Dyr
Navnet Krogerup kan spores tilbage til 1500-tallet og hentyder til stedet med kragerne, og der er stadig gråkrager i Krogerup skovene. Men takket være det varierede landskab tæt på vandet med skove med mange skovbryn vekslende med agerjord og græssletter, er der i det hele taget et rigt fugle- og dyreliv.
Rød glente, musvåge, tårnfalk, duehøg og endda fiskeørn er observeret i området. Nærheden til Øresund betyder også, at der er hættemåger, og gråand og canadagæs er også almindelige gæster.
Flagspætten slider sit næb op
I skoven kan man om foråret høre stor flagspætte markere sit territorium ved sin karakteristiske trommen med næbbet mod en træstamme. Kraniet på spætten er konstrueret så smart, at den ikke får hjernerystelse af sin vilde trommen. Til gengæld kan den slide tre næblængder op i løbet af et år. Den store flagspætte trives bedst i skove med gamle træer.
Sanglærkens triller
Takket være de store åbne sletter og marker, vil man på en forårsdag kunne høre sanglærkens glade triller ude over markerne. Og der er mange svaler og mursejlere. Desuden kan du bl.a. møde hvid vipstjert, tornsanger og engpiber.
Skovene er fulde af fuglesang i forårsmånederne. Skovsanger, munk, gransanger, løvsanger, gulspurv og solsort er bare nogle eksempler. Hvis du vil lære deres stemmer at kende, kan du gå ind på fuglestemmer.dk og høre de enkelte fugles sang.
Den sorte ravn
Den sagnomspundne ravn holder til i Krogerupskovene. Ravnen er vores største kragefugl. Den er sort og nogenlunde på størrelse med en musvåge. Stemmen er karakteristisk med et dybt, groft rårk, som man kan høre på lang afstand. Ravnen spiller en central rolle i den nordiske mytologi som Odins to spejdere Hugin og Munin.
Rådyret i skovbrynet
Selv om Krogerupskovene er hundeskove, og der aldrig er langt til bebyggelse og vej, så er der godt med rådyr i skoven. Du ser dem bedst ved skovbryn ved solop- eller solnedgang. Der er også ræve i Krogerup. Og egernet trives i skoven.
Hvis du er så heldig, at du får øje på en ræv eller måske en flok ræveunger, der er ude for at lege, så vær helt stille og nyd synet.
Det varierede landskab med åbne områder giver plads til sommerfugle, selv om artsmængden i Danmark desværre er for nedadgående. Du kan fx møde det hvide C, kejserkåbe, alm. blåfugl og lille ildfugl.
Langs stranden
Fra Gl. Humlebæk fiskerleje og fra Babylone Skov har du et godt udsyn over Øresund over mod Hven og Sverige. Hvis du er rigtig heldig, kan du spotte en spættet sæl, der kigger nysgerrigt på dig. Det er nemlig ikke usædvanligt, at sæler og marsvin – den eneste hval der yngler i Danmark – lægger vejen forbi Nordsjællands kyst. Men du skal være hurtig for at se dens rygfinne eller hoved, og så skal det helst være havblik.
Planter
Krogerupskovene er frodige skove med mange forskellige slags træer i et kuperet terræn. Bøg og eg er de mest dominerende, men du kan også se masser af ær, spidsløn, ask, rødeg, lærk og lind. De sidste finder du fx i den flere hundrede år gamle lindeallé, der går fra Krogerup Højskole og ind i skoven. På den anden side af højskolen fortsætter alleen ned til kroen og kirken, men her er mange af de gamle lindetræer i tidens løb erstattet af andre slags træer.
Skovene er meget varierede. Du kan både finde en frodig underskov med masser af buske og klassiske danske ”søjlehaller” af store gamle bøgetræer, der effektivt lukker af for al anden bevoksning.
I Kirkeskoven findes en mindre bevoksning med sitkagran, og i Dyremosen i det fugtige nordøstlige hjørne af området vokser der bl.a. gran og rødel. Men nåletræerne er i mindretal. Skoven egner sig bedst til løvtræer, og fremover vil man også satse mest på bøg, eg, ask, ær og avnbøg i Krogerupskovene.
Dele af skoven drives med plukhugst. Det betyder, at man ikke fælder et helt areal på én gang men i stedet plukker træer ud til hugst hist og her og lader træerne så sig selv. Ca. 8 træer pr. ha får lov til at stå, indtil de falder af ælde, og bliver derefter liggende til glæde for bl.a. insekter og svampe.
De flotte gamle træer
Visse steder er træerne meget gamle, og flere af dem er fredede. I den allersydligste ende af Kirkeskov ved den lille sø og mindestenen over Frederik Rostgaard er der mange rigtig gamle, store og flotte egetræer. Og på Stolbjerg Mark øst for Kirkeskov står der to 250 år gamle egetræer med deres store udbredte trækroner. Det tyder på, at skoven har været en græsningskov, hvor kreaturerne har fået lov til at græsse frit mellem træerne. Hermed har egetræerne fået så meget lys, at de har kunnet vokse i bredden. Navnet Kalvehave tyder også på, at det har været en græsningsskov.
Den forsvundne barokhave
På herregården Krogerup satte man en ære i at plante fremmede træer og buske i parken. I Rostgaards tid blev der anlagt en fin barokhave, som i dag er forsvundet. Men man kan stadig finde et af Nordens største hasseltræer og en majestætisk rødbøg i parken.
Overdrev med spredte træer
En stor del af naturområdet er åbent landskab, som for en stor del har været opdyrket i herregårdsperioden. I dag er Avlsgården forpagtet til Aarstiderne, der dyrker økologisk korn og grøntsager samt holder kreaturer. På nogle af de åbne sletter er Kelleris græsningslaugs Galloway-kvæg med til at holde græsset i skak, så flere mere sårbare planter får en chance. Det kan fx være hulkravet kodriver.
Skove og landbrugsarealer skal bevares som eksempel på det flotte herregårdslandskab med skovbryn, græsarealer og agerjord. Et større areal mellem skoven og Frederiksborgvej skal med tiden kan udvikle sig til et overdrev med spredte krat og bredkronede træer.