Forår
Med det spirende forår begynder fuglene for alvor at lande på Harboøre Tange. Begyndende omkring marts – nogle gange endda tidligere – med kortnæbbede gæs og lysbugede knortegæs.
Langsomt begynder planterne også at blive lidt grønnere. Men netop strandengsarealerne på Harboøre Tange er kendetegnet ved, at væksten kommer forholdsvist sent i gang. Det skyldes, at arealerne er meget fugtige, og det tager tid at varme vandet op.
Sommer
Sommeren på Harboøre Tange står i ynglefuglenes tegn. Området er karakteriseret ved de store ynglekolonier af terner, måger, klyder og andre vadefugle.
Typisk for årstiden er de overvågende vadefugle, der varsler ind over engene, hvis de ser en rovfugl, et menneske eller lignende. Stor kobbersneppe er eksempelvis en stor ”politibetjent”, der letter, mens den udstøder sit karakteristiske advarselsskrig ”vitt-duu”. Samtidig vipper fuglen nærmest fra side til side i luften i noget, som kaldes ”tosseflugt”. Helt tosset er den store kobbersneppe dog ikke. Formålet med advarselsskrig og den anderledes form for flyvning er at distrahere det mulige rovdyr og at varsle sine unger, så de kan nå væk.
Læs mere om Stor kobbersneppe på dofbasen.dk
Efterår
Når efteråret rammer Danmark, benytter trækfuglene atter Harboøre Tange til rasteplads, inden de flyver videre mod eksempelvis vadehavet eller længere ned i Europa til blandt andet Frankrig eller Spanien.
På de våde engområder holder planterne sig grønnere en anelse længere end længere inde på land. Det skyldes, at vandet i områderne er med til at holde på varmen.
Vinter
Ved vintertid er der ikke mange fugle tilbage på Harboøre Tange. Blandt de tilbageværende fugle er blishøns og nogle andefugle, men langt de fleste fugle fra forår, sommer og efterår har fundet andre steder at tilbringe vinteren.
Ved kysten styrker vinterstormene Vesterhavets bølger, der slår mod Harboøre Tange. Samtidig bliver store mængder sand bragt med havet til sandtangen.