Dyr og planter ved Søborg Sø
Ved genopretningen af Søborg Sø er skabt en lavvandet sø på op til 338 ha omkranset af sumpe, ferske enge og højere liggende græsarealer. Et unikt samlet naturareal på 600 ha. Det vil give levesteder til en mængde dyr og planter ikke mindst for de arter der afhængige af våde områder både til at yngle og søge føde i.
Planter
De ferske enge omkring søen afgræsses af store dyr, primært kvæg. Det fremmer en alsidig engflora. Flere steder får kreaturerne lov til at græsse ud i søen og kan dermed være med til at holde tagrør lidt i ave, så de ikke breder sig over større dele. De meget lavvandede og sumpede arealer især i den sydvestlige kant af søen (Langøre) vil med tiden blive bevokset med en vrimmel af vandplanter, som kan give skjul og ynglemuligheder for fugle og smådyr. Da søen bliver lavvandet vil sollyset kunne nå det meste af søens bund, og bunden vil derfor blive mere eller mindre bevokset. Det vil være med til at stabilisere vandkvaliteten.
Som følge af den mosaik af naturtyper, der vil blive skabt, vil området have potentiale til at rumme mange forskellige plantearter. Det vil især være arter, der knytter sig til næringsrige enge, for eksempel engkabbeleje, kattehale, engkarse, sværtevæld, blomstrende trævlekrone, bidende ranunkel og eng-forglemmigej. Derudover vil der opstå store sammenhængende rørskovsarealer med bl.a. tagrør og bredbladet dunhammer. Rørskovens udbredelse vil i stor udstrækning kunne styres gennem plejen med fx græssende kreaturer. Det forventes, at der bliver 10 – 80 ha rørskov. Andre steder vil der være krat og mindre bevoksning med buske og træer, som for eksempel pil, birk, tørst, el, slåen, hvidtjørn mv.
Rydning og græsning
I forbindelse med naturgenopretningen er udgåede træer langs stier blevet ryddet, og en hel del af vegetationen i selve søen er fjernet. Gennem afgræsning med husdyr og høslæt vil man fremme lysåben natur med engarealer på de lavtliggende områder og overdrevsarealer på de højere liggende arealer. Det vil være med til at fremme en stor biodiversitet med naturlig fauna og flora. På Naturstyrelsens arealer vil der ikke blive gødet, anvendt pesticider, omlagt eller drænet.
Lignende restriktioner er pålagt de privatejede arealer, hvor der er indgået aftaler.
Naturstyrelsen ejer ca. 120 ha, hvor der kan blive eng- og overdrevsarealer. For at kunne håndtere dette deles hele projektområdet som udgangspunkt op i 7 delområder, og der vil være 6 folde med afgræsning med husdyr og et område med høslæt.
Dyr
Fugle
De åbne vandflader, enge og rørskov tiltrækker mange svømmefugle som ænder, gæs og svaner. Der vil være trækgæster forår og efterår ikke mindst fordi området ligger på en af de vigtige trækruter igennem Danmark, og udviklingen i fuglelivet peger klart i retning af, at Søborg Sø kan udvikle sig til en fuglelokalitet af national betydning. Især den lavvandede sø, sjapvandsområder, og mosaikken med de omkringliggende engarealer vil være særdeles attraktive for et rigt og alsidigt fugleliv. Særligt svømmefugle som svaner, gæs og ænder vil nyde godt af de nye vådområder, hvor fuglene kan søge føde i store flader med lavt vand. Områderne med rørskove kan tiltrække rørdrum, rørhøg, blishøne, rørhøns, vandrikse og skægmejse.
Området har allerede tiltrukket flere rovfugle som fx havørn, rørhøg, blå kærhøg og rød glente, samt vadefugle og traner mm. På engarealerne yngler viber og bynkefugle og forhåbentlig vil den sjældne fugl engsnarren også kunne finde ynglepladser på engarealerne rundt om søen. I forbindelse med miljøvurderingen er udarbejdet en plejeplan. Den omfatter pleje af et areal på 30 ha, som fremover drives specielt netop med hensyn til engsnarren. Det sker med høslet på forskellige tidspunkter. Som følge af de forbedrede vandstandsforhold i søen har der i foråret 2025 været set sort stork og plettet rørvagtel i området. Og rørdrum har allerede indfundet sig. Desuden har der været næsten 800 rastende tinksmede, en af de største forekomster i Danmark.
Læs mere om fuglearterne i artsbogen på arter.dk
Fugleinteresserede kan også gå ind på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside, hvor der ofte indrapporteres fugleobservationer i området.
Læs mere på dofbasen.dk
Fisk, padder og insekter
Søen vil komme til at stå i forbindelse med de omkringliggende vandløb gennem indløb og stryg. Der vil derfor naturligt indvandre fisk som hundestejler, karudse, skalle, aborre, brasen, suder og gedde. Det forventes, at der vil opstå langt flere levesteder for både padder og for insekter, der er tilknyttet vådområder og sumpede arealer. For de insekter, der er knyttet til tør natur, vil der stadig være store egnede områder uden for søarealet. Bestandene af pattedyr vil naturligvis gå tilbage på de vanddækkede arealer, men det vil rigeligt opvejes af udviklingen af levesteder i kantområderne.