Forår
Lærken er kommet som en af de første forårsbebudere, og på en fin dag kan du høre dens glade triller højt over bakkerne. De første trækfugle ses på vej mod nord. Flere af vadefuglene stopper og får sig et måltid muslinger og snegle i lagunen ved Sanddobberne. Citronsommerfuglen med sin klare gule farve er årets første sommerfugl.
Når snylteplanten skælrod blomstrer i Bymosen i april og maj, er jordbunden helt lyslilla.
På kystklitterne ved Sanddobberne kan du meget vel støde på en snog eller en hugorm, der ligger i lyngen og soler sig. Mange trækfugle lægger vejen forbi Bjergene, hvor de benytter sig af de opvinde, der skabes, når solen varmer bakkerne op. Du kan se rovfugle på træk, men du kan også være heldig at se traner.
Hornfisken kommer i maj. Et godt sted at fange den er langs kysten ved Vindekilde Strandvej. Fiskene kommer tæt ind på land, så det er bare med at trække i waders og finde fiskestang og fisketegn frem.
I Kårup Skov er bøgen sprunget ud, og sidst i maj kan du høre nattegalen i Bymosen og i Vægterkrattet. I Vægterkrattet er jordbunden visse steder helt hvid af ramsløg. Ramsløg smager som hvidløg, og du kan plukke dem og bruge dem til middagsmaden derhjemme.
Sommer
Den sjældne orkidé hylde-gøgeurt blomstrer på Rævebjerg. Den findes både i gul og i rød. De to varianter kaldes populært Adam og Eva.
Nu er egen også sprunget ud. Kårup skov genlyder af fuglesang. Rådyrene har fået lam, og hvis du er rigtig heldig, kan du måske få rævehvalpene at se, når de er ude at lege. Ved Orehøje er der helt gult af de høje spir fra filtet kongelys.
Det er blevet højsommer, og stranden ved Sanddobberne tiltrækker masser af mennesker på jagt efter sol og et afsvalende bad i havet. I skoven kan du lede efter hindbær i lysningerne. Skoven er mørkegrøn nu og meget stille. Alle folk er på stranden. På de tørre bakker vrimler det med spændende overdrevsplanter. Du kan bl.a. finde vellugtende gulaks og hjertegræs. Hjertegræs er nem at kende, fordi frugtstanden ligner et lille hjerte.
Hybenrosen er en invasiv art, som man gerne vil udrydde. Men der er ikke noget i vejen med hybenfrugterne, som du kan plukke til din egen hjemmelavede hybenmarmelade – fuld af C-vitamin. Det er også nu, lyngen blomstrer, og de første brombær bliver modne.
Efterår
Du kan gå på svampejagt både i skoven og på overdrevet. I skoven kan du finde kantareller og tidlige rørhatte, og på overdrevet er der fx champignons og blækhatte, hvis det har regnet ordentligt. Der er også mange brombær, som du frit må plukke til dit eget forbrug.
Fuglene begynder så småt at forberede trækket sydover, og sidst på måneden og i begyndelsen af oktober kan du ofte se dem i stort tal fra den yderste krumodde ud for Sanddobberne.
Nu begynder skoven at iklæde sig sine smukke efterårsfarver. Rødeg og spidsløn er med til at give de smukke røde farver midt i alle de gule og brune nuancer. I skovbunden fouragerer skovsnepper, inden de fortsætter mod England, hvor de overvintrer. Dyrene har travlt med at spise sig fede inden vinteren. Det er et rigtig godt tidspunkt at fiske ørreder langs kysten.
Det er tid at trække i gummistøvler og gå en rigtig lang tur i skoven, i bakkerne eller langs med stranden. I skoven kan du være heldig og finde tragtkantareller. På overdrevet kan du høste slåen, der helst skal have haft en snert af frost for at få den rigtige sødme.
Vinter
Det er snart jul. Du kan samle kogler, grene, svampe og mos i skovbunden. Men husk at du kun må tage, hvad der ligger på jorden – og kun hvad der svarer til en fuld bærepose.
Vinteren er også et godt tidspunkt at lede efter dyrespor i sneen. Du kan fx følge rævens fodspor og se, om den har haft held med jagten. Måske er der blodspor i sneen. For alle dyr er vinteren en kamp for at overleve.
Læs mere om dyrespor i vinterlandskabet
Rævene har rolletid – det vil sige parringstid. Og du kan være heldig en frostklar aften i januar-februar at høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand.