Forår
Et sikkert forårstegn er lyden af den store flagspætte, der trommer. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve, når den lader næbbet tromme mod gamle grene og stammer for at markere territorium og lokke en hun til.
I skovbunden pibler de hvide anemoner frem under de høje bøgetræer. Du må gerne plukke af dem og tage en stor buket med hjem. Hvis du er heldig kan du høre gøgen kukke, og pludselig en dag er der sommerfugle. Du kan bl.a. se nældens takvinge og det hvide C.
Skoven fyldes af fuglesang. Tag ud en tidlig forårsmorgen og hør hele fuglekoret. På fuglestemmer.dk kan du se og høre mange af Danmarks fugle. Hjemmesiden virker på din mobiltelefon, så du kan tage den med ud i skoven og blive klogere på fuglesangen.
Besøg hjemmesiden fuglestemmer.dk
Bøgen er sprunget ud. Skoven bliver lysegrøn, og anemonerne trækker sig tilbage. Sommeren er på vej.
Sommer
I skovbrynet blomstrer hylden. Du kan plukke blomsterne og lave din egen hyldesaft. Det er let og smager godt. Egen springer ud, og skoven bliver efterhånden mørkegrøn. Der er heller ikke så mange skovgæster. De tager til stranden, når vejret er godt, så du kan få skoven for dig selv, hvis du ikke vælger at kombinere skovturen med en tur til stranden. Der er gode strande både syd og nord for Humlebæk.
Nu har fuglene travlt med at fodre ungerne. Rådyrene har fået lam, og rævehvalpene leger foran rævegraven. Hvis du er så heldig at støde på dem, så sæt dig helt stille og nyd synet.
I skoven kan du gå på jagt efter vilde hindbær. Du finder dem typisk, hvor der er fældet træer. Lidt senere på sommeren kan du plukke hyldebær og fuglekirsebær. Planten hjortetrøst blomstrer, hvor lyset når ned, og her er du sikker på at se sommerfugle, der suger nektar i blomsterne.
Efterår
Mange synes, at skoven er som allersmukkest en klar efterårsdag, når solen skinner, og træerne er trukket i deres efterårspragt. I Krogerupskovene er der markeret to vandreruter.
Du kan også tage en svampekurv og kniv med og gå på jagt efter svampe. Især hvis det har regnet godt 1-2 uger forinden, kan du være heldig at finde mange svampe. Rørhattene – fx Karl Johan med sin brune hat og tykke hvidlige stok – er let at kende. Alliér dig med en god svampebog eller gå ind på svampeatlas.dk for at få hjælp til at identificere de svampe, du finder. Og husk at du kun skal spise en svamp, hvis du er 100 procent sikker på den.
Læs mere på svampeatlas.dk
I skovbunden rasler det af travle mus, der søger føde og forråd for vinteren, og egernet har en fest i hasselbuskene. Hvis det har været et godt oldenår, hvor bøg og eg har sat mange fruger, vil du se masser af bogfinker, der spiser bog og agern. Skovskaden har sin egen metode. Den planter agernet i et skadenæbs dybde. Så har den mad til dårlige tider.
Nu er det den bedste tid at trække i waders og tage ud med fiskestangen. September og oktober er gode måneder at fange havørreder, og det bedste sted er 7-8 høfder nord for havnen i Humlebæk. Hvis du er mellem 18 og 65, skal du have fisketegn.
Læs mere om fisketegn på fisketegn.dk
Den første efterårsstorm gør kål på de sidste blade på træerne. Men selv i regn og rusk kan en tur i skoven være en spændende oplevelse, når bare man er klædt på til det.
Vinter
Julen nærmer sig, og du må samle nedfaldne grangrene, mos, kogler og lav til dine juledekorationer. Du må tage, hvad der ligger på jorden og til dit eget forbrug. På en frostmorgen kan du gå ud og se de smukke rimfrosne edderkoppespind.
Hvis der er faldet sne, kan du spænde langrendsskiene på og løbe en tur i skoven. Eller du kan gå på sporjagt. I sneen er det meget lettere at følge dyrenes spor. Måske finder du også blod, fjer og pelsrester i sneen. Det kan være ræven, der har været på jagt.
Læs mere om dyrespor i sneen.
I skoven kan du støde på små bander af fugle – musvitter og andre mejser. De har rottet sig sammen i såkaldte fugletog for bedre at kunne holde øje med rovfuglene og overleve vinteren.
Om vinteren går rådyrene i spring. Det vil sige i flokke på op til 20-30 dyr., som er lettere at få øje på – også fordi der ikke er blade på træerne.
I februar har rævene deres parringstid. Og du kan være heldig en frostklar aften at høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand. Hvis man ikke ved, hvad det er, kan det lyde ret uhyggeligt. Men det er et tegn på, at nu er foråret på vej.