Historie - Harboøre Tange

Gennem årtusinder har en sandtange dannet grænse mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Men Harboøre Tange i sin nuværende udformning er afhængig af mennesket. Sandtangen er skabt af sandvandring med hjælp fra vinden og Vesterhavet, men samtidig er Harboøre Tange meget følsom overfor de selvsamme elementer. Derfor er kystsikring, sluser og diger en forudsætning for, at Harboøre Tange er stabil nok til, at fiske- og havnebyen Thyborøn kan ligge her.


Geologi

Det flade landskab ved Harboøre Tange er et resultat af den seneste istid – Weichsel-istiden – der fandt sted for omkring 18.000 år siden. Gennem en længere periode lå den enorme isbræmme relativt stille i en linje fra Bovbjerg over Hald til Padborg i Jylland. Vest for isen lå bakkeøerne, der er højere liggende rester fra den forrige istid. 
Under Weichsel-istiden strømmede smeltevand ud over de lavtliggende områder vest for isbræmmen og begravede dem i sand og grus, hvilket dannede hedesletterne. 
Ismængden var enorm – i de østlige dele af Danmark var isen for eksempel op til to kilometer tyk. Vægten trykkede jordskorpen ned til flere hundrede meter under det nuværende niveau. Da isen forsvandt, begyndte jordskorpen langsomt at rejse sig, men inden da strømmede havet ind over de flade vestjyske sletter. 
For 6.000 år siden så vesterhavskysten derfor markant anderledes ud end i dag. Stenaldermenneskene oplevede en kystlinje, der snoede sig ind og ud. Fordi havet trængte ind i Jylland, blev der skabt havbugter og næs. Senere afskar sandfygning havbugterne helt eller delvist fra havet, så der opstod laguner og nogle steder søer bag kystlinjen. Nissum Bredning er en sådan gammel havbugt.


Vikingerne i Nissum Bredning

Vikingerne samlede deres flåde i Limfjorden, når de skulle på togt til England. Skriftlige kilder såvel som undersøgelser af forsteninger fra snegle, muslinger og østers har vist, at der har været åbent mellem Agger Tange og Harboøre Tange indtil omkring år 500 før vor tidsregning. Derefter lukkede tangen til igen i omkring 200 år, hvorefter den var åben frem til år 1100. 
Knud den Hellige samlede blandt andet sine skibe i Limfjorden for at angribe England i 1085. I år 1200 skriver de to historikere Saxo og Sven Aggesen, at fjorden er lukket mod vest.

Harboøre Tanges historie

Frem til 1825 har Harboøre Tange – bortset fra elementernes kortvarige gennembrud – hængt sammen med den nordligere Agger Tange. Men ved stormfloden i 1825 blev den lange sandtange delt i to – og Agger Kanal blev dannet. Ved endnu en stormflod i 1862 blev Agger Kanal afløst af Thyborøn Kanal, som i dag er Limfjordens port ud til Vesterhavet. 
For at sikre Harboøre Tange og Agger Tange mod presset fra blandt andet Vesterhavet og vinden blev der i slutningen af forrige århundrede etableret en næsten ubrudt række høfder fra Fjaltring i syd og Agger i nord. Kystsikringen af Harboøre Tange var en forudsætning for, at fiske- og havnebyen Thyborøn kunne opstå. 
Da stormfloderne havde skabt forbindelse mellem Vesterhavet og Limfjorden, opstod et ny landskab på fjordsiden af tangerne. Sandmasser blev af Vesterhavet ført ind i fjorden, og sandområderne voksede sig efterhånden så store, at der opstod et nyt lavtliggende og vådt naturområde. Den samme sandvandring fortsætter stadig. Og hvert år vokser sandbankerne med mindst 50.000 m3, og foreløbig har det bredt sig over et areal på over 30 km2.

 

Cheminova og forureningssagen

Kemikaliefabrikken Cheminova flyttede i 1953 fra Måløv ved København til halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Og i perioden fra 1953-1962 deponerede fabrikken spildevand og fast affald i klitterne ved Høfde 42 på Harboøre Tange – i slutningen af perioden deponerede staten også kemikalieaffald her.  Affaldet indeholdt store mængder kemikalier, men først efter en stor storm i 1981 blev det opdaget, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet. Den dag i dag ligger det kemiske affald stadig begravet i klitterne, og der arbejdes fortsat på at finde den bedst mulige løsning på problemet.

Læs mere om Cheminova og forureningen på den denstoredanske.dk


Fokus på naturen

Harboøre Tange blev fredet i 1984 og området er udpeget som Ramsarområde - et vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes - og EF-fuglebeskyttelsesområde. Samtidig er tangen omfattet af fredning og vildtreservat Harboøre Tange. 
Helt overordnet er målet at skabe de bedst mulige vilkår for vandfugle. Det betyder blandt andet, at der er etableret en sluseport i slusen ved den nordlige lagunesø, der sørger for at vandniveauet året rundt holder sig på mellem -0,00 meter og +0,20 meter over havniveau. Det forhindrer pludselige oversvømmelser af engene og sikrer, at fuglenes reder ikke bliver oversvømmede, og at fugleungerne ikke drukner. 
Samtidig bliver der sat køer, heste og får ud for at græsse på engområderne. Så græs og småplanter holdes i en længde, der sikrer den bedste trivsel for fuglelivet.

Om navnet Harboøre Tange

Navnet ”Harboøre” – som knytter sig til stationsbyen syd for tangen – optræder første gang i 1255 som Harthboøræ. Navnet stammer fra harbo (beboer i Hardsyssel) og ør (gruset strandbred). Det udtales på dialekt i dag Harbøe. Mens ”tange” er en smal landforbindelse mellem større, adskilte landarealer.

Tidslinje

11.700 - 6.000 f.v.t.: 

Sidste istid er overstået, og landskabet bliver dannet. Havet oversvømmer området, vi i dag kender som Nissum Bredning. Planter og dyr indvandrer

500 - 300 f.v.t.: 

Sandtangerne lukker af mellem Vesterhavet og Nissum Bredning

300 f.v.t. - 1100-tallet: 

Der er åben passage gennem sandtangerne. I 1000-tallet samler vikingerne i flåden i Limfjorden og sejler ud gennem passagen på togt til England. Omkring 1100 lukker sandtangerne helt til igen

1825: 

En stormflod bryder igennem den lange sandtange og danner Agger Kanal

1862: 

Endnu en stormflod bryder igennem sandtangen, og Agger Kanal bliver erstattet af den nuværende Thyborøn Kanal. Dermed bliver grundlaget til de nuværende Agger og Harboøre Tanger dannet

1875: 

De første høfder - også kaldet bølgebrydere - bliver bygget. Over de næste næsten 60 år bliver der bygget høfder på Harboøre Tange

1899: 

Jernbanestykket mellem Lemvig og Harboøre bliver åbnet. Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbanen - til daglig kaldet VLTJ. 

1914 - 1917: 

Thyborøn Havn bliver etableret. Den lille fiskerby, der på det tidspunkt tæller ni huse, vokser eksplosivt. 

1940: 

Hitler udsteder ordren om at bygge bunkerne langs den jyske vestkyst - og dermed også langs Harboøre Tange. Arbejdet tager for alvor fart i 1943

1953:

Kemikaliefabrikken Cheminova flytter til Rønland ved Harboøre Tange