Forår
Sangdroslen ankommer og specielt om morgenen og i skumringen, kan man høre den synge. Den store flagspætte skal nok sørge for også at blive hørt. Den trommer på døde grene for at markere sit territorium.
Mange dyr og planter vågner op af vinterdvalen blandt andet han-snogen, der i slutningen af marts går på jagt efter en varm plet at solbade på. Hunnerne ligger i dvale en måneds tid endnu. Snogen er oftest sort og har to gule pletter i nakken, hvilket gør den nem at kende fra hugormen og i modsætning til den, er snogen ikke giftig.
De første dyreunger begynder at komme til verden. Grævlingen føder 2-4 unger i sin hule, som den ofte deler med andre grævlinger. Også i rævegraven er der familieforøgelse i denne måned.
På Fussing Sø kan den toppede lappedykkers ejendommelige parringsceremoni iagttages. Fuglene foretager en slangeagtig dans, der kan tage op mod en time. Til selve parringen fremstilles en seng af vandplanter, som hunnen ligger på, mens hun bestiges af hannen.
Den store skallesluger forlader området og starter forårstrækket mod ynglepladserne, mens blishønsene vender tilbage til søen.
Råbukken har fået nyt gevir og gnider det bløde hudlag kaldet basten op ad træer og buske for at få det af. Bukken spiser efterfølgende basten og får på den måde noget ekstra næring.
I skovene blomstrer de hvide anemoner i skovbunden, og kort tid efter springer bøgen ud.
Den slangelignende stålorm kommer frem i begyndelsen af april. Hannen først og hunnen et par uger senere. Stålormen kan på afstand forveksles med hugorme og snoge, men er noget mindre og har et betydeligt mindre hoved i forhold til resten af kroppen. Stålormen er ikke en slange, den bevæger sig mere kluntet, og det skyldes, at den er et firben uden ben. Ligesom andre firben kan den smide halen i forsvar. Den kan være svær at se i skovbunden, så det gælder om at kigge godt efter. Stålormen er fredet, og man må derfor ikke tage den med hjem.
Nu springer egen også ud, og i skovbunden kan man nyde synet af den almindelige guldstjernes små gule blomster.
Grævlingens unger forlader hulen for første gang. Ungerne fodres med opgylpet føde, efter at moderen er holdt op med at give dem mælk. Når de er omkring tre måneder gamle, følger de moderen på hendes natlige søgen efter føde.
Natuglens dunede unger sidder i træerne og venter på at forældrene skal komme tilbage og fodre dem med mus. Selvom ungerne er nuttede og kan se forladte ud, så lad dem være i fred. Forældrene skal nok tage sig af dem.
Også Rådyr-hunnen, råen, får lam i maj, og her gælder samme regel. Lad være med at røre et nyfødt rålam, hvis du finder et i skovbunden.
Gedder leger parringsleg i det lave vand tæt ved søbredden, og i Mølledammen vogter trepiggede hundestejle-han sit territorium. Hundestejle-hanner har en knaldrød bug, og hvis de ser noget rødt, tror de, det er en anden han, der forsøger at indvandre deres territorium og reagerer derfor aggressivt. Hannen bygger en rede, og lokker en hun til at lægge æg i den. Derefter passer han både æg og unger.
Sommer
Nu blomstrer hylden med fine hvide velduftende blomster. På Fussing Sø kan man se den toppede lappedykker svømme rundt med sine unger på ryggen for at holde dem varme og undgå angreb fra rovfisk. Når den dykker, kan den endda tage sine unger under vingerne.
Knopsvanen har også unger, men de svømmer pænt efter deres forældre. Skoven er i det hele taget fyldt med dyrebørn.
Hvis man sætter sig en tidlig morgen eller aften i behørig afstand af en rævegrav, kan man opleve de halvstore rævehvalpe i vild leg.
Rådyret har også fået hvidplettede lam. Deres eneste fjende er de voksne ræve, som godt kan finde på at forsøge at snuppe et rålam.
I Fussing Sø er de gule og hvide åkander sprunget i blomst.
Gråandrikken fælder sin farvestrålende yngledragt og vil frem til oktober ligne hunnen.
Flagermusene føder deres unger i hule træer eller i huse med udhæng. Rådyrene kan ses i små familiegrupper på engene.
Svirrefluerne, der kan stå stille i luften, ses overalt. Det er også højsæson for sommerfugle.
Sidst på sommeren kommer rådyret i brunst. Du kan være heldig at observere dem tæt på, fordi rådyrene er så optagede af hinanden under parringen, at de ikke registrerer dig, hvis du forholder dig musestille. Bukken jager råen og får langsomt lov til at komme tættere på, indtil hun er klar til at parre sig. Lige inden parringen går i gang, går råen rundt og rundt med bukken lige efter sig, så græsset bliver slidt helt ned i en ring. Det kalder man en ”heksering.” Parringen forløber over en til to dage, og så skilles buk og rå fra igen.
Foto af Thomas Retsloff
Efterår
Løvtræernes blade skifter til fantastiske røde og orange nuancer. Det gør de, fordi træerne trækker næringsstoffer fra bladene ind i grene og stammer, så de ikke går til spilde. Der findes dog enkelte træer, der beholder deres grønne farve, til bladene falder af.
Unge blishøns trækker sydvestover, men de gamle blishøns tilbringer vinteren her i landet.
Grågæssene begynder at trække sydpå til Holland og Sydspanien. Et mindre antal bliver i Danmark vinteren over.
Efteråret er svampetid, men det vrimler ikke med spisesvampe i Fussingø skovene. En interessant svamp, man finder i skovbunden er den almindelige stinksvamp, som man ofte lugter, før man ser den. Svampen har en hvid stok på 12-22 cm og en kegleformet hætte fyldt med en masse kamre til at indeholde den grågrønne sporemasse. Insekter tiltrækkes af det slimede sporelag, der lugter kraftigt af ådsler. Efter en tur igennem insekterne tarmsystem, spredes sporerne igennem deres afføring. Den falloslignende svamps latinske navn Phallus impudicus betyder i øvrigt ”uanstændigt kønslem.” Svampen har et forstadie, hvor den fremstår kuglerund, et såkaldt hekseæg. Hvis man skærer det over, finder man en kerne, der smager som hasselnød. Resten af svampen kan ikke spises.
På nogle egetræer kan man opleve, at der ligger en dekorativ gul eller orange geleagtig masse. Det er den gule bævresvamp, der snylter på barksvampe, der vokser på døde egestammer og grene. Denne svamp kan heller ikke spises, den smager angiveligt som vådt mel.
Snoge og firben går i dvale, og det samme gør padderne, når temperaturen nærmer sig frysepunktet.
Musvåger, høge og falke er på træk i oktober, så tag kikkerten med og prøv om du kan genkende nogle af rovfuglenes silhuetter oppe på himlen.
Grågåsen forlader landet, mens andrikkerne anlægger en farvestrålende yngledragt for at tiltrække hunnerne.
Ænder finder allerede sammen i par i efteråret og vinteren, men yngler først til foråret.
Den lille buttede vandstær er kommet til landet og kan ofte mødes ved Mølledammen morgen og formiddag, hvor den sidder og vipper gumpen op og ned, inden den hurtigt dykker ned til bunden for at finde føde. Det er den eneste spurv, der dykker efter sin føde.
De ældste råbukke begynder at tabe deres gevir. Jo ældre de er, jo tidligere kaster de dem. De yngste mister dem først i januar måned.
Troldænderne med de klare gule øjne, hvide vingespejl og nakketop gæster landet i tusindvis.
Vinter
Hvis det er meget koldt, kan grævlingen finde på at blive i sin hule i flere dage.
Ved Mølledammen holder en af Danmarks smukkeste fugle til hele året. Isfuglen med sin turkisblå, orangebrune og hvide fjerdragt og små røde ben er et dejligt syn. Den sidder tit på en gren og kigger efter føde. Hvis den ser en fisk eller vandinsekt, styrtdykker den, men man kan også se den flyve lavt og hurtigt hen over vandet, inden den slår til. Hårde isvintre kan reducere antallet af isfugle betydeligt.
En bjæffen flænger fra tid til anden vinternatten, det er ræven, der gør. Den er midt i parringstiden. Det samme er natuglen. Dens uhyggelige skrig og tuden kan sagtens skræmme følsomme sjæle. I gamle dage tog man deres tuden som et varsel om død.
Den store skallesluger er fast gæst ved Fussing sø i vinterhalvåret. Det er Danmarks største dykand. Den finder sin føde under dykning, ofte stikker den først hovedet under vandet for at finde byttet.
Har vinteren været mild, kan haren få sit første kuld unger i slutningen af februar.