Historie - Krogerup skovene

Krogerup ligger med sine fem små skove – Holmeskov, Kalvehave, Kirkeskov, Hejreskov og Babylone Skov – i et smukt og velbevaret herregårdslandskab med marker, åbne sletter og gamle alleer ned mod kirken, kroen og fiskerlejet Gl. Humlebæk ved Øresund.

Den gamle herregård Krogerup, der siden 1947 har været en af Danmarks bedst kendte højskoler, udgør med avlsgården, der i dag er forpagtet af Aarstiderne, det naturlige centrum, i det velbesøgte naturområde.

Modsat de allerfleste nordsjællandske skove, der typisk har været krongods og dermed tilhørt kongehuset, har Krogerup-skovene med omliggende jorder været i privateje. Først efter 2. verdenskrig overtog staten den  forsømte herregård. I dag er det Naturstyrelsen, der har ansvaret for området.

I 1946 åbnede den unge teolog og professor Hal Koch Krogerup Højskole i hovedbygningen. Tanken var at skabe en højskole med demokratisk opdragelse og dannelse som vigtigste formål. Højskolen lever fortsat i bedste velgående, og parken er åben for alle.

Dysserne fra stenalderen

Områdets historie rækker langt tilbage. Allerede i yngre stenalder har der boet mennesker i området. Det vidner de tre ca. 6000 år gamle langdysser i Babylone Skov om.

De tre dysser, hvoraf den nordligste er den bedst bevarede, er store og har udgjort et mægtigt syn for alle, der kom sejlende forbi og så de gamle gravmæler på højden over stranden. Randstenene på den nordlige dysse er velbevarede, mens de tre bæresten og dækstenen over dyssekammeret er rejst på et senere tidspunkt.

Frihedskamp og svensk landgang

Krogerup optræder første gang i de skriftlige kilder i begyndelsen af 1500-tallet under navnet Kragherop – udflytterbebyggelsen med kragerne. På det tidspunkt er Krogerup en almindelig bondegård, og det er først i 1656, da ”frihedskæmperen” Hans Rostgaard i 1656 gifter sig til Krogerup, at historien rigtig tager fart. I 1661 får Rostgaard som tak for sine indsatser i krigen mod svenskerne kongeligt skøde på Krogerup med tilhørende adelsprivilegier.

I år 1700 er den gal igen. Under Den Store Nordiske Krig landsætter den svenske Kong XII 15.000 svenske soldater ved kysten ud for Krogerup, hvor vandet er dybt nok, til at orlogsskibene kan komme tæt på.

I den nordligste ende af Babylone Skov kan man se resterne af en gammel skanse dateret til 1700-1749, der har skullet beskytte kysten mod rigets fjender. Humlebæk Havn er da også bygget som led i forsvaret. Tanken var, at kanonbåde skulle kunne ligge på lur i inderhavnen i det, der i dag er kirkegårdssøen. Planerne blev dog skrinlagt i 1815.

Bestikkelse

Hans Rostgaards søn, Frederik, var en passioneret samler af bøger og gamle håndskrifter. Han gjorde karriere ved hoffet og avancerede til oversekretær i Danske Kancelli – enevældens øverste forvaltningsorgan – inden han efter en bestikkelsesdom i 1724 blev forvist fra hoffet og måtte trække sig tilbage. Frederik lod bygge en række stendiger på sin jord og satte bl.a mindesten over sig selv. Ved Avlsgården står endnu en mindesten.

Det rene Babylon

Det er imidlertid først i 1776, at Krogerup for alvor skifter udseende. Den beskedne bindingsværksgård bliver revet ned og erstattet af en hvid nyklassicistisk bygning. I 1810 køber storkøbmanden Constantin Brun, der havde tjent mange penge på Napoleonskrigene, Krogerup, og der bliver tilføjet en ekstra etage på hovedbygningen.

Brun'erne har Krogerup helt op til 1942, og det er fruen til Krogerup, forfatterinden Friederike Brun, der er ophav til navnet Babylone Skov. På det tidspunkt i begyndelsen af 1800-tallet bliver skoven benyttet som festplads, og i den forbindelse skal Friederike Brun spontant have kommenteret de folkelige udskejelser med ordene: ”Vor Herre bevares. Sikken en Babylon” med hentydning til bibelens usædelige Babylon.

Hipo-folk på Krogerup

Under 2. verdenskrig blev Krogerup bl.a. brugt som politiskole af Kystpolitiet, indtil tyskerne i 1944 satte det danske politi ud af spillet. Derefter indtog Schallburgkorpset bygningen, der blev hærget af de forhadte Hipo-folk, tyskernes danske hjælpepoliti.