Dyr og planter

<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl01" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>Dyr</h2>
<p>Der er masser af rådyr i Nørreskoven, og med lidt held får du øje på et på din tur gennem skoven. Om vinteren, hvor de går sammen i store flokke – i spring kalder man det – er chancerne størst. Der er også ræv, egern og masser af mus.<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl03" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Grævling</h3>
<p><img src="/media/sorpbrv0/colourbox8850278_volodymyr_byrdiak_gr_vling.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="281.25"></p>
<p>Grævlinger er der også en del af. Du kan især se grævlingen ved solopgang og solnedgang, når den kommer ud af sit bo for at søge efter føde. Grævlingerne bor sammen i klaner. Der kan være mere end ti i hvert bo. Om vinteren går de i en slags hi. Men dog ikke mere end at de skifter sengehalm ca. hver 14. dag. Du kan også finde deres toiletter uden for boet. Det er små lavninger i jorden, som de bruger igen og igen.<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl04" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Spætter og spætmejser</h3>
<p><img src="/media/nyijxir5/wikicommons_alastair_rae_sortsp_tte_blackwoodpecker.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="281.25">Sortspætte</p>
<p>Fuglelivet er rigt i Nørreskoven. Og med mange gamle og hule træer giver det gode forhold for spætter. Der er både sortspætte og stor flagspætte. Sortspætten er på størrelse med en krage. Den er kulsort med undtagelse af en knaldrød isse hos hannen og en mindre rød plet hos hunnen. Om foråret kan du tydeligt høre spætterne tromme. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve.</p>
<p>Der er også mange spætmejser i Nørreskoven. Spætmejsen er ligesom spætten hulrugende. Det er den eneste danske fugl, der kan klatre ned af træerne med hovedet nedad. På trods af navnet er det ikke en mejse men sin helt egen familie med kun én art i Danmark. Den holder typisk til i gammel løvskov.</p>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl01" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Hvinanden yngler ved søen</h3>
<p>På kyststien langs med Furesøen kan du se nogle smalle høje trækasser på træerne. Det er hvinandens redekasser. Hvinanden er sjælden men breder sig nu igen. Den yngler normalt i hule træer, men her i Nørreskoven er den flyttet ind i redekasserne. Hvinanden har fået sit navn pga. den hvinende lyd fra hannens vinger.<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl02" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Rovfuglene i Nørreskoven</h3>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl03" class="thumbnail">
<div class="caption">
<p>Om natten kan du ofte høre natuglens kald uh-uhu-uhu. Natuglen er en udbredt ynglefugl i Nordsjælland og også i Nørreskoven. Den yngler i huller i gamle træer.</p>
<p>Der er også musvåger, spurvehøge og duehøge i skoven. Det er et fantastisk syn at se den grå duehøj med sine gule øjne skabe vild panik blandt skovduerne, når den som et gråt flagskib kommer susende ind mod sit bytte.<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl04" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Skovskaden sår egetræer</h3>
<p>På gode oldenår, hvor både bøg og eg bærer megen frugt, får skovens dyr og fugle travlt med at spise sit fede før vinteren og ikke mindst samle forråd. I oktober-november vil du bl.a. kunne se masser af bogfinker og kvækerfinker, der æder olden.</p>
<p>Skovskaden har sin helt egen metode. Rundt omkring i skovbunden ”planter” den i et skadenæbs dybde agern til senere brug. Den er ret god til at huske, hvor den har sine spisekamre, men den når måske ikke at få spist det hele. På den måde er den med til at så ny skov.<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl05" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Frøer, tudser og insekter</h3>
<p>Ved Caspars Dam og de andre vådområder er der masser af frøer og tudser, og netop ved Caspars Dam er der mange snoge. Der er også mange insekter. Du kan blandt andet se sommerfuglen det hvide C, nældesommerfugl og citronsommerfugl. Om natten er der frostmålere. Blandt guldsmedene kan nævnes rødøjet vandnymfe og hestesko-vandnymfe.</p>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl06" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>Planter</h2>
<p>Nørreskoven har været skov i mange tusinde år. Lige siden de første fyrre- og birketræer spirede efter den sidste istid. I dag er det bøgen, der vokser langs Furesøens bred.</p>
<p><strong><img src="/media/gwljtznk/tobiasmarkussen_n_rreskoven_svenskeb_gene_b_getr__fredet_01.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="280.9734513274336"></strong></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl07" class="thumbnail">
<div class="media"><br>Det var isen fra den sidste istid, der dannede landskabet omkring Nørreskoven og Furesøen, og man mener, at der har været skov i området lige siden den første skov indvandrede til Danmark for over 10.000 år siden.</div>
<div class="caption">
<p>Det var fyrre- og birketræer, og måske er det en af årsagerne til navnet på Furesøen eller Fuursø, som søen hed i gamle dage. Fuur er nemlig et gammelt ord for fyr.</p>
<p>Fyrretræerne forsvandt, og man mener, at den efterfølgende urskov bestod af bl.a. lind, eg, el og bøg. Men selv om man ikke kan dokumentere rester af urskoven i Nørreskoven, så har de store skrænter og de dybe slugter ned mod søen sikret, at skoven aldrig har været opdyrket som landbrugsjord.<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl08" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>De gamle træer</h3>
<p>I dag er Nørreskoven først og fremmest en løvskov med bøg som det mest fremtrædende træ. Men der er også eg, birk, ahorn og nogle nåletræer. Mange af træerne er meget gamle. Fx svenskebøgene, der er fra omkring 1665 lige efter svenskekrigene.</p>
<p>Den tyske forstmand von Langen eksperimenterede med en lang række træarter, da han kom til Danmark i 1763. Det var ham, der indførte ahorn, og flere af de gamle egetræer og nogle af de kæmpestore ædelgraner, der stadig står, stammer fra den tid.<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl09" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Hvide og gule anemoner</h3>
<p>Kommer du til Nørreskoven på en forårsdag, vil du møde store hvide tæpper af anemoner i skovbunden under bøgetræerne. Du kan også gå på jagt efter gule anemoner. De er mere sjældne, men de findes i Nørreskoven. På en tur ad Søstien vil du flere steder se dem lyse op.</p>
<p>Når bøgen springer ud, lader den ikke meget lys slippe igennem til  skovbunden. I Nørreskoven vil du også mange steder se bøgeskovens traditionelle søjlehaller med en skovbund fyldt med gamle blade – men ikke meget andet.</p>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl07" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>En skov i tre etager</h3>
<p>Det billede er imidlertid i forandring. I takt med, at Naturstyrelsen går over til mere naturnær skovdrift, hvor skoven får lov til at passe sig selv, træder et nyt skovbillede frem.</p>
<p>Det er en skov i flere etager. Her er plads til de store gamle træer, men indimellem vokser en ny generation frem, og der er også plads til en mere frodig undervegetation med græs, mos, bregner og urter i skovbunden. Man taler om en skov i tre etager. Her er rigtig gode betingelser for skovens dyr.</p>
<p>Skoven får lov til at så sig selv. Og store dele af skoven får lov til at ligge urørt hen. Gamle træer får lov til at falde om og gå i forrådnelse til glæde for fugle, svampe og insekter. <br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl08" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>På svampejagt</h3>
<p>Om efteråret – og især efter en regnfuld sommer – er der masser af svampe i skovbunden. Du kan finde de fleste af de spiselige svampe, som findes i Danmark. Blandt de bedste er kantarel, forskellige rørhatte som fx Karl Johan, trompetsvamp, violet ametysthat og forskellige blækhatte samt tragtkantarel.</p>
<p>Langs Caspars Dam og ved de øvrige vådområder finder du tagrør, dunhammer og bregner. Du kan også finde forskellige mosser. Bl.a. stjernemos, der også hedder jomfruhår.<br><br><img src="/media/x2ifkfhp/colourbox4667739_gry_thunes_kantareller.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="281.25">Kantareller<br><br></p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl10" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h3>Produktion</h3>
<p>Selv om dele af skoven i dag får lov til at passe sig selv, bliver der stadig fældet træer til produktion. De store stammer kan bl.a. bruges til trægulve. De mange store bunker, som du kan se i skoven, med trætoppe og mindre strammer går til flis bl.a. til Avedøreværket.</p>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

Search.Keys

Find et naturområde|Naturguider|Hovedstaden og Nordsjælland|Nørreskoven ved Furesø|Dyr og planter

Search.Folder

Search.Category

Vi har sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.

Tak for din tilmelding

Få Naturstyrelsens vigtigste nyheder tilsendt 2-3 gange månedligt.

Abonnér på nyheder

Nyhedsbrev

Nyt fra Søhøjlandet

Vi har sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. 

Få Naturstyrelsens annonceringer på mail.

Abonnér på annonceringer

Udbud

Arealer til salg

Arealer til udleje

Huse til salg

Huse til udleje

Erhvervslejemål

Jagtudleje

Brændeinfo Hovedstaden

Brændeinfo Bornholm

Brændeinfo Midtjylland

Brændeinfo Syddanmark

Brændeinfo Sjælland

Brændeinfo Nordjylland

Få Naturstyrelsens vigtigste nyheder fra Søhøjlandet tilsendt ca. 1 gang månedligt.

Abonnér på nyheder fra Søhøjlandet

Naturstyrelsen