FORÅR
I de tidlige forårsmåneder blomstrer raklerne på piletræer og rødel omkring søen, og man kan se flokke af trækfugle over Søborg Sø på vej mod det Skandinaviske fastland. Bare 4 km nord for Søborg Søs nordspids trækker fuglene ud over Kattegat, bl.a. ved Gilbjerg Hoved. I klart vejr i slutningen af marts og begyndelsen af april kan man se traner, der trækker i formation på vej mod Hornborgasjön i Sverige og andre lokaliteter fra deres vinterophold ved det vestlige Middelhav. Man kan også være heldig at opleve flokke af bl.a. ringduer, bogfinker og grønsisken, der fortsætter mod Kattegat for at nå deres yngleområder længere mod nord og øst.
Traner (Foto: Flemming Rune)
SOMMER:
Når sommervarmen sætter ind, danner dunhammerne store, brune kolber, og de fugtige enge lyser grønt omkring søen, her og der med en blomstrende hyld. Genskabelsen af Søborg Sø giver gode muligheder for fødesøgning til vore store rovfugle. I Gribskov-komplekset, der begynder blot en kilometer syd for søen, yngler både havørn og fiskeørn, og de kan ses cirkle rundt over de omgivende søer i sommermånederne. Efterhånden som rørskove breder sig omkring den nye sø, vil rørhøgen kunne finde en stor del af sin føde dér og på de omliggende enge og marker, og talrige spurvehøge passerer forbi. I rørsumpen har mange andre fugle og smådyr et tiltrængt fristed for forstyrrelse, og flokke af harmløse dansemyg, der ikke kan stikke, kan ses over vandet.
Havørn (Foto: Lars Gejl)
EFTERÅR
De gullige og brune farver begynder at omkranse søen, og den kølige blæst har frit spil. Flokke af trækfugle søger igen sydpå og gør holdt ved søen, hvor fiskehejren står helt stille ved vandkanten og holder øje med enhver bevægelse under overfladen. Natravnen er for længst trukket sydpå, men ænder, gæs og andre vandfugle gør gerne holdt hér.
Vibe (Foto: Lars Gejl)
VINTER
Søborg Sø fryser lettere til end de fleste andre store søer på grund af den lave dybde, som giver mindre vandbevægelse og hurtigere nedkøling. I den frostklare luft er der vid udsigt over søen, og de lange mørke vinteraftener er ideelle til at se nordlys fra søens sydlige kant, hvor der er frit, uhindret udsyn 2 kilometer mod nord. Gæs fra de nordlige himmelstrøg trækker stadig sydpå i vintermånederne, mens svømme- og dykænder længe holder til i de isfri dele af søen. Selv et tyndt snedække giver fine muligheder for at se dyrespor omkring søen.
Trækkende bramgæs (Foto: Lars Gejl)