Dyr og planter i Gulddysse Skov

I dag er de fleste hegn fjernet, og rådyrene har indtaget skoven. Der er en stor og sund bestand. Og området ved Gulddysse Skov er da også kendt af jægere for sine meget kraftige og smukke bukke. De kan være vanskelige at få øje på i den tætte unge skov, men hvis du ser rigtig efter, kan du se deres stier eller veksler, som man kalder dem.

Du har størst chance for at få øje på et rådyr ved daggry eller solnedgang ved et af de mange indre eller ydre skovbryn. Om vinteren går rådyrene i spring – det vil sige i større flokke – og så er de nemmere at få øje på.

Der er mange ræve i Gulddysse Skov, og grævlingen er set i skoven, men man ved endnu ikke, hvor graven er. Grævlingen er et meget socialt dyr. De bor sammen i klaner og er nemmest at få øje på ved solopgang eller sent på aftenen, da de er nataktive.

Du vil helt sikkert også se egern på din tur igennem skoven. I hvert fald om efteråret, hvor de er på jagt efter nødder i hasselbuskene, som der er plantet mange af i skovbrynene.

Her vil du også finde mange forskellige fugle, der finder ly og læ i buskene. Du kan fx se sjagger og silkehale, der spiser sig mæt i bær. I det hele taget er der et rigt fugleliv i Gulddysse Skov. Der er svaler, viber, sanglærker og engpiber, som man forbinder med det åbne land, og skovens fugle som fx skovskade, skovpiber og gransanger. Der er endog observeret såvel ravn som stor flagspætte, hvilket man normalt ikke vil finde i så ung en skov. Dertil kommer en masse rovfugle som fx musvåge, rørhøg, blå kærhøg og tårnfalk.

Den store variation skyldes, at der stadig er åbent land og områder med meget unge træer i skoven. Samtidig med at der enkelte steder findes områder med gamle træer. Det er typisk på steder, hvor der tidligere har ligget gårde eller andre bygninger.

Søerne tiltrækker mange dyr. Det varede ikke længe, før de første fisk indfandt sig. Det er fuglene, der bringer dem med sig, når fiskenes æg klæber fast på deres fødder og fjer.

Der er også set grågæs og svaner samt fiskehejre i Gulddysse Skov. Og i begyndelsen af juni kan du være heldig at høre nattergalen synge.

Dertil kommer en masse frøer og tudser. Der er både stor og lille vandsalamander ved søerne samt butsnudet frø og skrubtudser. Den store vandsalamander er let at kende. Den bliver 16 cm lang, og maven er svovlgul med sorte pletter. Forår og sommer lever den i søer og vandhuller.

Der er sået eller plantet over en kvart million træer og buske i Gulddysse Skov. I alt 23 forskellige arter.

Over 80 procent er løvtræer – først og fremmest bøg og eg men også ask, el, birk, kirsebær, avnbøg, lind og ær. Ti procent er nåletræer – mest rødgran og douglasgran. Resten er buske. I buskbæltet ned mod Gundsømagle produceres frø til planteskolerne. Det er typisk danske arter som fx tjørn, slåen, kvalkved, hyld, abild, hassel og dunet gedeblad.

Af samme årsag planter man såkaldte ”ammetræer” mellem de små bøgetræer. Det kan fx være kirsebær eller lærk, der vokser hurtigt og dermed tvinger bøgetræerne til at søge op mod lyset.

Efter nogle år bliver der tyndet ud i rækkerne, og det vil med tiden give skoven et langt mere vildt og naturligt præg. Til den tid kan træerne også klare sig i kampen mod markens ukrudt.

Træerne er sat med maskine i lange lige rækker. Det er ikke fordi, man synes, at det er det kønneste. Men det er effektivt, og så kan man harve mellem rækkerne, mens træerne er små. Ellers risikerer de at blive kvalt i ukrudt. Der bliver nemlig ikke sprøjtet eller gødet i Gulddysse Skov.

De helt små træer bliver indhegnet, så rådyrene ikke kan spise skuddene og sinke væksten. En anden fare for de unge træer er musene, der gnaver i barken. I det hele taget er det ikke helt enkelt at få skoven til at vokse op fra bar mark. Især bøgetræer har svært ved at skyde i vejret på egen hånd.

Markens planter er nemlig stadig at finde i Gulddysse Skov, der er gammel landbrugsjord. Her er masser af brændenælder, tidsler, mælkebøtter og alle mulige forskellige græsser. Derimod kan du kigge langt efter anemoner. Ligesom mange andre af skovens planter tager det år før de indfinder sig. Hist og her dukker der en bregne op, men ellers er det stadig markplanterne, der dominerer.