Dyr
Hvad enten du brænder for at se den mægtige havørn, tusindvis af troldænder eller bare gerne vil støde på et rådyr eller høre nattergalens sang. Så er der masser af dyreoplevelser i Boserup Skov.
Rådyr og dådyr
Indtil for 10-15 år siden var der slet ingen råvildt i Boserup Skov, men i de senere år er der kommet en stor bestand af rådyr. Der er nu også en god bestand af dåvildt til skoven. De er formentlig svømmet over fra Bognæs eller er gået over isen.
Troldænder i tusindvis
Fuglelivet er rigt i Boserup Skov, og fugletårnet ved Store Kattinge Sø er et godt sted at studere vadefugle som fx klyder og toppet lappedykker. I vinterhalvåret bruger 10.000-20.000 troldænder søen som hvilested efter at have fourageret på Roskilde Fjord om natten. Store stæreflokke bruger om efteråret rørskoven som overnatningsplads. Du kan også se hvinand, bjergand, stor skallesluger og knopsvaner. Om sommeren kan du høre vandrikse, sivsanger og græshoppesanger, og om vinteren holder isfuglen til ved Kattinge Værks udløb.
Skoven er fuld af sang
Skoven huser også et væld af forskellige sangfugle. Du kan høre nattergal, rødstjert, mejser, musvitter, munk og stillits bare for at nævne nogle få arter. Der er også spætmejse og stor flagspætte, der bygger rede i gamle hule træer, og på en stille forårsdag kan du tydeligt høre, når de lader næbbet tromme. Det lyder nærmest som maskingeværsalver. I gode år, hvor bøgen bærer rigeligt med frugt, kan man opleve flokke med tusindvis af kvækerfinker. Der er også mange ugler i Boserup Skov, og senest er ravnen kommet til skoven, hvor den yngler.
Havørnen på besøg
Fiskehejrer og skarv har begge kolonier på Bognæs og ses ofte. Havørnen yngler også på Bognæs, og af og til kan du se dem slå et slag ind over kystlinjen og Kattingesøerne. Du kan også være heldig at se fiskeørne, der jager ud over Kattinge Vig. Af andre rovfugle kan nævnes musvåge og duehøg. I forårs- og efterårsmånederne er der mange trækfugle at se.
Andet vildt
Der er både ræve og grævlinger i skoven. Der er i hvert fald tre større gravkomplekser, og hvis du er heldig, kan du opleve rævehvalpene, når de kommer ud af graven for at lege. Grævlingerne er sværere at komme tæt på. De lever sammen i storfamilier i deres grave. Masser af egern og mus er der også i skoven, og der er både stålorm og snog, men derimod ingen hugorme. I søerne og vandhullerne kan du finde masser af tudser og frøer og både stor og lille vandsalamander.
Genskabelsen af Dyremose betyder også endnu bedre forhold for især insekter og sommerfugle. Du kan bl.a. se dagpåfugleøje, det hvide c og kejserkåbe. Den sjældne rødrandede maskebille er også set i Boserup Skov.
Planter
Med 70 forskellige svampearter er Boserup Skov lidt af en guldgrube for svampejægere. Men det allerbedste er nok at se skoven med sit tæppe af anemoner en forårsdag i april. I Boserup Skov kan du både se hvide, blå og gule anemoner – og masser af dem.
Boserup Skov er særligt kendt for sin smukke forårsflora herunder den sjældne blå anemone. Skoven er meget frodig, og måske fordi der ikke har været rådyr i skoven i mange år, trives anemonerne bedre her end i mange andre skove. Men det er ikke bare anemonerne, der gør forårsskoven til noget helt særligt. Flere steder kan man også opleve et tæt tæppe af hulrodet lærkespore – både i rødlilla og i hvidt – og den fladkravede kodrivers gule blomster. Lungeurt og skovmærke er også at finde i skovbunden, og der er masser af ramsløg.
Skoven rummer mange gamle træer, et uforstyrret moseareal, Rørmosen, samt lysåbne arealer og flere søer og vandhuller. Den varierede skov giver gode vilkår for en lang række planter og dyr, og særligt de genoprettese moser har været afgørende for mange insekter og sommerfugle. Blandt andet derfor er væsentlige dele af Boserup Skov udpeget til urørt skov.
Stævningsskov
I Boserup Skov, der er på 220 hektar, er bøgen det mest almindelige træ, og der findes mange store gamle og smukke eksemplarer. Men skoven rummer også mange andre løvtræer som fx eg, ask, birk, hassel, lind,spidsløn og ahorn, hvoraf sidstnævnte bliver mere og mere almindelig i de danske skove på bekostning af bøg og eg. Elmen er også på vej tilbage, efter at have været helt nede pga. elmesygen. Nu er det ask, der trues af en svampesygdom. Stævningsskoven i det sydvestlige hjørne af Boserup Skov består hovedsageligt af asketræer fra midten af 1800-tallet. Siden er de blevet fældet/skåret helt ned med jævne mellemrum og har derved fået sit helt specielle udseende med masser af tynde stammer og en tæt og grøn underskov.
Orkideer og anemoner
Genskabelsen af Dyremose er vigtig for et rigt planteliv i skoven. Her kan man blandt andet finde firblad, kongelys og andre spændende arter, og i skovbrynene ud mod Kattinge Vig findes den sjældne soløje og orkideen rederod. Det er også et godt sted at se blå anemoner.
Svampeparadis
Den muldrige skovbund betyder, at mange svampe trives. Om foråret er der morkler. Du kan både finde spiselig morkel, hættemorkel og stenmorkel. Men morklerne er eftertragtede, og der er mange, der er ude at lede. Senere dukker kantarellerne op, og så er det tid til rørhatte og champignoner. Der er mindst 70 forskellige svampearter i Boserup Skov, og blandt svampekendere regnes skoven som lidt af en guldgrube. Husk at du skal være helt sikker på en svamps identitet, før du skal vove at spise den, og husk at friske morkler er giftige og altid skal afkoges, før de kan spises.
Gustav Wied og anemonerne
Den danske forfatter Gustav Wied, der boede i Roskilde fra 1898 til sin død i 1914, har sandsynligvis været en jævnlig gæst i Boserup Skov. I hvert fald priser han skovens anemoner i sin roman Knagsted. Her skriver han: ”Den berømte Boserup Skov, hvor anemoner blomstrer tidligere og skønnere end noget andet sted i Danmark”.