Dyr
Udover rådyr er der harer, fasaner og ræve samt egern. I plantagen kan du også møde natuglen. Om efteråret kan du se både stor og lille korsnæb, der har travlt med at pille frø ud af koglerne på lærketræerne.
Læs mere om natuglen på Arter.dk
Et mejsetog
Du kan også opleve et mejsetog. Det er småflokke af fugle af helt forskellige arter, der slår sig sammen for at finde føde og hjælpe hinanden med at holde udkig efter rovfugle. I et mejsetog kan der fx både være musvitter, blåmejser, sortmejser, sumpmejser og træløbere.
Ved Flyndersø, der indimellem er oversvømmet, er der mange fugle. Grågæs med deres gæslinger græsser på de åbne arealer, og her kan du også se viber og rødben. Om efteråret kan der være mange bekkasiner, som gemmer sig i græsset og først flyver op, når man næsten er ved at træde på dem.
Læs mere om rødben på Arter.dk
Havørne og traner på træk
Ved de store fugletræk – især om foråret og bedst når vinden er i øst – kan du se masser af rovfugle.
Først og fremmest musvåge, spurvehøge, rørhøge, fiskeørne og hvepsevåger. Men du kan også være heldig at spotte en havørn og på gode dage se traner på træk. Mange småfugle lægger deres trækrute forbi Odsherreds nordspids. Fugle kan generelt ikke lide at flyve over vand og vælger som regel den korteste vej over havet.
Hugorme og sommerfugle
På klitheden skal du holde udkig efter snoge og hugorme, der ligger og soler sig. Der er også mange firben i lyngen.
I området i og omkring Rørvig Sandflugtsplantage finder du mange sommerfugle. Det kan være citronsommerfugl, nældens takvinge eller skovblåfugl og almindelig blåfugl. Men der er også set markperlemorsommerfugl, der er rødlistet, og sandrandøje og græsrandøje.
Se flere observationer på naturbasen.dk
60 millioner år gamle hajtænder
Den stenede kyst ved Korshage består for en stor del af en art kalksten, der kaldes grønsandskalk. Den er fyldt med forsteninger. Og hvis du er rigtig heldig, kan du måske finde forsteninger af bl.a. hajtænder og søpindsvin, der levede i det subtropiske hav, der dækkede området, da kalken blev aflejret for 60 millioner år siden.
Grønsandskalk ses sjældent i Danmark. Kun her ved Rørvig Strand og ved Køge Å. Når kalken er synlig, skyldes det, at istidens gletchere har revet store blokke løs af undergrunden.
Planter
Rørvig Sandflugtsplantage blev plantet fra ca. 1867 på et landskab af klitter med flyvesand. Ud mod havet og de yderste sandklitter blev der plantet bjergfyr og klitfyr, der er særdeles hårdføre. Alligevel kan man i dag se, at den yderste række træer ud mod Kattegat er krogede af vind og vejr.
Lidt længere ind er der plantet østrigsk fyr og den rødstammede skovfyr. Med årene er der bl.a. kommet eg, bøg og birk til. Og skoven bliver mere og mere præget af løvtræer.
Om efteråret er der svampe i plantagen. Du kan både finde rørhatte og violet ametysthat. Derimod skal du være heldig for at finde kantareller. I det hele taget er vegetationen i skovbunden sparsom.
Hybenroserne invaderer klitheden
Andre planter på klitheden og overdrevsarealerne ved Korshage og Skansehage er fx krybende pil, gul evighedsblomst, revling, blåklokke, bynke, blåtop og timian. I de senere år er dele af klitheden groet til med rynket rose rosa rugosa. Naturstyrelsen gør et stort arbejde for at holde den invasive hybenrose nede, og længere ude mod Flyndersø, Korshage og Skansehage hjælper heste og kreaturer til med til at holde roserne samt gyvel og tornblad nede.
Læs mere om rynket rose på Arter.dk
Istidens rensdyrlav
Ud mod havet strækker sig et bælte af klithede med lyng. Her er også rensdyrlav, der vokser i læ mellem lyng og spredt græs. Lav vokser kun nogle få millimeter om året. I Danmark indvandrede rensdyrlav lige efter istiden. Så kom rensdyrene, og efter dem kom de første mennesker, rensdyrjægerne.
Orkideer i de sumpede områder
Området ved Langesø ved Korshage er sumpet og kendt for sine orkideer. Det er først og fremmest maj-gøgeurt, men man kan også være heldig at finde kødfarvet gøgeurt, salep-gøgeurt og sump-hullæbe, der alle er fredede.
Læs mere om maj-gøgeurt på Arter.dk
Af andre sjældne blomster i de våde områder ved Flyndersø og Langesø kan nævnes vibefedt og mygblomst. Vibefedt er en af vore kødædende planter. Den fanger sit bytte med sine ekstremt klæbrige blade.
Læs mere om vibefedt på naturbasen.dk
Planterne hvas avneknippe og butblomstret siv, der begge er typiske for naturtypen, findes også i området. Ligesom trevlekrone og masser af alm. fredløs.
Marehalm og hjelme
I de store flotte klitter ud mod Kattegat er der meget lidt næring til planterne. Her er det mest marehalm og hjelme, der med sine lange rødder holder flyvesandet på plads. Af andre planter, der klarer livet i sandet, kan nævnes forskellige arter af brandbæger, sand-frøstjerne, smalbladet høgeurt, strandmælde og ris-dueurt, der er rødlistet og sjælden.