Dyr
Nogle af de første dyr, der indtager ny skov, er rådyret. Det kan være et problem, fordi rådyrene elsker de unge skud på træerne og kan derfor sammen med mus og ukrudt være med til at skade eller helt ødelægge de små sårbare træer. Derfor bliver ny skov som regel hegnet ind, indtil træerne er store nok, til at rådyrene ikke længere kan gnave skuddene af.
Ynglende svaner
Der er kommet ynglende svaner i søerne på den store eng midt i skoven. Og om efteråret er det almindeligt, at grågæs lægger vejen forbi for at fede ungerne op inden efterårstrækket.
Nattergale-garanti
I den sydlige del af skoven og i Storesø-Lyngen, der ligger lige syd for Sperrestrup Skov, vil du næsten med garanti kunne høre nattergalen synge, hvis du tager ud i skoven i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Og det behøver ikke være om natten. Nattergalen synger også om dagen.
Nattergalens sang er så speciel, at du altid vil kunne genkende den, selv om du kun har hørt den en enkelt gang. Den indledes med et ”HUIT”, derefter kommer der nogle klukkelyde og til sidst en kraftig snerren. Sangen fra den lille grå og i øvrigt uanselige fugl er så kraftig, at den på en stille dag eller nat kan høre mere end en kilometer væk.
I rørskoven vil du også kunne finde rørsanger og kærsanger, og du vil også kunne høre gøgen.
Rovfugle og markmus
Selv om skoven er vokset godt op, er det ikke så længe siden, at Sperrestrup Skov var landbrugsjord. Derfor vil man også stadig kunne møde markmus. Men skovmusen og rødmusen, der er den mest almindelige mus i de danske skove, har også indfundet sig. Du vil også kunne høre lærker og viber slå deres triller ude over engen midt i skoven.
Der er kommet rovfugle til skoven. Du vil både kunne se musvåger, spurvehøg og duehøg samt tårnfalk i området.
Planter
Sperrestrup Skov er først og fremmest en løvskov – men en meget varieret løvskov. Udover bøg og eg er der plantet ask, birk, avnbøg, fuglekirsebær, rødel, lind og ær for bare at nævne nogle af de mange arter, der gemmer sig i skoven. Nåletræerne er fortrinsvis at finde i den nordøstlige del af skoven. Det er mest rødgran, douglasgran, lærk og skovfyr.
Lige nu står træerne i meget lige rækker. De er plantet med maskine, fordi det er billigst, når man skal plante mange tusinde træer. Man regner med, at man planter 3-4000 træer pr. hektar, så det kan blive til mange træer i en skov som Sperrestrup på over 100 hektar. De lige rækker har også gjort det muligt at luge med maskiner mellem træerne, så de ikke bliver kvalt af markens ukrudt i deres første spæde leveår. Eller får afgnavet barken af mus, der gemmer sig i ukrudtet. Der bliver nemlig hverken gødet eller sprøjtet i Sperrestrup Skov.
Ammetræer
Med tiden vil der blive tyndet ud blandt træerne, så skoven får et mere naturligt ”look”. Nogle steder går træer også ud af sig selv og skaber mere luft i rækkerne. Det er nemlig ikke helt enkelt at få især bøgetræer til at vokse op fra bar mark.
Derfor planter man såkaldte ”ammetræer”, der skal hjælpe bøgetræerne med at vokse i vejret. Ammetræer kan fx være kirsebær og lærk, der vokser hurtigt og dermed tvinger bøgetræerne til at følge med op i lyset.
De tætte skovbryn
Rundt om hele skoven og langs med engen midt i skoven er der plantet brede skovbryn med forskellige oprindelige danske træer og buske. Det er fx tjørn, slåen, kvalkved, hyld, abild, hassel og dunet gedeblad.
Udover at give ly og læ til fuglene og fungere som et spisekammer for skovens fugle, byder mange af buskene også på bær og nødder til skovens gæster. Du kan fx plukke slåen til slåensnaps og hyldebær eller -blomster til saft. Du må plukke til dit eget forbrug.
Markens planter
Skovens dyr indfinder sig hurtigt, når der plantes ny skov. Men det går noget langsommere med skovens planter. Derfor er det stadigvæk markens planter, der dominerer i Sperrestrup Skov. Her er masser af græs, mælkebøtter og brændenælder men ingen anemoner. Hist og her dukker en enkelt bregne op, men det kan vare mange år, inden skovplanterne for alvor tager over.
Engen midt i skoven har karakter af overdrev, og med tiden vil floraen ændre sig og flere sjældne planter, der ellers har svært ved at konkurrere med græs og mere hårdføre planter, vil indfinde sig. Håbet er, at engen med tiden vil udvikle sig fra et ensformigt græstæppe til et varieret dække af kodriver, ranunkler m.m. Måske vil der med tiden dukke orkideer op.
Hvis du er på jagt efter orkideer kan du sikkert finde skovhullæbe i Storesø-Lyngen. Skovhullæbe er den mest almindelige orkidé i Danmark. Den har grønlige blomster og kan blive op mod et meter høj. Skovhullæbe er fredet.