Forår
Duerne er i skoven hele året. Men når de begynder at kurre, har man hørt det første forårstegn. I begyndelsen af marts begynder hassel at skyde små lilla tråde ud af sine knopper. Anemonerne er endnu ikke klar til at gå i blomst, men hvis man roder lidt i skovbunden, vil man kunne se små lysegrønne skud, som senere bliver til de hvide blomster.
Padder og insekterne begynder at flyve. Og der vil være mus alle vegne. Trækfugle kommer i store flokke. Skoven er en rigtig solsorteskov, og solsortene trækker op fra Tyskland, Holland og Belgien. Selvom man siger, bøgen springer ud 1. maj, er det som regel i april, det sker. 12. april vil være et godt bud i Hareskovene.
Der er fuglesang alle steder, og de første fugleunger har forladt rederne. I Djævlemosen er der sikkerhed for at høre nattergale i maj. Anemonerne blomstrer i skovbunden alle steder. Spætterne har virkelig travlt med trommeriet.
Sommer
I søerne er der garanti for haletudser. Snogene har travlt med at jage småfisk og frøer, og specielt i Jonstrup Vang, kan man mange steder finde snoge, der solbader. Skovmærke blomstrer, og på fugtige morgener, dufter hele skoven af skovmærke. Der er dyrebørn alle steder.
Rådyrene ses i små familiegrupper på de åbne enge. Der er ro i skoven, for alle er taget på ferie ved vandet eller i andre lande. Skoven har man for sig selv. Alle de nye mus og deres forældre suser rundt i skovbunden, så der er en masse raslelyde, når de suser rundt i de tørre blade. Rovfugle, ugler og hejrer har travlt med musejagt.
Der er begyndt at komme frugter på buskene. Rønnebærene er mange steder ved at være modne, og fuglene har derfor travlt i hegn og skovbryn. I søerne i Jonstrup Vang kan der ligge mange ænder og gæs, som nu er i gang med at skifte fjer. Hvepsene er blevet nærgående, efter at hvepseboet er gået til grunde, og nu flyver de gerne rundt og er påtrængende og stikkende.
Efterår
Efter regn bugner skoven med svampe. Søg gerne langt væk fra stationerne eller P-pladserne, for der har helt sikkert allerede være mange andre. Nu er bog og agern modne, og skovskader, mus og egern har travlt med at lave depoter til vinteren. Det er nu, at skoven falmer i de flotte gule og orange farver. Men nogle buske og træer nøjes med at blive mere støvede i de grønne nuancer.
Så er der frugter, nødder og svampe alle steder. Langs med søerne i Jonstrup Vang står tagrør nu med flotte viftende blomsterstande. Ahorn vokser mange steder, og nu hvirvler deres frø ned mod jordbunden som små helikoptere. I de store ege i Lille og Store Hareskov søger natuglen gerne hen for at lege teenager og sove hele dagen væk.
Der kommer masser af trækfugle til skoven fra de andre nordiske lande. Nogle gange fyldes skoven af duer, finker og også af duehøge, spurvehøge og musvåger. Oppe i grantræerne har de små fugle travlt. De suser rundt i store flokke, og finder insekter og edderkopper. Hvis du stopper op inde i en gammel granskov, vil du i løbet af kort tid kunne se og høre en mængde fugle oppe i toppen. Nogle af dem er fuglekonger.
Vinter
Hareskoven er som regel et af de koldeste steder på Sjælland om vinteren. Under grantræerne ligge afbidte grankviste. Det er egernet, som bider kvistene af for at spise den saftige del, hvor kvisten sad fast på grenen. På de lavthængende bøgegrene, kan man se, at knopperne er bidt af. Det er rådyrene, som nu hvor urterne er visnet væk, må spise knopper i stedet. Knopperne skulle være blevet til næste års blade.
Så længe der ikke er sne, har dyrene travlt med at samle føde. Der ligger masser af frø i koglerne. Og dyrene har travlt med at holde varmen. Man kan finde spor af næsten alle skovdyr i januar spætte, rådyr, ræv, mus og mange flere. Hele vinteren går rådyrene sammen i større flokke eller ’spring’, så du kan være heldig at se op til 20 rådyr gå sammen.
Nogle fugle er trukket sydover i januar, men til gengæld kommer der en masse andre fugle nordfra. Musvåge, fjeldvåge, spurve- og duehøg kommer til Hareskovene, når det bliver for barsk nordpå. Det bedste sted at opleve rovfuglene er i lysninger eller på engene. Her sidder de langs hegnet på pæle eller i træerne og spejder efter bytte i de åbne områder. Det hænder også at havørne og kongeørne finder vej til Hareskovene.
I februar er spætten begyndt at hamre. Den skal finde en god gren, hvor den kan lave en masse larm i foråret. Jo flere gode trommer den har, jo større er dens territorium. I Hareskoven findes stor flagspætte og den større sortspætte. Kigger man op i granerne, hvor koglerne sidder, sker der næsten altid noget. Korsnæbbet har får unger i februar, mens frøene stadig sidder i koglerne og føden er nær.
Danmarks mindste fugl, fuglekongen flyver rundt i flokke på 20-30 stk. og finder granbladlus, som giver et livsnødvendigt skud sukker. Kulden går hårdt ud over de små fugle som fuglekonge, musvit, blåmejse og halemejse, og der dør op til 10 procent af bestanden hver dag. Men fuglene får mange unger, og bestandene forsvinder derfor ikke.