Forår
Tidligt forår kan du høre ravnen, der har travlt med at søge mage eller smide sidste års unger på porten. Du kan også høre den store flagspætte, der trommer på træer og grene. Det lyder nærmest som et maskingevær og er en del af spætternes parringsritual. Hvis du er rigtig heldig, kan du også høre rørdrummen pauke. Det lyder lidt, som når man puster ned i en flaske. Et godt sted at lytte efter rørdrummen er ved Gurre Å’s udløb i søens vestligste del.
Grågåsen er en rigtig forårsbebuder. Allerede i marts eller slutningen af februar ankommer gæssene til yngleområderne – herunder også Gurre Sø – hvor en mindre bestand yngler ved Mågeøen. Du kan tydeligt høre gæssenes kald, når de kommer om foråret.
Hættemågerne begynder at danne par i marts, og fra da af er lydnivieauet højt omkring mågeøen gennem hele ynglesæsonen.
Den lille skallesluger, der har overvintret i søen, er på vej mod nord igen. Allerede i marts trækker den mod nord til yngleområderne. Også stor skallesluger er på vej mod nord.
I det tidlige forår kan du være heldig at se enorme træk af musvåger. Især ved vestenvind trækker musvågerne hen over Gurre Sø. Der kan være tusinder af musvåger på træk. Men musvågen yngler også i skoven omkring Gurre Sø.
Hvinanden yngler i hule træer og i redekasser langs søen. Når ungerne er klækket, springer de små ud af reden ned på jorden. De klarer faldet fint og følger derefter moderens kald ude på vandet.
I skoven pibler det frem med anemoner under bøgetræerne. Og den gule iris blomstrer ved Tikøbbugten, hvor Gurre Å løber ud i søen.
Bøgen springer ud med sine lysegrønne blade, og tæppet af anemoner trækker sig tilbage.
I maj-juni er fuglesangen på sit højeste. Tag ud en tidlig forårsmorgen og hør hele fuglekoret. Det er en dejlig oplevelse.
Sommer
I moseområdet ved Gurre Å kan du opleve kærmyssen, der blomstrer i juni, juli. Den ser nærmest ser ud som en flok hvide duer, der har slået sig ned ved kanten af søen.
Læs mere om kærmysse på fugleognatur.dk
I ellekrattet kan du høre nattergalen synge i juni. Nattergalens sang er bygget over et simpelt tema, der ofte indledes med et ”HYIT”. Derefter kommer der nogle klukkelyde og til sidst en kraftig snerren. Sangen er så speciel, at du ikke glemmer den, hvis du bare har hørt den én gang. Fuglen i sig selv ser ikke ud af meget. Den er lille, grå og uanselig.
På søen kan du iagttage den toppede lappedykker, der fanger sit bytte ved hurtige undervandsjagter. Ofte kan du se ungerne sidde på ryggen af forældrene – godt beskyttet. De voksne fugle kan endda dykke med ungerne fastklemt under vingerne.
Læs mere om den toppede lappedykker på dofbasen.dk
Egen er også sprunget ud, og nu lukker skovens grønne tag sig. Skovens dyr har fået unger, og hvis du er heldig kan du se både rålam og rævehvalpe. Ud over søen kan du se massevis af guldsmede og sommerfugle. Det er nu, guldsmedene parrer sig.
Skoven er blevet mørk og stille. Fuglenes yngletid er overstået. Du kan tage ud og lede efter vilde hindbær. Du finder flest i de områder, hvor der er blevet fældet træer. Du må plukke ligeså mange du vil til dit eget forbrug. Når hylden får bær i august, kan du også plukke hyldebær til hyldebærsaft, og lidt senere er det tid til brombær.
Efter et kraftigt regnfald, kan du lede efter kantareller i skovbunden.
Efterår
Det er ved at være træktid, og på søen er der mange rastende fugle. Store træk af musvåger og spurvehøge flyver over Gurre Sø.
I skoven har dyr og fugle travlt med at samle forråd til vinteren. Egernet samler nødder, og det samme gør musene, de får det til at rasle i skovbunden. Det er ikke altid, at de kan huske, hvor de har gemt deres forråd, men så er de med til at så ny skov. Spætmejsen hamstrer bog, agern og nødder. Skovskaden har også travlt med at begrave sit ”bytte” i et skadenæbs dybde. Den er også med til at så ny skov.
Nu er det rigtig svampetid og skoven er ved at få sine smukke efterårsfarver. Du kan både finde spiselige rørsvampe som fx Karl Johan og pigsvamp, blækhatte og kantareller – både almindelig kantarel og lidt senere tragtkantarel. Alliér dig med en svampebog og gå på jagt. Og husk: Spis aldrig en svamp, som du ikke er 100 procent sikker på.
Læs mere om svampe på svampeguiden.dk
I november falder bladene af træerne, og det er tid til at tage regnfrakke og gummistøvler på og gå sig en lang tur i skoven. Du fx kan gå på jagt efter oldtidsminder i Horserød Hegn.
Vinter
Julen nærmer sig, og du må samle kogler, grangrene, mos og lav til dine juledekorationer. Du må tage det, der ligger på jorden men ikke klippe grene. Vintermånederne er også et godt tidspunkt til at gå på jagt efter dyrespor. Når det har sneet, er det meget lettere at følge dyrenes spor. Måske er der blodspor i sneen. Er det måske ræven, der har haft held med nattens jagt?
På søen ankommer vinterens gæster. Det er bl.a. stor og lille skallesluger, der kommer for at overvintre, inden de trækker mod nord igen i marts. Der er også mange overvintrende svaner på søen. Man regner med, at omkring 70.000 svaner overvintrer i Danmark. Knopsvanen var ellers ved at være udryddet i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I 1926 var der kun 3-4 par tilbage. Men så blev den fredet, og siden er det gået fremad.
I Nordsjællands politikreds er det forbudt at færdes på isen, med mindre der er skiltet med, at færdsel på isen er tilladt. Naturstyrelsen måler ikke is-tykkelse. Helsingør Kommune målte tidligere is-tykkelsen på Gurre Sø, men er ophørt med dette, siden at en person gik gennem isen efter at den var godkendt.
Du kan også spænde langrendsskiene på og få en vinterlig skovtur.
Det hænder, at havørnen og fiskeørnen kommer forbi ved vintertide. De første mejser, musvitter og blåmejser begynder så småt at synge i januar.
Rævene har deres parringstid. Det kaldes rolletid. De bjæffer og ”skriger” til hinanden, og man har fundet ud af, at hver ræv har sit eget helt specielle kald. Det kan godt lyde lidt uhyggeligt, hvis man ikke ved, hvad det er. Men det er et tegn på, at foråret er på vej tilbage.