet herunder kan man se, at der nu er tre æg i reden.

23. april:
Nu er der med sikkerhed to æg i reden.

19. april:
1. æg er lagt.

7. april:
Der er sket det herlige over påsken, at en mage nu har indfundet sig, og at parringen er i fuld gang. Det lover godt for sæsonen.

31. marts: 
For første gang i år er der en fiskeørn i reden. En enlig fugl besigtigede reden, så nu bliver det spændende om den slår sig ned, og om der også indfinder sig en mage?

21. februar:
Vi er ved at gøre kameraet klar til en ny sæson ørne-tv. Vi forventer at vi som vanligt tænder for live-streaming i starten af marts, så hold øje på hjemmesiden.

Begivenheder i 2022:

31. august:
Så har vi slukket for kameraet for denne sæson. Det blev en succes for ørnene i år med to veludviklede unger på vingerne.

25. Juli:
Kameraet er oppe og køre igen. 

23. Juli:
Desværre er vores fiskeørne-kamera gået ned. Vi har tilkaldt teknisk support og håber at kameraet kan streame live-tv igen snart.
Vi ved dog ikke hvad årsagen er, og frygter at det kan være et "muse-angreb" på ledningerne oppe ved reden. I så fald vil det være slut med transmissionen for i år, da det vil forstyrre reden for meget, vis kablet skal repareres. Men vi håber kameraet blot skal genstartes i skoven.

22. Juli:
Ungerne tager deres første flyvetur om formiddagen. 

1. juni:
Nu er der to unger i reden.

30. maj:
Tidligt i morges klækkede det første æg i reden. 

På linket under billedet er der en kort video fra begivenheden.

Første æg klækket

25. april:
Ørnene har ikke gjort det nemt at følge med i hvad der sker nede i redeskålen i år. De høje kanter på reden gør det svært at se, hvad der foregår nederst i reden. Men i dag er der med sikkerhed 2 æg, måske 3.

21. april:
I dag er det første æg synligt reden, og der ruges nu for alvor.

7. april:
Lidt senere end de foregående år ankom den første fiskeørn til reden. Nogle dage efter sås to ørne i reden sammen. Det ser ud til, at hunnen er brun mens hannen er mere sort. De har spist fisk i reden, bygget reden op og parret sig de seneste dage, så alt går efter planen. Her er lidt billeder af begivenhederne:

Første besøg i år

Middagsmad

Parring

4. april: 
Desværre er signalet fra kameraet ude af drift. Masten som sender signalet videre til streaming er ramt af strømsvigt. Der er teknikere på sagen, så vi håber kameraet kører igen snart - nu hvor fiskeørnene kan komme når som helst.

7. marts: 
I dag kom et havørnepar på besøg. Det ser ud til at reden bliver inspiceret nøje. Klik på linket herunder for at se et videoklip af begivenheden:

Havørnepar på besøg i reden

4. marts: 
Så kom skovmåren igen på besøg i reden ved nattetide. Klik på linket herunder for at se et videoklip af besøget:

Skovmår i reden

3. marts: 
I dag tænder vi atter for kameraet ved fiskeørnereden i Vandmosen. Fiskeørnene plejer dog først at dukke op omkring 1. april, men der kan være andre fornøjelige observationer omkring reden allerede. Se blot begivenheder fra de tidligere år længere nede på siden. 

Vi vil som sædvanligt lægge begivenheder op på denne side gennem sæsonen, så følg med i ørnenes liv her.

Nedenfor finder du en række videoer med højdepunkter fra de sidste par sæsoner.

Begivenheder i 2021:

30. marts 2021:

Fiskeørnene er endnu ikke set ved reden. De sidste par år er den første ørn ankommet omkring 1. april, så måske sker der noget i løbet af påsken. Til gengæld har et par lille korsnæb været flittige gæster i reden for at "stjæle" redemateriale til eget brug. Parret kan ses på billedet nedenfor.

2. april landede der en fiskeørn i reden kl. 6,49

Naturstyrelsen har modtaget mange meldinger fra alle jer, som følger ørnereden live på Naturstyrelsens hjemmeside - og tak for det.

Den mest opsigtsvækkende begivenhed indtil videre fandt sted langfredag​​aften, da en skovmår besøgte reden i nattens mulm og mørke, og endda lagde et "visitkort".....:

Vi har på Naturstyrelsen Nordsjællands facebookside lagt lidt videoklip op med begivenhederne.

7. april: Første parringsakt er registreret, og i øvrigt første gang vi registrerer både han og hun i reden på samme tid (se billede nedenfor)

22. april: I dag blev det første æg lagt.

 

25. april: 2. æg lagt.

28. april: 3. æg lagt.

6. maj: Det hele startede så godt og planmæssigt. Desværre har situationen i reden udviklet sig i den forkerte retning. Hannen er ikke sat i eller ved reden siden lørdag formiddag d. 1. maj. Om der er sket ham noget er uvist, men han er væk. Hunnen har holdt godt ud, men efter nogle dage, har hun været nødt til at flyve på jagt efter føde selv. Æggene har derfor været "alene" og overladt til elementerne i længere perioder de sidste dage, og i dag har hunnen været væk fra reden det meste af eftermiddagen. Det er muligt, at hun vil blive i området og i reden i den kommende tid, måske i håbet om at finde en ny mage, men de æg, der er i reden er sandsynligvis gået tabt nu desværre. Men vi krydser fingre så længe hunnen kommer til reden. Vi lader kameraet køre noget tid endnu for at følge begivenhederne, og hvem ved- måske kommer der i stedet en æggetyv forbi, mens hunnen er væk? Det er naturens til tider barske side.

28. maj: Heldigvis er hunnen blevet i området, og der er blevet gjort kur til hende af mindst én han, som bl.a. har serveret fisk i reden til hende. Vi håber at det betyder, at (måske) det nye par vil finde tilbage til reden i Vandmosen næste år, og få unger på vingerne. Vi lader kameraet køre sæsonen ud (til slut august) så alle I interesserede kan følge med i begivenhederne til trods for, at flyvefærdige unger desværre udeblev i år. I det sidste døgns tid har der desværre været sort skærm. Vi ved at musene i skoven elsker ledninger og teknik, så vores teknikere har i dag været i skoven for at løse problemet - med succes. Nu kører kameraet igen.

27. august: Kameraet er nu slukket for sæsonen.

Større begivenheder i 2020:

Vi har ladet kameraet køre i en periode, for at se om andre fiskeørne raster på reden under deres træk. Dette er sket i mindst et tilfælde, men besøget var relativt kort.

30. august er sidste dag, hvor vi har sat hannen og en unge, måske begge unger? Det har i år været meget svært at kende forskel på ungerne, men fra vores observationer i skoven ved vi, at ungerne har holdt til i området nær reden indtil nu.

24. eller 25. august ser vi ikke hunnen mere

23. 7. Ungerne fodres stadig på reden, men er ude af flyve eller sidder i træer i området det meste af tiden.

18. og 19. juli tog først den ene og siden den anden unge deres første flyveture.

30. 5. 2020 Begge unger overlevede nattens ugleangreb, men det var uhyggeligt tæt på at gå galt!

28 .5. 2020 Det anden æg klækkede sen aften

27. 5. 2020 Det første æg klækkede i nat

24. 4. 2020 Det 3. æg blev lagt om natten, hvor forbindelsen til kameraet desværre var nede. Vi så første gang ægget kl. 06.50

21. 4. 2020 kl. 06.45 bliver det andet æg lagt.

18. 4. 2020 kl. 9.55 bliver det første æg lagt.

5. 4. 2020 kl. 06.23 kommer hannen tilbage. Det er en kærlig tilbagekomst, da han lander direkte på ryggen af ​​​​hunnen, hvorefter de parringer.

4. 4. 2020 kl. 18.17 vender den første fiskeørn tilbage på reden. Det er usikkert om den ankom alene, eller om den havde følgeskab af en anden fiskeørn

Større begivenheder 2019

Den sidste fiskeørneunge blev sidst set på reden onsdag d. 21. august, så nu er alle 3 unger og deres forældre fløjet mod Afrika. Vi slukker for forbindelsen til kameraet med udgangen af måneden og håber så at udstyret overlever endnu en vinter, så det er klar når fiskeørnene forhåbentlig vender tilbage til Gribskov ca. 1. april 2020

D. 1. august 2019:
Alle 3 fiskeørneunger lever. De har nu fløjet et stykke tid, men opholder sig i træerne nær reden. Vi mener de fløj de første runder d. 15., 19. og 26 juli. De fodres stadig på reden, men må nu selv finde ud af at spise fiskene. Hunnen vil formentlig snart drage sydpå, mens hannen et stykke tid endnu vil bringe fisk til reden, ungerne vil kappes om fiskene hvis ikke de sidder og spiser i området. Reden er således tom i længere perioder, men der kan være hektisk aktivitet, når der bringes frisk fisk. Hannen bliver ved med at bringe fisk indtil ungerne selv kan flyve fra reden med fisken for at spise den siddende i et nærtstående træ. Så flyver hannen sydpå og ungerne må selv klare sig og få lært at fange føden.

30. 5. morgen klækkede det tredje æg

27. 5. morgen klækkede det andet æg

25. 5.  aften klækkede det første æg og kort efter fik den sit første måltid rå fisk

24. 4. blev det tredje æg lagt om aftenen - se video på enhedens facebookprofil 

21. 4. blev det andet æg lagt om aftenen

19. 4. blev det første æg lagt lige over midnat

D. 2. 4. så vi første gang 2 fiskeørne på reden. Se 5 minutters sammenklippet video af deres første møde i år


D. 1. 4. kl. 8.37 landede hannen for første gang på reden. Se video af ankomsten

Kameraet blev tændt d. 18. marts.

Større begivenheder 2018:

2018 blev ikke året med ynglesucces. Fiskeørnene blev i området hele sommeren, sidste gang vi har set hannen komme med fisk på reden til hunnen er den 11. august. Fiskeørnene forlod derefter området mellem 11. og 16. august og vi har slukket kameraet for vinteren.
Til alle jer, som synes, det er så trist, at fiskeørnene ikke yngler i år, vil jeg sige, at det er MEGET normalt, at fiskeørne ikke yngler HVERT eneste år. 
Fiskeørnene er allerede kønsmodne som 3K fugle (dvs. 3. kalenderår = 3. sommer) og fiskeørne kan blive op til 30 år gamle. 
Hvis de alle fik 2-3 unger hvert år, som alle overlevede, så ville bestanden blive enorm. 
Så det er naturens egen regulering, at de springer yngleår over.

25.4. Siden har fiskeørnene bragt meget nyt materiale og har uddybet reden, så den er klar, til der forhåbentlig snart kommer æg. Fiskeørnene har parret sig flere gange.

21. 4. Ses for første gang et par. Naturstyrelsen fik i weekenden flere henvendelser om, at var set en mage på reden. På videoen kan vi se magen lande d. 21. april kl. 12.06 og en lille halv time senere ser vi den første vellykkede parring.

22.4. kommer et par grågæs forbi

20.4. er der natligt besøg i den tomme rede

19.4. hannen har nu længe været i området og ses af og til på reden. I ly af mørket så vi i går morges 2 hanner, der slås om reden. Det kan man se på undervingerne, som de viser helt tydeligt! Hannerne er helt hvide på undervinge dækfjerene - hvis det havde været hunner, havde de haft to stiplede linjer gennem det hvide.
Begge kommer med advarselslyd.
Der er endnu ikke set nogen hun ved reden, så vi er bekymrede for, at der ikke kommer unger i reden i år.
Men selvom fiskeørnen ikke har en mage, vil den hele sommeren være i området og forsvare sit territorie. Og måske kan den i løbet af sommeren tiltrække en ny hun, som den kan danne par med næste år.

8.4. og frem er hannen dagligt set på reden, hvor den flytter rundt på redemateriale, flyver nye grene til og uddyber redenbunden... og venter på hunnen.
7.4. Fiskeørnen - hannen ankom til området omkring reden.  


Kameraet har overlevet vinteren, men det lader desværre til, at Telenor har justeret deres antennemast, så den vinkler meget dårligt i forhold til senderen i fiskeørnereden. Vi har derfor nu i perioder meget dårligt signal.

Større begivenheder 2017:

Fiskeørnene flyver nu ( 30. 8. 2017) meget omkring og drager snart sydpå.
28. juli kl. 12.08 flyver den første unge ud i Gribskov
25. juli ungen der har har kunnet ses periodevis i løbet af natten på en gren under reden vender selv tilbage.
24. juli en unge bliver slået af en duehøg og revet ud af reden. Forældrefuglene angriber duehøgen, hvis skæbne er ukendt. Ungens hale kan længe ses, men forsvinder langsomt fra redekanten.

6. juni klækkede et æg lige over midnat. Først på eftermiddagen klækkede det andet æg. Begge unger ser livskraftige ud.
2. juni fløj fiskeørnen et æg ud af reden, formentlig fordi den kom til at træde det i stykker

1. 5. Der er nu 3 æg i reden
27. 4. Der er nu 2 æg i reden
25. 4. Kom det første æg i reden