Historie - Rørvig Sandflugtsplantage

Oldtid

Et fund af en pilespids ved Nakke by lige syd for Rørvig viser, at der har været stenalderjægere i tiden 11.400-10.500 før vor tid. Det betyder, at nogle af de første jægere, der kom til Danmark, efter at isen begyndte at trække sig tilbage for ca. 15.000 år siden, lagde vejen forbi Rørvig-halvøen.

På det tidspunkt var Danmark en del af det store nordeuropæiske lavlandsområde. Kysterne lå, hvor der i dag er hav.

Omkring 6500 år f.v.t. bliver klimaet fugtigere og varmere. Havet stiger og landet oversvømmes. Man regner med, at stenalderhavets vandstand var 4,5 meter over den nuværende. Det der i dag er Rørvig Sandflugtsplantage, Korshage og Skansehage lå under havets overflade. Odsherreds nordspids var delt op i en række øer.

Siden har landet hævet sig, og områderne mellem øerne er tørlagt. Det er på den tørlagte havbund, at de store sommerhusområder og Rørvig Sandflugtsplantage findes.

Guldringen i vandet

Området har været attraktivt for såvel stenalderens som bronzealderens mennesker, og inden for de gamle kystskrænter er der gjort mange fund fra fortiden.

Et af de mere bemærkelsesværdige men sene fund stammer fra vikingetiden. Det er et 12,5 cm langt stykke af en guldring bestående af sammenflettede guldstænger. Ringen vejer over 100 gram og blev fundet i vandet ud for Korshage.

Vikingernes havn ved Isøre

Netop vikingetiden har måske været en storhedstid for Rørvig, som man mener, er identisk med det sagnomspundne Isøre, der ifølge krønikeskriveren Saxo var Danmarks ældste fælles tingsted. Her er kongerne Harald Hen og Niels ifølge Saxo blevet kåret i årene 1076 og 1104.

Udover at være tingsted rådede Isøre over en vigtig havn, hvor vikingerne samledes, når de gik i leding eller på krigstogt, som man ville sige i dag.

Kongestenen på Isøre Tingvej, markerer, at der har ligget et tingsted. Man ved ikke, hvor hverken tingsted eller havn lå. Men teorien om, at havnen lå ved den nuværende Skansehage bugt – i dag en yndet ankerplads – holder ikke. Skansehage fandtes ikke i sin nuværende form dengang.

I stedet mener man, at Isøre Havn måske har ligget ved Langesø Mose ud mod Skansehage, og at indsejlingen har været nogenlunde der, hvor man fandt en kraftig guldring fra vikingetiden. Enkelte placerer havnen, hvor vikingerne samledes for at gå i leding ved Nakke.

Historie

Isøre eller Rørvig

Isøre skal også have været navnet på Rørvig by indtil 1300-tallet, hvor de skriftlige kilder holder op med at bruge navnet Isøre for i stedet at tale om Rørvig.

Rørvig Kirke, hvis ældste del stammer fra 1200-1250, ligger langt fra Rørvig by, og man har længe ment, at byen blev flyttet til sin nuværende beliggenhed som følge af sandflugten. Men der er ikke gjort nogen fund, der understøtter teorien, og faktum er, at det stadig er lidt af et mysterium, hvorfor kirken ligger, som den gør.

Sandflugten

Sandflugten, der tog fart i 1500-tallet, var og blev i de næste århundreder en plage for befolkningen i området. Det var også en årsag til, at mange rørvigensere opgav landbruget og i stedet ernærede sig ved fiskeri og færgefart.

Rørvig og Nakke byers overdrev lå ud mod Kattegat. Jorderne var så magre, at man ved landboreformerne omkring år 1800 ikke flyttede husmandsfamilier ud på dem. Derfor var det enkelt at ekspropriere hele arealet mod en passende erstatning.

Man havde forsøgt at stoppe flyvesandet ved at bygge gærder. Men det hjalp først rigtigt, da man i 1867 besluttede at beplante det område, der var blevet eksproprieret. Det er nu Rørvig Sandflugtsplantage. Der blev plantet bjergfyr og klitfyr længst ude mod klitterne og havet. Længere inde skovfyr og østrigsk fyr. Træerne skulle stoppe flyvesandet, og det lykkedes.

Bruden fra Rørvig

Den norsk-danske forfatter Henrik Steffens (1773-1845) beskriver i sin novelle ”Bruden fra Rørvig” en sandstorm fra egnen ved Rørvig. Naturen er uregerlig, vild og uden for kontrol. Et billede på digterens eget sind:

”Idet jeg ensom red gennem den øde egn, rejste sig fra norden af en storm blandet med torden fra havet. Bølgerne hævede sig, skyerne jagede hinanden uroligt, himlen blev mørkere og mere truende, sandet begyndte at bevæge sig i stedse større masser under hestens fødder, hævede sig i hvirvler og opfyldte luften. Vejen var ukendelig, og hesten sank halvt ned i det løse sand. Himmel, jord og hav sammenblandedes, og alle genstande indhylledes i en jord- og sandsky ...”
Henrik Steffens, 1824

Skansehage og englænderne

I årene 1807-14 var Danmark og England i krig. Krigen brød ud, da englænderne i 1807 bortførte den danske flåde. Uden flåden lå de danske kyster ubeskyttede, og man besluttede derfor at opføre en række skanser og batterier rundt langs kysterne. Heriblandt ved Skansehage. Forsvarsværket skulle hindre fjendtlige skibe i at sejle ind i Isefjorden.

Der blev efter mange bryderier – bl.a. som følge af sandflugten – opført en 5-sidet såkaldt redoute og et halvcirkelformet batteri begge udstyret med kanoner.

Forsvarsværket kom imidlertid aldrig i aktion, og da krigen var forbi i 1814, blev skanserne rømmet og fik lov til at forfalde. I dag kan man se resterne af den 5-sidede redoute i landskabet.

Sommervillaerne

Omkring år 1900 fik det københavnske borgerskab øjnene op for de rekreative værdier i Rørvig. Den pragtfulde sandstrand og det særprægede hede-, klit- og overdrevslandskab samt sandflugtsplantagen.

De første sommervillaer dukkede op, og omkring slutningen af 1. verdenskrig tog udstykningen fart. 20-60 øre pr. kvadratalen kostede grundene (en kvadratalen er ca. 60x60 cm). I de efterfølgende år udstykkedes området inde bag Rørvig Sandflugtsplantage.

Siden er udviklingen med sommerhusudstykning fortsat. Men Rørvig Sandflugtsplantage samt områderne langs kysten ved Flyndersø, Korshage og Skansehage, der alle tilhører Naturstyrelsen, er fredede og Natura 2000 beskyttede. Det skal sikre, at de rekreative værdier og det for Sjælland så særprægede landskab ikke bare overlever sandflugt men også turismen.