Historie - Boserup Skov

Der har været mennesker i det, der nu er Boserup Skov, lige siden jægerstenalderen. I jernalderen og vikingetiden har man ryddet skov og dyrket jorden, der kom i den mægtige Roskildebisps besiddelse. Siden blev kongen ejer, men han forærede i 1661 skoven til københavnerne. I dag tilhører Boserup Skov staten.

Boserup Skovs historie

Da isen trak sig tilbage efter den sidste istid for ca. 13.000 år siden efterlod den det, der nu er Boserup Skov som en stor knold af frugtbar og kalkholdig moræneler. Området var næsten en ø og Kattingesøerne var en arm af Roskilde Fjord.

Vi ved, at der har boet mennesker i området lige siden jægerstenalderen. Der er fx registreret seks køkkenmøddinger på skrænterne ud mod fjorden. Udover rester af stenaldermåltider bestående af bl.a. østers og blåmuslinger er der fundet flintafslag fra stenalderredskaber. Et tydeligt tegn på menneskelig aktivitet.

Skjoldunger og vikinger

Der er også registreret ni gravhøje i skoven. De fleste menes at være fra bronzealderen. Desuden er der flere steder spor efter agerbrug i jernalderen. Egnen omkring Roskilde var centrum for sagnhistoriens første danske kongeslægt – skjoldungerne – og sikkert er det, at det med Harald Blåtand blev et betydeligt magtcentrum i landet. Der er også fundet spor efter tre nu forsvundne bebyggelser i området. Sighærstorp, Boserup og Biscopstorp. De to første menes at stamme fra vikingetiden.

Den mægtige Roskildebisp

Da Danmark bliver kristent bliver Roskilde også et vigtigt bispesæde. Vi ved, at det er Knud den Store, der indsætter den første Roskildebisp, Gerbrand, for ca. 1000 år siden. Roskildebispen bliver hurtigt en af landets mægtigste mænd og jordbesiddere, og i middelalderen hørte næsset mellem Kattingesøerne og Roskilde Fjord – den nuværende Boserup Skov – under Bidstrupgård, der ejedes af Roskildebispen. Af en jordebog fra 1300-tallet fremgår det, at Roskildebispen ejede 2600 bondegårde svarende til omkring en fjerdedel af alle bondegårde på Sjælland. Man kan stadig se ruinrester af bispeborgen midt i det område, hvor Sct. Hans Hospital nu ligger mellem Roskilde by og Boserup Skov.

En gave til København

Reformationen satte imidlertid et punktum for kirkens store jordbesiddelser. Det daværende Boserup Skov, der på det tidspunkt udover skov også bestod af landbrug med gårde og huse, overgik til kongens eje, hvor det forblev, indtil Frederik III i 1661 – kort efter svenskekrigenes ophør – gav Boserup Skov til Københavns By. Gaven var en tak til byens borgere, der så modigt havde forsvaret København under svenskernes belejring. I gaven indgik udover Bosrup Skov også store landbrugsarealer rundt om skoven samt en række skove mm. ved Hvalsø mellem Roskilde og Ringsted. Skoven blev i Københavns eje, indtil kommunen solgte den til staten i 1995.

I 1801 fik Boserup Skov sin første plan for, hvordan skoven skulle drives, så den hvert år kunne give en vis mængde træ. På det tidspunkt var der enorm mangel på træ over hele landet, og der var derfor et stort behov for at udvikle skovbruget.

Skovpavillonen

Hele området blev fredet i 1980 og har i mange år været udflugtssted for borgerne i Roskilde by. Der var tradition for, at årets første familieudflugt var en skovtur til Boserup Skov, hvor man kunne beundre anemonerne og de første spæde blade på bøgetræerne. Frokosten kunne man indtage på skovpavillonen, der blev opført i anden halvdel af 1800-tallet. Traktørstedet lå i den sydligste ende af skoven tæt på Boserupvej, og her er der blevet holdt lørdagsballer, hvor Roskildes ungdom slog sig løs. Pavillonen blev revet ned i 1941. I dag kan man igen få lidt at spise og drikke på cafeen på Naturcentret. Lørdagsballer må man derimod undvære.

Skov for dyr og mennesker

Boserup Skov er stadig en produktionsskov, men skovbruget er kombineret med hensyn til såvel dyre- og planteliv som til skovens gæster med en række tilbud om aktiviteter og naturoplevelser. Senest er man gået i gang med at genskabe Dyremose – en lysåben eng – der kan blive et vigtigt levested for skovens dyr og især sommerfugle og insekter. I stævningsskoven kan man opleve en gammel driftsform, der var knyttet til det selvforsynende landbrug, hvor man med mellemrum skar alle træer helt ned for at lade dem vokse op igen. Træ, grene og løv blev brugt til byggeri, redskaber og foder. Stævningsskoven giver et helt andet og spændende skovbillede med en tæt og grøn underskov. Andre steder fx i Rørmosen kan skovens gæster opleve stort set urørt skov.

Navnet Boserup Skov

Boserup Skov har fået sit navn efter landsbyen Boserup, der engang lå i skoven, der hvor Naturcentret nu ligger. Landsbyen menes at stamme fra vikingetiden.