Ved Søborg Sø har naturen fået mulighed for at vende tilbage.
Den genskabte Søborg Sø er enestående. Den lavvandede sø på 338 ha og et stort sammenhængende naturområde på i alt 600 ha med mange forskellige naturtyper giver unikke muligheder for mange forskellige dyr og planter. Ikke mindst for fuglene, der her kan få mange gode muligheder for levesteder og føde.
Kulturhistorien omkring Søborg Slotsruin får et løft, fordi den igen som i fordums tid får vand på 3 sider. Mange steder – blandt andet ved pumpestationen - kan man opleve spor efter de sidste århundreders afvanding og drift af området.
Friluftsliv for både gående, cyklende og ridende tilgodeses med en sti langs kanten af området – en tur på i alt 12½ km, men som kan kortes af, se kort. I den nordlige sø bliver der mulighed for komme ud på vandet i en kano/kajak eller kaste fiskesnøren ud.
Nedenfor er beskrevet nogle af de højdepunkter man kan opleve rundt i området.
1. Søborggård og pumpestationen
Søborggård ligger i områdets nordende. Gården blev opført i 1874-75 som bolig for inspektør Peter B. Feilberg, der gennemførte den væsentligste tørlægning af Søborg Sø.
Pumpestationen, hvor vandet er blevet løftet fra Hovedkanalen op i Søborg Kanal, blev bygget i 1945, da man ikke længere kunne holde de lavest liggende dele af søbunden tørre ved naturligt afløb. I pumpestationer står to elektriske pumper på 600 og 300 liter/sek., der kan løfte vandet ca. 200 cm i vejret. De blev startet den 17. januar 1946. Den mindste pumpe blev udskiftet i 1982, mens den største er den oprindelige. Efter slukningen af pumperne i sensommeren 2025 forventes søen at være fyldt med vand i løbet af 2026 (med vandspejl omkring 1,0 m over havet). Et stykke af hovedkanalen bibeholdes ved pumpestationen af historiske hensyn.
Fra pumpestationen løber vandet nordpå i den gravede kanal – Søborg Kanal til Kattegat (Gilleleje). Oprindelig lå det højeste punkt i det naturlige afløb en halv km nordligere ved Ålekistebroen, hvor en stor del af søens ålebestand hvert år blev fanget.
Pumpestationen bevares som et kulturhistorisk mindesmærke, hvor det er muligt at få mere indsigt i afvandingshistorien med de store tiltag omkring 1790, 1870 og 1945. En rød gammel transformerstation nord for pumpestationen, der er opført i sin tid for kunne levere strøm til pumpestationen, har nu ændret funktion. Her er opsat en uglekasse inde i transformerstationen, og der er også skabt mulighed for at flagermus kan bo og overvintre her.
2. Udløbet fra Søborg Sø
I nordenden af søen er der gravet et nyt udløb med et stryg. Her er søens vandspejlskote fastlagt. Den ligger ca. 1 meter over havets vandspejl, men kan svinge fra 0,8 m til 1,2 m henover året med lavest vandstand i tørre somre og højest vandstand i våde vintermåneder.
Udløbet er udformet med en række sten og en jernramme, der styrer, at der ved lave vandstande kun løber meget lidt vand ud af søen, mens ved høj vandstand kan der løbe meget store mængder vand ud.
Udløb forår 2025
Tilstrømmende vand fra vest opsamles i den lange landkanal, som følger hele områdets vestkant, og langs Landkanalen løber et dige. Formålet med diget er at holde på søens vand, så det ikke løber ud i Landkanalen. Diget er bygget på en meget vanskelig bund, der nogle steder består af 8 m tykt lag af gytje, der er gammelt søsediment med rester af organisk materiale fra vandplanter.
Diget er i forbindelse med naturgenopretningsprojekt blevet gjort lidt større både i bredde og højde i forhold til tidligere. Diget er bygget op over længere tid på grund af jordbundsforholdene.
Udløbsvandet løber nordpå til Gilleleje i Søborg Kanal. I sommerhalvåret kan Søborg Kanal blive påvirket temperaturmæssigt af søvandet, der vil være varmere end det nuværende vand i Pumpekanalen. Vandet fra søen kan også i perioder rumme alger. Denne påvirkning vurderes dog kun at være meget lokal og begrænset til sommerhalvåret, hvor udledningen fra søen tillige er lille på grund af reduceret vandtilførsel fra bl.a. vandløb og samtidig stor fordampning fra søens vandoverflade.
Der er en fin bestand af den sjældne plante rustvandaks i Søborg Kanal mellem pumpestationen og tilløbet fra Søborg Landkanal.
3. Søborg Slotsruin
Fra Søborgs borgruin (”Søborg Slot”) er der udsigt over Søborg Søs nordlige ende på 3 sider. Borgen blev opført i 1100-tallet på en naturlig holm i søen og forbundet med broer og dæmninger til fastlandet ved Søborg by. Især mod vest er der vid udsigt over søen fra borganlægget, der ligger hævet nogle meter over vandet, og mod øst kan man se ned i ”Slotsvigen”, den første del af søen man forsøgte at opdyrke efter afvandingen. I middelalderen var borgen godt beskyttet af borggraven, der stod i forbindelse med søens vand både nord og syd for borgholmen. Bemærk de meget gamle hvidtjørn, der vokser både på borgholmen og på ringvolden. På den østlige ringmur stod indtil for nylig de sidste rester af måske Danmarks ældste flerstammede tjørn, som målte 3,9 meter i omkreds ved stammebasis. Et sagn fortalte, at Dronning Margrethe den Første gik frem og tilbage mellem tjørnene og sad under kronen af den ene og spandt på en guldrokke.
4. Ståltunnel forbinder Søborg Søs to dele
Søborg Sø består af to adskilte søer med et samlet areal på 338 ha – en mindre nordlig sø og en større sydlig sø. Vandet løber under asfaltvejen Bygaden igennem et 20 meter langt rør. I røret er der skabt en faunapassage, så bl.a. odderen kan passere på en trægangbro.
Vandkvaliteten i søen vil være påvirket af næringsstoffer, blandt andet fosfor, der tilføres fra grundvandet, fra tilløb og frigives fra søbunden. Vandkvaliteten er beregnet til såkaldt moderat økologisk tilstand, når søen efter en årrække er kommet i ligevægt. Ved ekstrem højvande i Kattegat kan den nordlige del af søen blive saltvandspåvirket.
Ståltunnel lægges ned under Bygaden
Søborg sø er med til at forbedre miljøet. Der er således beregnet en kvælstofreduktion på 20 ton årligt til Kattegat. Mængden af drivhusgasser til luften reduceres også med genskabelsen af Søborg Sø.
5. Mindestenen for løjtnant Feilberg
Peter Berend Feilberg gennemførte den væsentligste afvanding af Søborg Sø i årene 1872-1896. Han præsterede at styre en arbejdsstyrke på op til 150 mand gennem flere år og vandt stor anerkendelse i samtiden for sit samvittighedsfulde og opfindsomme landvindingsarbejde. Som inspektør for Søborg Sø blev Feilberg anset som en af landets dygtigste ”kulturteknikere”, og han blev som ældre højt dekoreret for sin indsats. Han foretrak selv blot sin militærtitel, og omtaltes gerne som ”løjtnanten” af lokale.
Mindestenen blev rejst året efter hans død, en stor kampesten ”hentet ude på søen”, og øverst ses ingeniørsymbolet: En spade og en hakke. Indskriften blev forfattet af den lokale sognepræst.
Mindestenen for Peter B. Feilberg (Foto: Flemming Rune)
6. Søborg Sø set mod sydøst fra Odderholm
Hvor landevejen mellem Søborg og Græsted fører over Søborg Sø er der flot udsigt over den store søflade mod sydøst. Her ligger Odderholm, hvor man opførte en hestestald og et beboelseshus til en opsynsmand i 1877, da søen netop var blevet drænet.
Fra vejen strakte hovedkanalen sig 3 km stik sydøst, og i dræningens sidste årti lå omkring 200 hektar af søbunden under havets overflade. Efter søens genskabelse er der godt 2,5 meter dybt vand i søens midte. Fra landevejen ved Odderholm kan man følge den afmærkede vandre- og cykelsti 12½ km rundt om Søborg Sø.
7. Fugle set fra boardwalk i sydvest
Syd for gården Ørbakke ligger den mest lavvandede del af Søborg Sø, hvor fugtige og våde enge omgivet af sumpe veksler med åbent vand. For gående er det muligt at komme ud over området og opleve vand på begge sider af en træbro (boardwalk). Den går ud over nogle af de små øer i området.
På den højeste bund afgræsses engene af kvæg, og det giver en konkurrencefordel for nøjsomme plantearter, som ellers fortrænges. De sumpede arealer giver mange smådyr og fugle mulighed for at yngle og finde føde, og denne del af søen bliver med årene en fin lokalitet for vandfugle. Især håber man på en fast bestand af den sjældne engsnarre.
Træbroen adskiller de tidligere enge Langøre (mod sydvest) og Thyras Enge mod nordøst. På Langøre, havde man i afvandingens første årtier en stor pileplantage fordi dyndbunden her er mindre dyb end i resten af søen. I fremtiden vil pil blive en naturlig del af vegetationen i kanten af de våde enge på Langøre.
8. Søborg Sø set fra syd
Set fra stien langs sydkanten breder søen sig i hele sin udstrækning mod nord – et mægtigt panorama, der er smukt på alle årstider. Her kan man se fugletrækkene flyve ud over søen fra syd om foråret og opleve dem komme tilbage fra nord i den kølige efterårsvind. Herfra er solnedgangen smukkest i sommeraftenerne, når de sidste stråler spejler sig i vandet, og solen synker ned over Ørbakke. Afvandingens hovedkanal gennem søen udsprang midt for den sydøstlige kant og løb 320 grader mod nordvest, men der var mod slutningen af dræningen mindre end 50 cm fald gennem hele hovedkanalen frem til pumpestationen næsten 4 km borte.
9. Søens indløb og vandbalance
Der er kun ét vandløb, som tilfører vand til søen. Det er Slettemose vandløbet, som er rørlagt og kommer fra Esbønderup sydøst for Søborg Sø.
Vandet føres gennem den nu afsnørede øverste del af Landkanalen og via en grøft ind i søen. Den får også en del grundvand samt nedbør og drænvand fra østsiden af projektområdet. Noget af det tilførte vand til søen vil fordampe, men der vil være et vandoverskud, der løber ud af udløbet i nordenden af søen.
Søborg Sø vil blive en ca. 338 ha stor lavvandet sø med en gennemsnitsdybde på 1,0 og med en maksimal dybde på godt 2 meter. Søens vandspejl vil svinge op til ca. 0,4 m hen over året bl.a. som følge af det varierende forhold mellem fordampning og tilførsel. Opholdstiden for vandet i den sydlige sø være ca. 8 måneder, og i den nordlige sø ca. 2 måneder.
10. Frijsenvang og Søborg Søs dybeste del
Frijsenvang var efter afvandingen navnet på hele den østlige side af Søborg Sø, øst for hovedkanalen. Søbunden blev dér opdelt i 14 marker med grøfter omkring, men flere af dem lå virkelig lavt og var meget vanskelige at opdyrke.
Omkring 1880 blev der kørt 6 cm mineraljord på hele arealet, og det lykkedes at dyrke både korn, kløver og græs i nogle få år, førend kreaturgræsningen måtte tage over. I dag ligger Søborg Søs dybeste partier her.