Dyr
På en god gåtur i bakkerne i Haunstrup Brunkulslejer kan du få et glimt af Europas mindste hjorteart, rådyret. Her er også en stor bestand af harer, hvilket falder i god jord hos ræven, der også trives i området.
Skovskaden er en fast – og kærkommen – indbygger i Haunstrup Brunkulslejer. I sin levetid gemmer fuglen mange tusinde agern til vinterforråd, der i mange tilfælde spirer og medvirker til bevoksningernes transformation fra nåle- til løvskov. Om efteråret vil du kunne se en masse skovsnepper.
Planter
Brunkulslejerne har aldrig været tænkt som produktionsskov, og en gåtur kan bringe dig gennem helt forskellige typer dansk skov. Oprindeligt blev Haunstrup Brunkulslejer tilplantet med bjergfyr, skovfyr, østrigsk fyr og contortafyr, der herhjemme også er kendt som klitfyr. Contortafyrren er en pionerart fra Nordamerika, og skovarbejderne vidste, at hvis noget træ kunne klare sig i brunkulslejerne, så ville det være contortaen. Derudover blev der plantet runderinger med løvtræer – birk, eg og bævreasp med lærk som hjælpetræart.
Siden tilplantningen er den østrigske fyr langsomt begyndt at synge hen. Træet skal have plads og sus i toppen for at trives. Contortafyrren har også nået sin maksimale i alder i området, så mange af træerne er begyndt at brase sammen. Når træerne får lov at blive liggende i skovbunden, som naturen vil have det, bliver der åbnet op for, at løvtræ – eg, bøg, pil, birk og lærk – kan spire i hullerne, hvor de store nåletræer stod.
I den sydøstlige del af området mellem contortafyrren vokser de sjældne planter Ulvefod og Otteradet ulvefod. Planterne trives på den næringsfattige sand- og tørvejord, og mellem træerne er det ikke ualmindeligt at finde små ”tæpper” bestående af ulvefod.
Læs mere om planter på arter.dk
Bær og svampe
Haunstrup Brunkulslejer er et udmærket sted at samle spiselige svampe som rørhatte og skørhatte.
Se hvad andre har fundet ved Haunstrup Brunkulslejer på svampeatlas.dk