Det store isbjerg
Når man står i Nørreskoven og kigger mod øst ud over Furesøen, der er Danmarks dybeste sø, er det svært at forestille sig, at her engang har ligget et kæmpestort isbjerg.
Men det har der. Ved isens sidste fremstød under den sidste istid for ca. 15.000 år siden, nåede isen hertil. Hele landskabet med det stærkt kuperede terræn, Mølleådalen og den dybe sø er dannet af isen og de voldsomme naturkræfter, der herskede både ved isens fremrykning og senere ved afsmeltningen. Det var de store smeltevandsfloder, der bl.a. dannede Mølleådalen.
Under isen aflejredes stille og roligt et otte meter tykt lag ler – Hedebosletten. Mens naturen omkring Nørreskoven, Furesøen og omegn er mere dramatisk med en af Sjællands mest markante tunneldale – Mølleådalen – dannet af smeltevandet fra isen.
Urskov i Nørreskoven
Efter isen kom planter og træer. Og selv om man ikke har kunnet påvise rester af den sjællandske urskov, så mener man, at der altid har været skov her. Jorden har været for kuperet og for dårlig – fyldt med grus og sten, som isen har aflejret – til at nogen for alvor har kunnet opdyrke jorden.
Stenalderen i Nørreskoven
Vi ved også, at området har været beboet lige siden stenalderen. I bondestenalderen søgte menneskene fra kysterne længere ind i land, ryddede skov og ernærede sig af en blanding af landbrug, jagt og fiskeri.
I selve Nørreskoven er der gjort en hel del fund fra stenalderen ligesom der er rester af flere gravhøje.
I 2009 fandt man nær ved ved Kollekolle på marken lige uden for Nørreskoven resterne af et hus fra begyndelsen af bondestenalderen. Huset var et langhus på omtrent 9,5 meter i længden med et ildsted i form af et fladt plateau af ler. I huset fandt man stumper af lerkar, flintredskaber m.m. Her har der boet mennesker for ca. 5.500 år siden.
Men selv om stenalderbonden har kombineret jagt med jordbrug og fiskeri, har jorden i skoven været for kuperet og for ringe til, at den dengang eller senere blev opdyrket i stor stil. Skoven har stort set fået lov til at stå.
Svenskekrigene
Helt frem til svenskekrigene i 1600-tallet, hvor mange af træerne måtte lade livet for at skaffe brændsel m.m. til de belejrende svenskere og til de belejrede københavnere, der havde brug for at bygge forsvarsværker for hovedstaden.
Efter svenskekrigenes ophør blev der plantet nye bøgetræer i Nørreskoven. Mange af dem står den dag i dag. Det samme gælder de flådeege, der blev plantet efter englandskrigene i 1801-14, hvor englænderne tog den danske flåde.
Tysk ekspertise tilkaldes
I 1763 stod det så usselt til med den danske skov, at kongen fik en af Tysklands fremmeste forstmænd, Johann Georg von Langen, til Danmark for at gøre noget ved sagen. På det tidspunkt var kun ca. 2 procent af Danmark skovbevokset mod ca. 14 procent i dag. Bøndernes dyr græssede i skoven, og bønderne havde ret til at hente brænde og tømmer til deres huse og gærder i skoven.
Skoven indhegnes
Von Langen inddelte skoven i firkanter og begyndte systematisk at plante og så træer på rad og række. Han indførte bl.a. rødgran, ædelgran, lærk og skovfyr til skoven samt ahorn. Desuden lod han skoven indhegne for at holde bøndernes dyr ude. Du kan stadig se gamle træer fra hans tid. Bl.a. to ædelgraner, der er blandt Danmarks højeste træer.
Von Langen døde af sygdom få år efter at have anlagt sin plantage i Nørreskoven. Og først med indfredningen i 1805, hvor man effektivt adskilte landbrug og skovbrug, og plantede endnu mere skov, blev der for alvor rådet bod på manglen på træ i landet.
Motorvejen i Nørreskoven
Landskabet ændredes igen i 1960erne, da den nye Hillerødmotorvej skar sig vej gennem skove og marker. Herunder også Nørreskoven, som blev splittet på langs. Som kompensation for tabet købte staten den store landbrugsejendom Kollekolle og Kulhusarealerne med Åsevang Skov. På den måde blev der skabt en sammenhæng mellem Nørreskoven, Hareskovene og Bøndernes Hegn.
Naturnær skovdrift
I dag kan det være svært at få øje på von Langens skov i lange lige rækker. Udviklingen går mod en mere naturnær skovdrift, hvor skoven i høj grad får lov til at så sig selv, og hvor store dele af skoven får lov til at ligge helt urørt. Det vil sige, at træerne får lov til at dø af sig selv til gavn for plante- og dyrelivet.
For skovens gæster betyder det, at den traditionelle bøgeskov med de store ”søjlehaller” og den bare skovbund bliver et mere sjældent syn. I stedet bliver skoven mere ”vild” med mere vegetation i skovbunden. Man taler om en skov i flere etager, hvor de store gamle træer får lov til at stå, mens de unge vokser op, og underst ser man mere krat, græs, urter og mos.
Flere åbne vådområder
Flere lysninger og vådområder er også med til at skabe en mere spændende skov. I Nørreskoven er der fx skabt en ny sø ved Naturskolen. Ved at fjerne eller lade være med at vedligeholde dræn kan man genskabe gamle vådområder, søer og moser i skoven.
Der bliver dog stadig produceret træ i Nørreskoven. De store stammer går fx til gulve. Mens de mange store bunker med trætoppe, grene og mindre stammer bruges til flis i energiproduktionen fx på Avedøreværket.
Om navnet Nørreskoven
Navnet Nørreskoven hentyder til, at skoven ligger nord for Hareskovene, Bøndernes Hegn og de andre skove ved Furesøen.
Tidslinje
Ca. 15.000 f.v.t.:
Istiden slutter, og afsmeltningen af is danner landskabet med den kuperede natur, de dybe slugter og Furesøen, der er Danmarks dybeste sø. Efter isen kom skoven, og netop her har der været skov lige siden.
3.950-2.800 f.v.t.:
Rester af stendysser i Nørreskoven. Samt enkeltfund fra overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder.
Ca. 3.500 f.v.t.:
Kollekolle-huset som lå lige uden for Nørreskoven på Kollekolle-sletten er fra bondestenalderen. Det er et af de første langhuse, vi kender til. I huset er der fundet keramikrester og flinteredskaber.
1665:
Efter krigen med svenskerne i 1657-1660 var Nørreskoven næsten hugget ned. For at bøde på rovhugsten blev plantet nye bøgetræer. De står den dag i dag og kaldes svenskebøgene.
1763:
Den tyske forstmand Johann Georg von Langen kommer til Danmark for at få sat skik på skovene. I Nørreskoven planter Von Langen systematisk træer på rad og række og eksperimenterer med træarter, der er nye for danske skove. Det er bl.a. rødgran, ædelgran og ahorn.
1805:
Nørreskoven indfredes som et led i reformen af de danske skove. Det betyder, at skoven indhegnes, og at bønderne ikke længere har lov til at lade deres dyr græsse i skoven og tage tømmer og brænde til deres huse.
1807:
Englænderne tager den danske flåde. Man beslutter derfor at plante egetræer til nye flådefartøjer. Men da egene er store nok til at blive til krigsskibe, er flåden for længst gået over til stål.
1960'erne:
Hillerødmotorvejen anlægges og skærer ned igennem Nørreskoven. For at kompenserer for tabet køber sten landbrugsejendommen Kollekolle og Kulhusarealerne med Åsevang Skov. Dermed skabes der en sammenhæng mellem Nørreskoven, Hareskovene og Bøndernes Hegn.
2000:
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Natura 2000-området omkring Nørreskoven indeholder den øvre del af Mølleådalen med vandløbet Hestetangs Å/Vassingerødløbet, de store søer Furesø, Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø. Dertil kommer adskillige Ganløse Eged, Terkelskov og Frederiksdal Skov.
2009:
Da man skal udskifte en Skovdigetbroen over Hillerødmotorvejen, finder og udgraver man et 5.500 år gammelt hus fra den tidlige bondestenalder.