Dyr og planter ved Gurre Sø

Dyr

Gurre Vang og Horserød Hegn har begge deres del af skovens dyr som fx rådyr, ræv, hare, egern og grævling. Men det er først og fremmest fuglene ved Gurre Sø, der tiltrækker sig opmærksomheden.

Mågeøen

Danmarks største fugl – knopsvanen – er også at finde i søen ligesom grågåsen og gråanden. Grågåsen yngler på Mågeøen. Øen har fået sit navn, fordi den rummer en stort og ofte meget larmende koloni af hættemåger.

Mågeøen har i nyere tid haft besøg af den i Danmark sjældne sorthovedet hættemåge. Den minder lidt om den almindelige hættemåge, men den er større. Den er også lysere i farven, og så har den et kraftigt rødt næb. En anden sjældenhed – den sorthalsede lappedykker – har også slået vejen forbi Mågeøen.

Massevis af ænder

Hvinand holder til ved Gurre Sø. Den yngler i hule træer og i redekasser. Når æggene er udruget, flyver hunnen ud og lægger sig på vandet foran redehullet og kalder på ællingerne. Ungerne lader sig falde ud af reden. Et fald på 10-15 meter generer dem ikke. Andens navn stammer fra den hvinende lyd, som hannens vinger frembringer i flugten.

I det hele taget er der rigtig mange ænder, der yngler eller er gæster ved søen. Bl.a. spidsand, skeand, krikand, pibeand, troldand og i vinteren 2014 blev den sjældne halsbåndstroldand observeret ved søen.

Dygtige fiskere

Du kan se både stor og lille skallesluger ved Gurre Sø. Den lille skallesluger yngler ikke i Danmark, og den store skallesluger er gået stærkt tilbage som ynglefugl. Til gengæld kan man se dem i massevis om vinteren. Skalleslugerne lever af det, vi normalt kalder skidtfisk. De samarbejder med stor dygtighed om fiskeriet og kan indkredse en stime fisk, dykke ned og tage en stor del af den.

En anden dygtig fisker er fiskehejren, der på sine lange ben står og spejder ned i vandet efter fisk eller frøer. Får den øje på bytte, hugger den lynhurtigt efter det. Haps – der er bid.

Rovfuglene

Ved søen og i skovene omkring Gurre Sø, kan du også opleve mange rovfugle. I det tidlige forår kan du fx opleve enorme musvågetræk, der trækker hen over Gurre. Men musvågen yngler også i skoven.

Rørhøgen kan ses ved Gurre Sø, hvor den flyver hen over rørskoven. Og især i træktiden i april og august-september kan du være heldig at støde på en fiskeørn. Den tager mest gedder og brasen, som den flyver ind i skoven og fortærer. Det hænder også, at havørnen lægger vejen forbi. Det er Danmarks største rovfugl med et vingefang på to en halv meter. Hvis du ser den i luften, er du slet ikke i tvivl. Ornitologerne kalder den den ”flyvende dør”.

Planter

Skovene rundt om Gurre Sø er frodige og domineret af løvtræer – mest bøg og eg. Men der er også en del nåletræer – især rødgran men også sitkagran og grandis i Horserød Hegn.

Grandis stammer fra det nordlige Californien og er det træ i Danmark, der vokser hurtigst.

Desuden er der en del birk og nede ved søen vokser der el i de sumpede område. Fx er der birk og rødel ved Slotssøen syd for Gurre Slotsruin. Nogle 100 meter vest for slotsruinen, se kortet, kan du se nogle 200 år gamle, kæmpestore ædelgraner.

Urørt skov

Området rundt om søen er udpeget til urørt skov. Det vil sige, at naturen skal genoprettes, så den kan udvikles dynamisk. Træerne får lov til at blive så gamle de kan, og der skal være mere dødt ved til glæde for dyr og svampe. Det betyder, at skoven bliver mere vild og spændende at se på for skovens gæster.

I området mellem Teglovnskrogen og Lille Ø’s Krog kan du se nogle flere hundrede år gamle bøgetræer. Nogle af dem med store huller i. Det er nogle af de ældste træer i skoven. Gammel overtro fortæller, at man kan blive kureret for sygdom, hvis man kravler igennem sådan et hul. Vest for Gurre Slotsruin kan du se 200 år gamle ædelgraner, der blev plantet i 1816.

Rørskov og ellekrat

Søen er de fleste steder omkranset af en bræmme af rørskov med tagrør og dunhammer, der giver god beskyttelse til fuglelivet. Og hvis du går ad stien mod Tikøbbugt og Gurre Å’s udløb kommer du til et sumpet moseområde med en meget spændende ellesumpsvegetation.

Her kan du se gul iris blomstre i forårsmånederne. Her vokser bukkeblad og kærmysse. Kærmysse bliver 20-50 cm høj, vokser typisk ved moser og kan kendes på deres kridhvide bægerblad. Selve blomsten eller blomsterne er den gul-grønne kolbe inde i det hvide bægerblad. Kærmysse blomstrer i juni-juli og er især udbredt i det nordøstlige Sjælland.

Læs mere om kærmysse på fugleognatur.dk

Bukkeblad blomstrer i maj-juni med hvide blomster med frynser på. Bladene er tre-delte og stikker lige op over vandet ligesom blomsterstilken.

Af andre planter kan nævnes kattehale, kærstar, og frøbid. Og du kan finde gule åkander, duskfredløs og bittersød natskygge.

Lobeliesøen

Gurre Sø var før i tiden den eneste lobeliesø på Sjælland. Det betyder, at søen var så ren og klar, at tvepibet lobelie kunne vokse i den. Det var før, søen blev voldsomt forurenet i 60erne og 70erne, fordi man ledte spildevand ud i søen i stor stil.

Det er man holdt op med, men fordi vandudskiftningen i søen er meget langsom, tager det tid. I 1991 blev nogle af de planter, der karakteriserer søtypen genfundet i et lille område ved søens østbred, og kransnålealger har bredt sig. Det er et tegn på, at søen bliver renere og renere.

Natura 2000-beskyttet

Søen og de omgivende skove og moser er Natura 2000-område. Det vil sige, at man skal beskytte og bevare en række naturtyper. Heriblandt lobeliesø og kransnålealgesø, mosetyperne rigkær og hængesæk samt en række typer skov.

Det gør man bl.a. ved at skabe flere lysåbne, vådområder i området. Fra gamle kort og stednavne ved man, at skovene har været fulde af små og store mosehuller og søer. Dem arbejder man nu på at genskabe, dels ved at fjerne dræn og dels ved at rydde de granbevoksninger, der fx har dækket Store Svends Mose.

Læs mere om Natura 2000 plejeplanen for området

Mange svampe

Om efteråret og efter et ordentlig regnvejr er skovbunden rig på svampe. Du kan både finde alm. kantarel og senere tragtkantarel. Der er også flere typer spiselige rørsvampe, pigsvamp, østershat og blækhatte.

Lægeplanter

Ved slotsruinen kan du finde planter som svaleurt, døvnælde og humle. Det er gamle lægeplanter, som man brugte i middelalderen, så det er måske ikke helt tilfældigt, at de står her. Døvnælde er traditionelt blevet brugt mod luftvejskatar og betændelse i slimhinderne i mund og hals. Svaleurt mod kramper i galdevejene og fordøjelses systemet og humle som beroligende og søvndyssende middel.