Dyr
I Stokkebjerg Skov finder du de fleste af skovens dyr. Her er en stor og sund bestand af rådyr. Der er mange ræve, og derudover gemmer skoven på et stort og meget gammelt grævlingekompleks.
Grævlingen er et socialt dyr, der lever i storfamilier – også kaldet klaner – i underjordiske huler. Og hulen i Stokkebjerg har været hjem for grævlingeklaner i mange år.
Grævlingen uddøde
Grævlingen uddøde på Sjælland for mere end 5.000 år siden, så de grævlinger, der i dag bor i Stokkebjerg Skov, er efterkommere af grævlinger, der blev udsat i naturen i 1800-tallet.
I dag trives grævlingen godt i den danske natur. Med en længde på 60-70 cm og en skulderhøjde på ca. 30 cm kan grævlingen komme op og veje omkring 20 kg.
Man har set eksempler på, at op mod 30 grævlinger har boet sammen i en enkelt grav. Graven indeholder flere kamre og har som regel flere indgangshuller. Nede i graven laver grævlingen en rede af hø, vissent løv eller mos. Det bliver skiftet ud engang imellem, og ofte kan de se noget af det ”snavsede sengetøj” ligge uden for graven.
Grævlingen er nataktiv, så det bedste tidspunkt at se den er ved solnedgang eller lige før solopgang.
Havørnen på besøg
Fuglelivet i skoven er rigt. Og på grund af skovens beliggenhed ned til Isefjorden kan du udover skovens fugle også se edderfugl, knopsvane, gråand, hvinand og forskellige måger som stormmåge, sølvmåge og svartbag.
Om vinteren er det heller ikke ualmindeligt at se havørnen svæve ude over fjorden. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, og med sit vingefang på mellem 200 og 245 cm er den et imponerende syn. Havørnen er i fremgang herhjemme, og i 2013 var der 54 ynglende par i Danmark.
Læs mere om havørnen på www.dofbasen.dk.
Skalleslugere
En anden bemærkelsesværdig fugl er den store skallesluger. I Stokkebjerg Skov kan du nede ved fjorden se både stor skallesluger, toppet skallesluger og lille skallesluger om vinteren.
Stor skallesluger er en almindelig vintergæst i Danmark men en sjælden ynglefugl. Man regner med, at omkring 20.000 fugle overvintrer i de danske farvande – mange af dem i Isefjorden.
Fuglen er lidt større end en gråand, og hannen kan kendes på det metalgrønne hoved og det lange røde næb med en tydelig krog for enden. Fjerdragten er lys nærmest laksefarvet. Hunnen har en grå overside og et mørkebrunt hoved.
Læs mere om skalleslugeren på www.dofbasen.dk
Sæler og marsvin
På en helt stille dag kan du være heldig at se hovedet af en nysgerrig sæl stikke op af vandet ud for stranden i Stokkebjerg Skov. Og hvis du er rigtig heldig kan du måske også se rygfinnen af et marsvin – Danmarks mindste hval.
Er du ude med fiskestangen, kan du få havørred og hornfisk på krogen.
Stor flagspætte i fremgang
Tilbage i skoven kan du nyde alle sangfuglene. Allerbedst er det at gå ud en tidlig forårsmorgen, hvor fuglekoret er som størst.
Her kan du også høre den store flagspætte tromme i det tidlige forår. Stor flagspætte nyder godt af omstillingen til naturnær skovdrift, hvor man i højere grad lader gamle træer dø og falde af sig selv. Det betyder flere gamle træer og dermed bedre rede- og fødemuligheder.
Med hovedet nedad
Du kan også møde spætmejsen. Det er egentlig ikke er en mejse men tilhører sin egen familie med kun én art i Danmark. Spætmejsen er den eneste danske fugl, der ikke bare klatrer op ad træstammer, men også nedad. Den lever i huller i gamle træer i løvskov.
En rigtig dompap
Om vinteren kan du møde dompappen i Stokkebjerg Skov. Dompap yngler i Danmark, og de fleste er standfugle, der bliver her året rundt. Men visse år kommer der om efteråret rene invasioner af dompapper fra nord, der overvintrer her.
Dompap-hannen er en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Hannen er rød på bugen. Hovedet er sort, og oversiden er grå. Navnet dompap kommer af det tyske dompape, der betyder domprovst. Når ordet på dansk kan bruges om en dumrian, skyldes det nok at ordet leder tankerne hen på ordene dum og paphoved.
Læs mere om dompappen på www.dofbasen.dk.
Hvepsevågen
Der er både musvåge og spurvehøg i Stokkebjerg Skov. Men du kan også være heldig at se en hvepsevåge, der er langt mere sjælden. Hvepsevågen minder om musvågen i udseende men har lidt længere vinger og hale, og hals og hoved er mere langstrakt.
Hvepsevågen yngler i løvskove. Den har fået sit navn, fordi den hovedsageligt lever af hvepselarver og indimellem også voksne hvepse. For ikke at blive stukket i halsen, nipper den brodden af med næbbet, inden den sluger sit bytte. Hvor andre fugle har fjer mellem næbbet og øjnene, har hvepsevågen nogle stive børster, så den kan undgå stik fra hvepsene.
Sommerfugle
Du kan også finde mange sommerfugle i Stokkebjerg Skov. Bl.a. admiral, kejserkåbe, det hvide C, skovrandøje og storplettet perlemorsommerfugl. Tidligt om foråret kan man se citronsommerfuglen flyve rundt langs vejene i skoven.
Planter
Bøgen er det helt dominerende træ i Stokkebjerg Skov, og flere af dem er omkring 150 år gamle – nogle få endnu ældre. Det gælder bl.a. den såkaldte Europabøg, der egentlig er flere bøgetræer. Op mod 40 meter høje med mægtige gråbarkede stammer. Så imponerende, at en svensk professor på ekskursion i skoven for 100 år siden spontant udbrød: ”Her må man tage hatten af”. Han mente, at det måtte være Nordeuropas flotteste bøgetræer.
Men der er også mange gamle egetræer, og der er en hel del ask, der vokser i de gamle moser. I det sydvestlige hjørne af skoven kan du sætte din viden om træer på prøve. Her er plantet 13 forskellige træarter i et eksperiment for at se, hvilke arter der klarer sig bedst. Det er bl.a. asp, ær, el, birk, lind og rødgran.
Hvis du vil have hjælp, kan du downloade app'en Leafsnap. Med den kan du med din smartphone tage et foto af et blad fra det træ, du vil identificere, og programmet vil derefter give sit bud på, hvad det er for et træ.
Bøgen spejler sin top
Skoven vokser helt ned til Isefjorden, og her vil du bogstaveligt talt kunne se bøgen, der ”spejler sin top i bølgen blå”.
I skovbrynet ud mod Isefjorden vil du kunne finde slåen, hyld, alm. gedeblad, fuglekirsebær, alm. røn, vortebirk, brombær og smalbladet klokke.
Og inde i skoven kan du finde skovmærke, skovviol, feber-nellikerod, salomons segl, skov-salat g dunet steffensurt samt springbalsamin og skovhullæbe. Om foråret er der masser af anemoner.
Orkideer langs skovvejen
Skovhullæbe er vores mest almindelige orkidé. Den vokser typisk langs skovvejene. Den kan blive helt op til en meter høj og har mange små grønne eller brunlige blomster. Rådyrene spiser den på grund af dens store indhold af nektar. Selv om skovhullæbe findes overalt i Danmark, er den fredet og må ikke plukkes eller graves op.
Naturnær skovdrift
Hesteengen er en vådbundseng, hvor der bl.a. vokser dunhammer og hjortetrøst. Hesteengen har tidligere været beplantet men er i dag et af de åbne områder, man har genskabt i skoven. Det gør man bl.a. ved ikke længere at vedligeholde de grøfter og dræn, der i sin tid blev anlagt for at man kunne plante endnu mere skov.
I dag er målet en mere naturnær skovdrift. Udover at genskabe gamle vådområder lader man også skoven så sig selv, og selv om man stadig fælder træer og sælger træet, lader man også gamle træer falde af ælde til glæde for bl.a. planter og svampe.
Vilde hindbær
Inde i skoven vil du om sommeren kunne plukke vilde hindbær. Du kan typisk finde dem på steder, hvor der er blevet skovet. Her er hindbærrene en af de første planter, der dukker op, inden de nye træer tager over.
Langs Isefjordskysten og i de levende hegn kan du finde et næsten sort fuglekirsebær, der smager sødt og godt. Den vilde sort er optaget på en liste over vilde danske træer og buske, som man ønsker at bevare for eftertiden. Smag selv.
Du må plukke så mange kirsebær og hindbær, du kan spise. I det hele taget er du velkommen til at plukke bær og nødder osv. til dit eget forbrug.
Ved Hesteengen kan du finde masser af humle. Det stammer måske fra dengang, der var en herregård i Stokkebjerg Skov i middelalderen. Humlen kom oprindelig til Danmark med munkene som en lægeplante, men det varede ikke så længe, før man fandt ud af, at man kunne bruge den til ølbrygning. Og det har humlen i Stokkebjerg Skov sandsynligvis også været brugt til.