Dyr
Der er masser af råvildt i Bidstrupskovene, men den nok mest feterede beboer i skoven er den lille hasselmus, der er Danmarks eneste medlem af syvsoverfamilien.
Der er både rådyr, dåvildtog krondyr i Bidstrup Skovene. Kronvildtet har ikke været der i så mange år, og man ser dem ikke så tit, men de er der. Her kan også opleves ræve og grævlinge, egern og mus. Grævlingene lever sammen i klaner i store underjordiske komplekser. Hvis du går ud en stille dag eller aften, kan du være heldig at se en, når den skal ud og finde føde. I august/september går de på mirabellejagt, og du kan se deres "toiletter" – små udgravede huller i jorden – der er fyldt med mirabellesten.
Skovmåren trives også i Bidstrupskovene. Måren er et rovdyr på størrelse med en kat, men med længere krop og kortere ben. Pelsen er brun og gullig på halsen. Om sommeren kan den oftest opleves tidligt om morgenen, men man kan også støde på den midt på dagen.
Hasselmusen
Hasselmusen er nok Bidstrup Skovenes mest feterede beboer. Den er på rødlisten over truede arter og lever kun i skovområder på Midt, syd- og sydvestsjælland samt på Sydfyn og i Østjylland omkring Vejle. Den indvandrede til Danmark for ca. 11.000 år siden sammen med løvskoven. Selv om den kaldes for en hasselmus, er det slet ikke en mus men Danmarks eneste medlem af syvsoverfamilien. Den tilbringer hele vinterhalvåret i en rede ved jordoverfladen, hvor den sover vintersøvn. Først når forårssolen skinner, og træerne springer ud, kommer den ud af sit vinterhi og klatrer op i vegetationen, hvor den bygger rede.
Læs mere om Hasselmusen på naturbasen.dk
Fugle
Ravnene er meget karakteristiske for Bidstrup Skovene. Der lever flere par i skoven. De holder normalt sammen livet ud, og de er meget støjende, når foråret kommer og de skal hævde territorium, finde mage eller smide ungerne fra sidste år ud. Desuden er de store sorte fugle ikke til at tage fejl af. De er meget større end både krager og råger.
Der er også en god bestand af sangfugle. Alle de mest almindelige findes i Bidstrupskovene. Dertil kommer spætterne. Der er både sortspætte og stor flagspætte. Desuden er der ynglende skovsnepper. Skovsneppen er en af de få vadefugle, der lever i skoven. Der er også flere hulrugende fuglearter fx hulduen, der er specielt knyttet til gammel skov og ruger i hule træer. Af rovfugle kan man bl.a. møde musvåge, duehøj, spurvehøg og tårnfalk og rød glente.
Padder og insekter
Arbejdet med at fjerne dræn og genskabe vådområder har i det hele taget gavnet dyrelivet i Bidstrup Skovene. Også når det gælder insekter. Det vrimler fx med sommerfugle. Nogle af de sjældne er perlemorsommerfugl – både alm. perlemorsommerfugl, der slet ikke er så almindelig – og eng- og skovperlemorsommerfugl. Der er også mange guldsmede fx grøn mosaikguldsmed og plettet smaragdlibel. Blandt edderkopper kan du bl.a. være heldig at finde stor rovedderkop.
Planter
Du kan både se orkideer og finde blåbær. Spise dig mæt i skovhindbær eller se de kødædende planter soldug og vibefedt fange sine uheldige ofre.
Bidstrupskovene var fra begyndelsen en samling af mindre skove i det midtsjællandske højland, men i dag udgør skovene takket være den seneste erhvervelse af den hidtil privatejede Helvigstrup Skov en stor sammenhængende offentlig skov. Skoven ligger højt, 50 – 110 meter over havet , med Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj på 126 meter over havet, lige uden for skoven i Skjoldnæsholm. Bidstrupskovene er gamle skove med en varierede naturtyper som blandt andet skovenge og skovmoser. Desuden har skoven en lang historie – flere områder har altid været skovebevoksede, og det er afgørende for trivslen af forskellige arter. Netop derfor er væsentlige dele af Bidstrupskovene udpeget til urørt skov.
Det er gammelt skovområde, og jordbunden er meget varieret med både stiv lerjord, rent sand og en gruset blanding med mange store sten. Det giver fine vækstbetingelser for træer, og Bidstrup Skovene er da også dækket af en blanding af løvtræer med bøg som den dominerende art. Men der er også eg, ask, elm, ahorn, kirsebær m.m, og der er i tidens løb plantet en del gran i skoven. Planen er fremover at lade skoven udvikle sig selv mod en blandingsskov med løvtræer og færre nåletræer. Skoven er udpeget til Natura2000-område, hvilket betyder, at man netop skal beskytte bøgeblandingsskoven.
Køerne græsser i skoven
Man forsøger også at genskabe den lysåbne overdrevsskov, der blev skabt i middelalderen. I 2012 blev der derfor anlagt en græsningsskov på bakkerne syd for Hjortesø. Se kort. Ved at tynde ud i skoven og lade store træer stå, så kvæg kan græsse mellem træerne, genskaber man naturen, som den så ud flere steder i 1700-tallet. Det skaber også muligheder for planter, der ellers har svært ved at finde levesteder.
Kødædende planter
Mange af skovens lavninger er igennem tiden blevet fyldt op med plantemateriale og er dermed forvandlet fra søer til moser. Der er typisk blevet gravet tørv eller også er det plantet gran, men i dag forsøger man at genskabe de lysåbne vådområder, som der i forvejen er flere af fx Smuldmosen.
I Smuldmosen kan man finde mange spændende plantearter. Bl.a. de kødædende planter soldug og vibefedt. Vibefedt fungerer ligesom et fluepapir, mens soldug fanger sin føde ved hjælp af tentakler, der lukker sig om de uheldige ofre. Både soldug og vibefedt er også begyndt at dukke op på nogle af de nye genskabte vådområder i skoven.
Orkideer og blåbær
Der er også flere slags orkideer at se i Bidstrup Skovene, fx tyndakset gøgeurt, nikkende hullæbe, skov-hullæbe. Man kan også finde otteradet ulvefod, gul star og liden steffensurt, druemunke, skovspringklap samt leverurt og rederod. Alle er relativt sjældne eller meget sjældne i Danmark.
Bidstrup Skovene indeholder også overdrev og hedearealer, der udviklede sig på grund af intensiv græsning og fældning i skoven. I Heide Overdrev kan man finde rester af en flora, som man ellers ikke forventer at finde på Midtsjælland. Det er fx lyng og blåbær.
Find flere planter i de forskellige dele af skoven på naturbasen.dk