Hent pdf-kort over seværdigheder
1. Gurre Sø
Gurre Sø ligger omkranset af skov i naturskønne omgivelser. Når man går ad stien, der følger søbredden hele vejen rundt – i alt 10 km – er man helt i fred. Her hører man kun høre naturens egne lyde.
Søen er på ca. 200 ha, og den er kun ca. fire meter dyb. Mod nord ligger Horserød Hegn, mod syd Gurre Vang. Mod øst ligger Ørsholts Skov, der er privatejet, men man må gerne gå på stien. Selve søen er for det meste omgivet af en bræmme af rørskov, og ude i søen ligger flere øer, bl.a. Mågeøen, der som navnet fortæller er beboet af måger, samt Store og Lille Ø i den nordlige del af søen. En bro fører ud til Store Ø.
Gurre Sø nævnes i 1600-tallet som en af kongens fiskesøer. Det har været en såkaldt lobeliesø – en sø så klar og ren, at der kan vokse tvebladet lobelie i den. Det er den ikke mere, men man arbejder på at komme årtiers forurening til livs. Der er dog stadig fisk i søen, og fiskeriet er forpagtet ud til Helsingør Sportsfiskerforening.
2. Gurre Slotsruin
Gurre Slot lå oprindelig på en holm mellem Gurre Sø og Lille Gurre Sø omgivet af vand og sump. Gurre eller Gorugh er et gammelt ord for sump. I dag er søen betydelig mindre, og slotsruinen ligger lige nord for Gurrevej ned mod Slotssøen, der er en udløber af Gurre Sø.
Man mener, at slottet først blev bygget i slutningen af 1100-tallet som et massivt tårn i flere etager. Men det er Valdemar Atterdag, der i midten af 1300-tallet udbygger fæstningen med en ringmur med fire hjørnetårne. Desuden bliver der opført flere bygninger rundt om fæstningen. Blandt andet en smedie.
I dag kan man se den nederste etage af det gamle centraltårn, der er bygget i kampesten, samt rester af ringmur og hjørnetårne. Ringmuren og hjørnetårnene er bygget af røde munkesten, og man har fundet en gammel teglovn lidt længere nede ved søen, hvor teglene formodentlig er brændt.
Valdemar Atterdag opholdt sig en hel del på Gurre, som han holdt så meget af, at han efter sigende skal have sagt: ”Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre”. Den udtalelse blev han ifølge sagnet straffet for. Det siges nemlig, at når uret i Tikøb Kirketårn slår tolv, kan man se Kong Valdemar komme jagende igennem skovene på en kulsort hest i følge af en flok glubske hunde med tunger, der hænger som ild ud af halsen.
Valdemar Atterdag døde på Gurre Slot 55 år gammel, og stedet beholdt sin betydning helt frem til 1500-tallet, hvor det gik i forfald og derefter blev brugt som stenbrud.
Naturstyrelsen arbejder sammen med blandt Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet på at få igangsat en restaurering af ruinen. I den forbindelse vil der også ske nye tiltag, som vil forbedre formidlingen af områdets historie og natur, og som vil forbedre mulighederne for at gå rundt i området. Helsingør Kommune arbejder med at hæve vandstanden i Gurre Sø, for at sikre vandføringen i Gurre Å.
3. Sankt Jakobs Kapel
Sankts Jakobs Kapel blev også bygget af Valdemar Atterdag. Det ved vi, fordi han i et brev dateret den 31. december 1361 skriver ned til pave Innocens i Avignon for at få godkendt kapellet, og at paven tre år senere skænker en række relikvier til kapellet ved Gurre.
Man mener, at det er ruinerne af dette kapel, der ligger syd for Gurrevej ned mod den tidligere Lille Gurre Sø – ca. 300 meter fra borgen.
Bygningen er fra 1200-tallet og menes oprindelig bygget som sognekirke men formentlig ombygget til kapel af Valdemar Atterdag. Kapellet er ikke blevet brugt til begravelser, men man fandt et skelet i kirkens skib, som med kulstof-14 metoden er dateret til midten af 1400-tallet. Kapellet blev nedlagt samtidig med Gurre Slot i 1500-tallet.
4. Gurrehus
Gurrehus ligger lige vest for Gurre Slotsruin og er med sin park i privat eje. Bygningen har en broget historie. Den har skiftet udseende, er blevet revet ned og bygget om flere gange af en lang række vidt forskellige ejere. Bl.a. prins Georg af Grækenland og før det en række englændere – bl.a. en David Brown, der var guvernør i Tranquebar, den danske koloni i Indien.
I 1880 købte grosserer Tutein Gurrehus, rev den daværende træbygning ned og opførte i en helt ny slotsagtig bygning med tårn, kanapper og kviste. Fra 1914 til 1957 ejede prins Georg af Grækenland huset sammen med sin kone Marie Bonaparte – oldebarn til Napoleon Bonaparte. Prins Georg var søn af Christian den 9. – også kaldet Europas svigerfar.
Under besættelsen holdt tyskerne til på Gurrehus, og efter befrielsen blev bygningen bl.a. brugt til at huse flygtninge, frihedskæmpere, der havde siddet i KZ-lejre og senere nedslidte husmødre, der fik en velfortjent ferie med deres børn. Siden har Gurrehus været brugt til Reserveofficersskole og Kursuscenter for Forsvaret. I dag er Gurrehus i privat eje.
5. Valdemarslund
Valdemarslund er den tidligere skovriderbolig, Den blev opført i 1805. Siden 1981 har den været i privat eje. Den gamle skovriderbolig ligger lige over for en af vejene, der fører ind til Gurre Sø og Gurre Vang.
Valdemarslund optræder også i historierne om Valdermar Atterdags vilde natlige ridt igennem skovene omkring Gurre. Det siges nemlig, at man aldrig må lukke portene til den gamle skovridergård, fordi Kong Valdemar og hans følge skal kunne komme igennem.
6. Urørt skov
Området rundt om søen er udpeget til urørt skov. Det vil sige, at naturen skal genoprettes, så den kan udvikles dynamisk. Træerne får lov til at blive så gamle de kan, og der skal være mere dødt ved til glæde for dyr og svampe. Det betyder, at skoven bliver mere vild og spændende at se på for skovens gæster.
I området mellem Teglovnskrogen og Lille Ø’s Krog kan du se nogle flere hundrede år gamle bøgetræer. Nogle af dem med store huller i. Det er nogle af de ældste træer i skoven. Gammel overtro fortæller, at man kan blive kureret for sygdom, hvis man kravler igennem sådan et hul. Vest for Gurre Slotsruin, se kortet, kan du se 200 år gamle ædelgraner, der blev plantet i 1816.
7. Teglovnskrogen
Her fandt man rester af en gammel teglovn, der sandsynligvis har været brugt til at brænde de munkesten, som Valdemar Atterdags Gurre Slot har været bygget af. Der går en bro over vandet, der forbinder den nuværende Gurre Sø med Slotssøen. Der ligger også en lille bådebro, der bliver brugt af Helsingør Sportsfiskerklub, der har forpagtet fiskeretten i søen.
8. Lille Ø’s Krog
Lille Ø har som navnet antyder været en ø i Gurre Sø. I dag er det en halvø, der rager ud i søen. Her er en fin udsigt ud over søen og ud mod Mågeøen, der huser en koloni af ynglende hættemåger. Der er også et primitivt overnatningssted, som man ikke behøver at booke i forvejen. Der er borde og bænke og mulighed for at grille. Samt et primitivt das.
9. Pigernes Vadested
Man ved ikke, hvordan navnet er opstået. Men måske har det været stedet, hvor omegnens piger vaskede eller badede. I hvert fald har det været et populært badested for borgerne i Tikøb. I dag er Pigernes Vadested først og fremmest et godt udsigtspunkt og et picnic-sted og primitivt overnatningssted med mulighed for at grille og tænde bål.
Gurre Sø har været en af de reneste og klareste i Nordsjælland, men års udledning af spildevand har forurenet søen. I dag er man for længst holdt op med at udlede spildevand, men det kan tage mange år at genskabe den rene sø, Gurre Sø engang har været.
10. Broen over Gurre Å ved Tikøbbugten
Et af de mest spændende steder langs Gurre Sø er Sømose ved Tikøbbugt, hvor Gurre Å løber ud i søens vestligste del. Her har der været gravet tørv, og man kan stadig se de firkantede mørke vandhuller, der er omgivet af jungleagtig krat. Området er privatejet, men du får et godt indtryk af området, hvis du følger stien langs med søen og broen over mosen og Gurre Å.
Her er ellesump og en spændende vegetation , hvor du bl.a. kan se gul iris, kærmysse med sine hvide bægerblade, kattehale, kærstar, frøbid og bittersød natskygge.
11. Kong Valdemars Vold
Kong Valdemars Vold er et 850 m langt jorddige, der går fra nord til syd midt ned igennem Gurre Vang. Det stammer sandsynligvis fra tiden, da dele af Gurre Vang blev brugt til græsning for heste. Man mener, at Gurre Vang helt tilbage til Valdemar Atterdags tid har været brugt til hesteopdræt. Valdemars Vold er beskrevet helt tilbage i Christian V’s jordebøger fra 1681 og er nok den ældste indhegning, vi kender til i skoven.
Flere andre navne i skoven som fx Valdemars Hestehave, Hestehave Mose og Hestehave Hus minder om fortidens hesteopdræt. I Horserød Hegn er der også en Kong Valdemars Vold – eller Kong Volmers Vold. Den menes at være et gammel skel til Tikøbs jorder. Navnet Horserød hentyder enten til et fornavn eller den gamle flertalsform for heste. I så fald kunne navnet betyde en rydning til fordel for en hestehave.
12. Store Ø
I den nordlige ende af Gurre Sø ligger Store Ø og Lille Ø. Der går en bro ud til Store Ø, og i den sydlige ende af øen er der et godt udsigtspunkt, hvor du kan se ud over hele søen og den skov- og rørklædte søbred. Her er fred og ro.
13. Videdyssen
Horserød hegn indeholder mange oldtidsminder. I den nordlige ende af skoven ligger seks mere eller mindre beskadigede langdysser fra den yngre stenalder. Den mest imponerende er Videdyssen, der ligger helt tæt op af Risbyvej.
Videdyssen er ca. 15 meter lang og 7-8 meter bred. Den har to velbevarede gravkamre med dæksten og er omgivet af omkring 20 randsten, hvoraf de otte stadig står op.
14. Skålstenen
Syd for P-pladsen ved Horserød Kirkevej og ca. 300 meter fra Gurre Sø fandt en skovfoged i 1983 en såkaldt skålsten som ifølge Nationalmuseet stammer fra den yngre stenalder eller ældre bronzealder. I stenen er der indhugget ca. 35 skåltegn – sandsynligvis frugtbarhedssymboler.
15. Horserødlejrens Museum
Horserød Statsfængsel, der i dag er et åbent fængsel for mænd og kvinder, ligger delvis på den gamle tjenestejord, der hørte til skovfogedstedet Horserødhus. Stedet har en lang og spændende historie, som du kan høre mere om, hvis du besøger Horserødlejrens Museum, der ligger lige over for fængslet.
Museet åbnede i 2002 og fortæller historien om Horserødlejren, der oprindelig blev oprettet under 1. verdenskrig som en lejr for russiske krigsfanger. Under 2. verdenskrig sad mange danske kommunister interneret i lejren sammen med tyske flygtninge og jøder. De fleste blev sendt videre til KZ-lejre i Tyskland bl.a. Stutthof og Theresienstadt.
Udstillingen er lavet af Frihedsmuseet og Frøslevlejrens Museum og giver et godt indblik i fangernes hverdag i lejren.