Historie - Bjergene i Odsherred

Bjergene i Odsherred blev skabt under og efter den sidste istid for ca. 15.000-18.000 år siden.

Her dannedes de tre højderygge – Odsherreds-buerne – som udgør Odsherreds ”skelet”. Vejrhøjbuen er den største og mest markante. Buen strækker sig fra Vindekilde og Bjergene over Veddinge Bakker og videre nord om Asnæs ud til Isefjordskysten. Vejrhøj midt i Bjergene er med sine 121 meter over havet det højeste punkt og dermed kronen på det særprægede morænelandskab.

Selv om der ikke er så mange fund fra oldtiden i Bjergene og Kårup Skov, ved vi, at der har boet mennesker i Odsherred lige siden tidlig stenalder. Hele Odsherred er oversået med gravhøje – de fleste fra bronzealderen. I alt er der registreret op mod 1000 gravhøje i Odsherred.

Vejrhøj er en af Sjællands største og mest markante gravhøje med en storslået udsigt over store dele af Sjælland. I Vejrhøj Skov ligger der seks mindre gravhøje og i Brydebjerg Skov lige i nærheden yderligere fire. Ved Orehøje i Kårup Skov er der registreret tre gravhøje og nord for Rævebjerg endnu en. I bronzealderen gik havet helt ind til foden af Vejrhøj, og de mange gravhøje må have været et imponerende syn fra havet.

Dragsholm Slot – den store godsejer

Dragsholm Slot hører til en af landets ældste ikke kirkelige bygninger.
Man mener, at det stammer helt tilbage fra 1215 og blev bygget af Roskilde-bispen Peder Sunesen. Efter reformationen overtog kronen slottet og de store jordarealer, der hørte med – heriblandt Bjergene og det, der i dag er Kårup Skov.

Husmændene og den magre jord i Bjergene

Godset kom på private hænder i 1664 og har været det siden. Ved en af de store landboreformer blev de magre jorde på Bjergene ud mod Kattegat udstykket til 35 husmandslodder.

Jorden var så kuperet og mager, at den stort set ikke kunne bruges til andet end græsning. Det tvang husmændene til at supplere indtægterne med fiskeri eller ved at arbejde som daglejere for godsejeren. Mange af de en gang så fattige husmandssteder ligger stadig og trykker sig i det bakkede landskab. Forskellen er, at det i dag er eftertragtede sommerboliger.

Husene i Bjergene blev allerede i 1950erne pålagt en privat særfredning, som betyder, at husene skal holdes i jordfarver, med stråtag m.m.

Naturens egen historie

For naturen har den manglende dyrkning været en gave. En del af arealerne har hverken været pløjet eller gødet i nyere tid. Det betyder, at området rummer nogle af Sjællands fineste arealer med overdrev. Her har sjældne planter som fx vellugtende skabiose, hylde-gøgeurt og bakkesoløje overlevet. Rævebjerg er et eksempel på overdrev, når det er allerbedst.

Overdrev er en naturtype, der har tilpasset sig græssende dyr, og som er opstået igennem årtusinder. Planterne har tilpasset sig den næringsfattige jord, og artsvariationen er ekstremt stor. Helt op til 50 forskellige planter kan man finde bare på en enkelt kvadratmeter.

Det betyder helt enestående forhold for såvel insekter som for fugle. Fx er mere end halvdelen af de danske sommerfugle knyttet til biotopen overdrev.

Malerne i Odsherred

Det smukke og dramatisk særprægede landskab har tiltrukket mange kunstmalere. En af de første, der slog sig ned i nærheden af bjergene var maleren Karl Bovin, (1907-85), der bosatte sig i Ordrup i 1930erne. Herfra malede han de bølgende landskaber og blev en kendt skikkelse på egnen sammen med sine malervenner.

Odsherreds-malerne er anerkendt som en af Danmarks fire betydningsfulde malerkolonier, og den dag i dag er der mange malere, der søger til Odsherred.

Kårup Skov tilplantes

Kårup Skov er plantet på gammelt overdrev og sandede marker. Området blev købt af en savværksejer og tilplantet med mange forskellige træarter omkring 2. verdenskrig. Skoven er derfor meget varieret, og i dag, hvor man satser på naturnær skovdrift, fremstår den mere og mere som en naturskov, hvor eg, bøg, rødeg, hassel og birk får lov at så sig selv.

Fredet og beskyttet

I dag ejer Naturstyrelsen Kårup Skov på i alt 167 hektar og ca. 90 hektar af de i alt 309 hektar fredet jord i Bjergene. På kortet er fredningsgrænsen markeret med en rød linje.

Se på kortet i vandretursfolderen

Fredningen blev gennemført i 2009, og den gælder såvel statens som de privatejede områder. Fredningen skal bevare landskabet og sikre og forbedre de biologiske værdier. Den betyder også, at der ikke må bygges nyt i området.

En del af Danmarks Naturkanon

I 2009 blev Bjergene – som en del af Odsherred-Saltbæk Vig-området – udpeget til et af de 16 danske områder i Danmarks Naturkanon. Naturkanonen har til formål at gøre os klogere på naturen og give inspiration til oplevelser.

Natura 2000

Bjergene er også Natura 2000-beskyttet. Natura 2000 er EU's værktøj til at sikre betydningsfuld natur og garantere og forbedre leveforhold for visse dyr og planter. Sejerøbugten er et vigtigt Natura 2000-område for overvintrende sortænder, fløjlsænder og edderfugle, der har adgang til føde i muslingebankerne.

Geopark Odsherred

Bjergene i Odsherred med Vejrhøj indgår i Odsherreds ”geologiske skelet”, der består af de tre Odsherredbuer. Buerne er et vigtigt argument for, at Odsherred er blevet udnævnt til Danmarks første geopark. Geoparkerne er et projekt under FN's organisation Unesco og har til formål at bevare og beskytte vor geologiske arv.