Oplevelser i Hareskovene

1. Hørgen

Lige op til Fægyden ligger der et stenanlæg, der består af knapt 1000 sten i et 18 x 3 meter bredt tæppe. Nogle mener, forhøjningen er et forhistorisk offersted, og derfor har det fået tilnavnet ”Hørgen” – en stenlagt helligdom, hvor dyr blev ofret, og der blev drukket offerøl.

2. Harrevads Bro

Harrevads bro ligger på det sted, der gennem århundreder fungerede som bro og vadested for rejsende. Den nuværende bro er lavet i 1960’erne af cementrør, men den gamle bros store granitsten ligger endnu som en stendynge ved siden af. I stenene ses huller og fordybninger fra jernankre, der holdt stenene sammen. Jernankrene blev holdt på plads i hullerne med smeltet bly.

3.-4. Spor fra Svenskerkrigen

Man har fundet mange spor fra Svenskekrigen i Hareskovene. Blandt andet typiske svenske hestesko. I det sydlige af Store Hareskov findes et tre hektar stort område omkranset af en jordvold, der kaldes Lejrens Indelukke (4) og Svenske Vold (3). Her lå en af svenskernes mange lejre under belejringen af København.
Læs mere om Svenskerne i Hareskovene under Historie

5. Skovfoged Thomsens mindesten

16. marts 1866 var skovfoged Thomsen på vej hjem til sin tjenestebolig i Ravnehus. Undervejs ser han tre mistænkelige personer, der stikker af, da han tiltaler dem. Thomsen optager forfølgelsen, men da han er tæt ved at fange en af mændene, vender manden sig om og skyder Thomsen med sin bøsse. Thomsen dør kort tid efter i sit hjem. I dag står en mindesten, hvor skuddet faldt.

6-8. Skrædderen, Grenaderen og Djævelen

I Hareskovene findes tre egetræer, som gør sig bemærket ved deres alder og størrelse. Det er Skrædderen (6), Grenaderen (7) og Djævelen (8).
Skrædderen er det største træ og populært kaldet Hareskovens konge. Træet er delvist hult men lever og ser sundt ud.

Djævelen er et af Hareskovenes gamle, store egetræer. Djævelen lignede i sine velmagtsdage en djævlehånd, der strakte sine lange fingre mod himmelen.

Stormen i 1981 fældede meget skov i Danmark og blæste også det meste af Djævelens trækrone i stykker. Siden da har roden delvist sluppet sit greb i jorden, og Djævelen ’svæver’ nu faretruende over skovbunden. Men den står endnu og venter på den næste efterårsstorm.

9.-10. Stendysser

I Hareskovene findes seks rund- eller stendysser. Enkelte ligger godt skjult mellem træerne, men den største er nem at finde (9). Den ligger lige op ad Sandskredshus ved indgangen til skoven fra Skovbrynet station. Oprindeligt var det en mægtig langdysse, men da Hareskoven blev anlagt forsvandt den sydligste spids. Dysserne blev anlagt i bondestenalderen til begravelse af landsbyens døde. Dysserne blev placeret uden for byen langs de daværende veje og blev brugt i mange generationer. Tæt på Galgebakken ud til Skovlystvej ligger også en stendysse, som er nem at finde (10).

11. Hulveje

Flere steder i skoven ses de gamle veje tydeligt som dybe spor i skovbunden. Disse hulveje dannedes af fortidens tunge trafik med okse- eller hestetrukne vogne og fodgængernes daglige slid. Op og ned ad bakke kunne en hulvej ligefrem danne en dal i skråningen. Ved foden af Hejrebakken ses den ene hulvej ved siden af den anden (11).

12. Galgebakken

Tæt op ad Skovlystvej, ligger den gamle hængeplads (12). Den var i mange år hængested for Værløse, hvor forbrydere hang til offentligt skue. Hængepladsen bestod af tre pæle med en bom i mellem hver. Og de døde blev ikke taget ned, før rebet knækkede, eller ravne og krager havde fortæret ligene.

Kongernes jagt

De snorlige skovstier i Store Hareskov og den nordlige del af lille Hareskov er ikke tilfældigt anlagt. Stisystemet blev lavet i 1687, så Kong Christian 5. kunne holde jagtselskaber i Hareskoven.

De 31 km jagtvej blev anlagt af 384 soldater fra Kongens Livgarde. Vejene mødes i 8 stjerner med en hovedstjerne og 7 mindre stjerner. Hver stjerne havde et nummer. Derfor findes bl.a. stednavnet Syvstjernen i Værløse. Som led i en demokratisering af jagtretten nedlagdes vildtbanerne i 1851.
Læs mere om Hareskovene som kongelig jagtskov under historie

Rillesten