1. Barkladen
Barkladen er opført midt i 1800-tallet, hvor bark var en vigtig indtægtskilde for skovene. Barken blev solgt til garverier, og man skønner, at en trediedel af skovens indtægter på det tidspunkt kom fra produktion af bark – især fra egetræer. Meget få barklader er bevarede, og barkladen i Nørreskoven er fredet.
Det var barken fra egetræer, der blev brugt. Barken indeholder garvesyre, og når bladene på egetræet om foråret var store som museører, blev barken skrællet af og derefter lagt til tørre. Først på jorden og siden inde i barkladen. Et år efter blev den tørrede bark solgt til garverier.
2. Von Langens plantage
Johann Georg von Langen var den tyske forstmand, der i 1763 blev kaldt til Danmark for at gøre noget ved skovenes sørgelige forfatning. På det tidspunkt var 2-4 procent af landet dækket af skov mod omkring 14 procent i dag. Årsagen var mange års rovhugst samt det faktum, at bønderne lod deres dyr græsse i skoven og havde ret til at hente brænde og tømmer til deres huse.
Von Langen fik stor betydning for reformen af skovvæsnet i Danmark, og i Nørreskoven kan man stadig se resterne af hans systematiske plantagedrift i form af flere kæmpestore træer plantet i 1765-75. På den modsatte side af skovvejen anlagde man i 1975 en plantage efter von Langens forbillede.
Von Langen inddelte arealerne i firkanter, hvor han på rad og række plantede og såede træer efter nøje udtænkte mønstre og planer. Han byggede stendiger og grøfter for at holde husdyrene ude.
Han indførte også nye arter i dansk skovbrug. Fx rødgran, ædelgran, lærk, skovfyr samt ahorn. Og han indledte en indædt kamp mod de dyr, der kunne skade de nye planter. Ikke mindst mus, som der blev lagt fælder og gift ud til. Han gav tilmed ordre om, at musehuller skulle bevogtes, og når musen stak sit hoved ud, skulle skovfogeden stå klar med pistolen og skyde hovedet af!
3. Von Langens ædelgraner
To kæmpe ædelgraner står stadig tilbage fra von Langens tid. De er omkring 47 meter høje og er med på rekordlisten over de højeste træer i Danmark.
4. Von Langens afdelingssten
For at holde styr på systematikken i sit nøje udregnede skovbrug, stillede Von Langen markeringssten i granit med afdelingsnummer og markering af verdenshjørnerne op. To afdelingssten står stadig på deres oprindelige sted i skoven.
5. Furesøen
Nørreskoven ligger med sine stejle skrænter lige ned til Furesøen. På sit dybeste sted er søen 37,7 meter og dermed Danmarks dybeste sø. Det er også den største i Mølleåsystemet. I alt er den på 932 ha.
Søen hed oprindeligt Fuursø. Fuur er det gamle navn for træarten fyr. Skovfyr var sammen med birk et af de første træer, som kom til Danmark efter istiden, og søen har tidligere været omgivet af en ”urskov” af bl.a. skovfyr.
Sejlads med kano, kajak, windsurfer, ro- og sejljolle er tilladt for alle. Om sommeren er der sejlads på søen med Bådfarten, og der er bådudlejning ved Furesøbadet. Her kan du også bade.
Søen er Natura 2000-beskyttet. Det betyder i dette tilfælde, at naturen skal beskyttes og det samme gælder de fuglearter, der yngler eller raster på søen.
6. Svenskebøgene
Efter svenskekrigene i 1600-tallet stod det rigtig skidt til med skovene omkring København. Der var blevet hugget alt for mange træer ned, og for at kompensere blev der plantet nye bøgetræer mange steder i Nordsjælland. Svenskebøgene er fra årene efter 1665. De er fredede og får lov til at forfalde naturligt til glæde for insekter, svampe og fugle.
I mange år har svenskerne fået skylden for rovhugsten i de nordsjællandske skove ved svenskekrigene, da de lå i lejr i skovene omkring København. Men sandheden er nok, at danskerne var ligeså gode til at fælde skovens træer, som bl.a. blev brugt til at bygge palisader omkring København.
7. Flådeegene
Da englænderne bombardere København og tog den danske flåde i 1807, blev det besluttet, at der skulle plantes nye egetræer til fremtidens flåde. Men da det tager 150 år eller mere for egetræerne at få det rigtige størrelse, var flåden for længst gået over til at bygge skibe af stål, da træerne blev store nok.
I dag skal der rigtig gode argumenter til, før at man fælder en flådeeg. Det skete senest, da fregatten Jylland skulle restaureres.
8. Dybendalsrenden
Dybendalsrenden er en bæk, der står tør en stor del af året. Da den afvander store dele af Værløse, kan den ved kraftige regnfald pludselig blive til en ”rivende flod”.
Sagnet fortæller, at Dybendalsrenden er opstået i en kamp mod en drabelig drage. Pejelars var lun på smedens datter i Farum, men smeden ville kun gifte sin datter bort til en rig mand. Pejelars ville derfor hente en skat, der var gemt i en af kæmpehøjene i Nørreskoven. Skatten blev bevogtet af en farlig drage, så Pejelars allierede sig med Ole Dybendal, der var stor og stærk. Det blev til en kamp på liv og død. Dragen og Ole Dybendal sårede hinanden dødeligt, og deres blod flød ned gennem skoven og dannede en kløft – Dybendalsrenden. Pejelars fik aldrig smedens datter, og skatten ligger måske stadig i Nørreskoven!
9. Caspars Dam
I de enevældige kongers tid var ferskvandsfisk og især karper den helt store delikatesse. I Caspars Dam opdrættede man karper til kongens spisebord, og der var dødsstraf for at tage kongens karper. Navnet Caspars Dam er muligvis en sproglig forvridning af ordet karpedam.
I dag er der stadig fisk i dammen, og du må gerne fiske der. Hvis du er mellem 18 og 65 skal du have fisketegn. Caspars Dam er også levested for masser af snoge. På en solskinsdag i sommerhalvåret er der noget nær snogegaranti ved dammen.
10. Fiskebæk Naturskole
Naturskolen er fra 1972 og en af de ældste i landet. Det er skolebørn fra Ballerup, Gladsaxe, Herlev og Værløse kommuner, der i samarbejde med Naturstyrelsen får chancen for at komme tæt på naturen. Hvert år kommer omkring 5.000 skolebørn på dagsbesøg og/eller lejrskole i Nørreskoven.
11. Furesøbad
Furesøbadet er et gammelt badested med en anlagt sandstrand og badebro. Der er også omklædningsrum, kiosk og restaurant. Her kan du bade hele året, men der er kun livredder om sommeren. Bådfarten på søen har en anløbsbro ved Furesøbadet.
12. Mindesten over modstandsfolk
I slutningen af besættelsen blev tre modstandsfolk fra Amager henrettet i Nørreskoven natten mellem den 14. og den 15. april 1945. De tre mænd, Ernst Petersen, Kaj Petersen og Poul Brandt blev fundet skudt i nakken. På det tidspunkt var det ikke ualmindeligt, at tyskerne skød fanger som hævn for sabotage eller modstandsbevægelsens likvideringer. Mindestenen blev sat kort efter befrielsen.
13. Mindesten over de unge druknede
I 1941 blev der sat en mindesten for syv unge, der i nov. 1940 sejlede ud på Furesøen i to kanoer. Vejret var dårligt, og kanoerne kæntrede. Man fandt fem af de druknede. De to sidste er aldrig fundet.
14. Valdemarstenen
De 11 sten, der tilsammen danner en talerstol blev sat i 1919 til minde om, at det var 700 år siden, at Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen, da Valdemar Sejr var i krig i Estland. Under 2. verdenskrig blev Valdemarstenen brugt som samlingssted til alsangsstævner som en fredelig protest mod den tyske besættelse.
15. Gravhøj
Der er rester af flere gravhøje i Nørreskoven. De stammer typisk fra bondestenalderen fra 3950-2800 f.v.t. I den nordlige ende af Nørreskoven kan du vest for Frederiksborgvej se resterne af en langdysse, der er bevokset med bøgetræer.
Lige syd for skoven på Kollekolle-sletten fandt man i 2009 resterne af et 5.500 år gammelt hus fra begyndelsen af bondestenalderen. Det har været et af dyssebyggernes huse. Man kan ikke se noget af huset i dag.