Oplevelser i Stokkebjerg Skov

1. Lommestenen

Ude i vandet ved stranden i Stokkebjerg Skov ligger Lommestenen, der siges at være den største sten i Odsherred. Det er en såkaldt vandreblok, der er ført med isen fra Sverige under den sidste istid.

Gammel overlevering vil imidlertid mene, at det er en arrig trold, der har kastet stenen efter kirkeklokkerne i Egebjerg Kirke. De fleste ved jo, at kirkeklokker kan få selv den største trold til at græde. Og det fortælles, at det var kæmpen Lumb fra Lumsås, der kastede stenen for at få en ende på den infernalske kimen.

Andre mener, at det var trolden fra Hornsherred på den anden side af Isefjorden, der havde set sig gal på Egebjerg Kirke. Til daglig gik han og samlede sten, som han puttede i lommen. En dag fandt han en særlig stor en, og da de forhadte kirkeklokker fra Egebjerg begyndte at kime, kylede han den af al kraft over mod kirketårnet. Men han sigtede for lavt. Stenen ramte et træ i Stokkebjerg Skov og faldt ned i vandet, hvor den stadig ligger.

2. Europabøgen

Nogle af Danmarks flotteste bøgetræer vokser i Stokkebjerg Skov. De er sået i 1823 og er op mod 40 meter høje med en sund, flot, grå læderbark og mægtige kroner.

Det siges, at en svensk professor i spidsen for en ekskursion med forstelever i 1923 priste de dengang 100 år gamle bøgetræer med ordene: ”Her må man tage hatten af”. Han mente, at det måtte være Nordeuropas smukkeste bøgetræer. Deraf navnet Europabøgen, der strengt taget gælder ikke et men flere bøgetræer i beplantningen fra 1823.

Inde midt i skoven ligger ruinen af det, som nogle mener er kongens gamle jagtslot Gelstrupgård. Man kan se fundamentet og kælderen til en gammel borg, der har bestået af kampesten. De øvre etager har været bygget i munkesten, som man den dag i dag kan finde rester af i mulvarpeskud.

Hele herregårdspladsen består af en 100x300 meter lang banke, og rundt om kan man se sporene af en voldgrav. Man ved ikke, hvor gammel borganlægget er. Nogle mener, at det stammer helt fra 1000-1100-tallet. Andre at der er tale om 1300-tallet, og at Valdemar Atterdag sandsynligvis har brugt stedet, når han skulle på jagt i Odsherred.

Flere skriftlige kilder omtaler kongens jagtslot Gelstrupgård. Problemet er, at de ikke rigtig kan blive enige om, hvor den lå. Nogle kilder omtaler herregården i skoven, mens andre omtaler en anden Gelstrupgård ca. en kilometer vest for skoven. Borgen blev brugt frem til 1500-tallet, hvorefter den gik i forfald.

Tæt ved den gamle borgruin og den gamle tingsti eller lodssti, der i århundreder har været hovedfærdselsåre gennem herredet, ligger en jordhøj. Man mener, at det er en såkaldt motte  – fra engelsk Motte-and-Bailey – der er en primitiv form for borg til forsvar og beskyttelse, som blev brugt bl.a. i England og Frankrig i 1000- og 1100-tallet.

Motten er en bakke af jord omgivet af palisader med et tårn af træ. Man mener, at motten har været knyttet til borgen. En gammel legende fortæller, at der har været en hemmelig gang mellem motten og borgen. En anden fortæller, at man ofte kan se en enlig grå rytter ved stedet. Ligeså snart man får øje på ham, forsvinder han.

5. Hesteengen

Hesteengen har sandsynligvis sit navn, fordi der engang har græsset heste på engen. Måske kongens. Stokkebjerg Skov er fuld af vandløb, og før i tiden har der været mange vådområder og moser. Men da skovbruget intensiveredes, fordi man manglede træ, begyndte man at dræne og tilplante de gamle vådområder.

I dag har man genskabt hesteengen som et åbent område i skoven. Det er en vådbundseng, hvor der bl.a. vokser tidsler, dunhammer og hjortetrøst. Men man kan også finde humle. Det var munkene, der indførte humle til Danmark. Først var den kendt som en lægeplante, men i 1100-tallet begyndte man for alvor at brygge øl af humlen herhjemme. Så det er meget muligt, at humlen på Hesteengen har forbindelse til herregården, hvor der sikkert er blevet brygget masser af øl.

6. Mølledæmningen

I den sydligste del af skoven kan man se resterne af en 30-40 gammel dæmning, der går som en bueformet vold på tværs af bækken. Her har der ligget en mølle. Enten en kornmølle eller en såkaldt hammermølle til at forarbejde våben og værktøj. Vandet til at drive møllen har været stemt op i en møllesø, der lå vest for dæmningen.

7. Ulvefaldgruben

I den sydlige ende af Stokkebjerg Skov kan man finde et mystisk kræmmerhusformet hul i jorden – ca. 2 meter dybt og 7 meter i diameter. Man kan ikke rigtig forklare hullet, men en af teorierne er, at det kan have været en ulvefaldgrube fra middelalderen.

De sidste ulve blev udryddet på Sjælland tidligt i 1500-tallet, men inden da opkrævede kongen en særlig ulveskat til dækning af udgifterne ved ulvejagt. En af metoderne til at fange de forhadte ulve var ulvefaldgruber. Man placerede lokkemaden – fx en død gris – på en pæl i bunden af gruben. Når først ulven var gået i fælden, kunne den ikke komme op og kunne let dræbes.

Hvis hullet virkelig er en ulvefaldgrube, har det været dybere end i dag. Hvad tror du?

8. Tingstien/lodsstien

Isefjordstien, der går igennem Stokkebjerg Skov, bliver også kaldt Lodsstien eller Tingstien. Stien har igennem århundreder været den væsentligste færdselsåre fra Rørvig og Nykøbing ned mod Holbæk. Turen gik gennem Stokkebjerg Skov ned Til Kongsøre Nebbe og derfra videre med båd til Tuse Næs og siden igen med båd over fjorden til Holbæk.

Lodserne i Rørvig brugte stien, hvis de var så uheldige ikke at have et skib at lodse tilbage til Rørvig. Når stien også bliver kaldt Tingstien, skyldes det, at det var vejen, folk brugte, når de skulle til tinge.

I dag er Isefjordstien, der går fra Rørvig gennem Stokkebjerg Skov til Kongsøre Skov, en del af Fjordstien. Fjordstien går hele vejen rundt om Isefjorden og Roskilde Fjord til Hundested.

9. Den gamle stejleplads

Indtil for få år siden var der flere små erhvervsfiskere, der trak deres både op og ordnede deres garn på stejlepladser langs med Isefjorden. I Stokkebjerg Skov ligger der også en gammel stejleplads, som ikke bruges mere. Fiskerne fangede typisk ål, sild, fladfisk og rejer i fjorden.

10. Lommestenshus

Lommestenshus er den gamle skovfogedbolig i Stokkebjerg Skov. Skovfogedboligen er i dag i privat eje.

11. Ålebjerg og gravhøjene

Stokkebjerg Skov ligger i et bakket morænelandskab, der blev skabt under den sidste istid. Det højeste punkt i skoven er Ålebjerg med sine 42 meter over havet. Her finder du også Ålebjerg-højen, en gravhøj fra oldtiden, der ikke er nærmere dateret. Højen ligger i et område med gammel bøgeskov. Lige i nærheden ligger en anden gravhøj fra oldtiden. De to gravhøje er ikke undersøgt.

12. Stendigerne med skåltegn

Da Stokkebjerg Skov blev indhegnet i 1813 blev det gjort med stengærder. Disse stengærder kan du stadig se rundt om det meste af skoven.

I stengærdet bag huset ved indkørslen og P-pladsen i den sydøstlige del af skoven fra Hølkerup kan du se en stor sten af en grå bjergart. I stenen er der to store skålgruber med en diameter på 12-14 cm og en dybde på 2-2,5 cm. Skålgruber eller skåltegn menes at være frugtbarhedssymboler, der stammer fra bronzealderen. Stenen sidder øverst i gærdet på det sted, hvor haven har udgang til skoven.