Forår
I marts måned starter fugletrækket så småt. Vår-gæslingeblomst blomstrer i det tidlige forår og danner tæpper i klitterne. Sanglærken begynder at slå sine triller, blandes med regnspovens melodiske fløjten på heden. Kronhjortene begynder at kaste deres gevirer, som man kan være heldige at finde på sin tur over heden. Det er oftest i marts at de store hedeafbrændinger finder sted - her er det visne græs og lyng tilstrækkeligt tørt, temperaturen lav, og ynglesæsonen er endnu ikke begyndt.
I april fører fugletrækket millioner af fugle hen over Fanø. Sæsonen starter så småt for vindsurfere og strandsejlere. Gråsæler fælder pelsen og blander sig ofte med de mange spættede sæler ved Galgerev. Planten lægekokleare - som sømændene tidligere spiste for at undgå skørbug - kan plukkes og bruges i salaten. De har et stort indhold af C-vitaminer og kan plukkes på strandengene ved Grønningen og Hønen. Det er nu også tid for indsamling af porserakler til en kryddersnaps.
I maj er det store fuglekor på sit højeste, bl.a. gøgen først i maj. Den rødryggede tornskade er kommet og kan opleves langs kanten af heden. Det er tiden at se efter urten strandvejbred på strandengene. Havkajak-sæsonen starter.
Sommer
I juni føder de spættede sæler unger og de kan, i de kommende måneder, ses dige fra passende afstand ved Galgerev. Gedemalkeren eller natravnens særprægede spinnen kan opleves efter mørkets frembrud i de åbne områder. I hedekærene er kærulden sprunget ud - man siger, at de "underjordiske har hængt deres tøj til tørre i vinden". Klit vintergrønt og vingefrøet hindeknæ blomstrer. Vindsurfere og strandsejlere ses langs stranden.
Juli er højsæson for vindsurfere og standsejlere på stranden. De spættede sæler begynder så småt af skifte pels, og det betyder ekstra mange sæler på banken. Juli er den store orkidémåned, og den sjældne orkidé, gul hjertelæbe, kan ses på klithedens våde områder. Den insektspisende plante, soldug, kan findes mellem tuer af spagnummos i de små hedekær. Den sjældne sommerfugl ensian-blåfuglen kan findes på hederne fra midten af måneden - ses især på steder med klokkelyng. Fra sidst på måneden og ind i august modner også sortebær fra revling, tyttebær og mosebølle - du må plukke og samle til eget forbrug. Guldblommen blomstrer. Klokkelyngen blomstrer på de lidt vådere steder. Rådyrene har parringssæson, og man kan høre råbukkene gø.
Er man heldig, kan man i august møde sommerfuglen duehale.
Efterår
Fugletrækket fører millioner af fugle sydpå hen over Fanø. Hvis gråsælerne føder unger i den danske del af Vadehavet, sker det i august og september. Lyngen på klithederne blomstrer som et smukt violet tæppe. Krondyrene kommer i brunst, og de anlægger sølepladser i plantagen, hvor de kommer for at rulle sig. Det er også muligt at finde klovspor, gnav på bark og grene, skrab i jorden og stier efter krondyrene. Selv om bær-sæsonen går på hæld, er det den helt rigtige tid for tranebær, som især vokser på fugtige steder. Der burde også stadig kunne plukkes tyttebær. Dugperler fremhæver de mange smukke edderkoppespind og varsler sensommer. I plantagen er svampesæsonen i fuld gang og der kan høstes gode spisesvampe fx kantarel, Karl Johan og brunstokket rørhat. Porsekoglerne står modne og krydrede og er klar til en porsesnaps.
I oktober er trækfuglesæsonen på sit højeste. Store flokke af ande- og vadefugle raster eller passerer Fanø. Det er værd at se efter svampe i plantagen, som fx birkerørhat, gran mælkehat og paryk blækhat.
I november er der stadig trækfugle i Vadehavet og de overvintrende fugle er kommet. Krondyr og rådyr kan stadig opleves. På blæsende og råkolde dage er det dejligt med en tur i Fanø Plantage og måske tid til en kop kaffe i læ efter en tur ved en af kysterne.
Vinter
Skal du samle ind til juledekorationen og til at pynte julebordet, er en tur i skoven i december et must. Her kan du finde både kogler, mosser og pyntegrønt. Du må tage til eget forbrug i skovbunden, men kun klippe pyntegrønt, hvis grenene i forvejen er knækket af og ligger på jorden.
Læs mere om hvad du må samle i skoven
Vintermånederne er sæson for at opleve Fanøs natur fra den storladne og barske side, når elementerne af og til raser. Stor tornskade kan opleves rastende om vinteren på heden. Fuglekongerne kan høres i nålebevoksninger, og korsnæb klipper koglefrøene fri i toppen af granerne.
Er man heldig kan man se nogle af havfuglene langs Vestkysten fx mallemukken. Efter hårdt vejr kan de også ses inde på øen, hvor de samler kræfter. Vinterlandskabet på heden er noget helt særligt med en mosaik af gyldne og brune farver skabt af det tørre græs (bølget bunke og blåtop) og de lave hedebuske (hedelyng, revling, tyttebær). Gode muligheder for at høre og se ræve, der har parringstid. Mulighed for at opleve rudler af krondyr. I vintre med længerevarende kulde kan Vadehavet byde på flotte scenarier med isskruninger.
I februar begynder kronhjortene at kaste deres gevirer, som man kan være heldige at finde på en tur over klithederne eller gennem Fanø Plantage.