Dyrene indtager skovene lidt efter lidt. De første 10 år var det en kamp for træerne at slippe for ukrudt, musenes gnaven og rådyrenes bid af træernes unge skud. Snart er Bærmoseskov og Himmerigskov i 30-års alderen, og træerne har vokset sig store og stærke og er mere i balance med de mange dyr, som nu er flyttet ind i deres nye bolig.
De første år efter at skovene blev plantet, var det primært hare, agerhøne og fasan, der levede i området. De hører typisk til det åbne land, og de lever stadig langs engene og skovbrynene. Nu har også skovdyrene indfundet sig. I de tætte bevoksninger er der gode skjul for de mange rådyr. På skrænter og langs grøfterne har ræven lavet sine huler. Og langs Rønbækken er der observeret oddere, foruden mange sommerfugle og guldsmede.
Fuglelivet har også ændret sig. I dag høres sangdrossel, løvsanger og skovskade fra tykningerne. Tårnfalken ses hængende i luften over engarealerne med svirrende vinger på jagt efter mus. Derimod er hulrugende fugle som mejser og rødstjert stadig sjældne, fordi der endnu ikke er gamle træer med redepladser. Der er ellers ikke mangel på føde i de unge beplantninger.
Skovene er anlagt med det sigte at skabe stor variation og gode muligheder for dyrene til at skaffe føde. Derfor har skoven brede løvtræsbryn med masser af buske, samt åbne arealer med græsning og sol og varme for dyrene.
Læs mere om fuglearterne i artsleksikonnet på Miljøstyrelsens hjemmeside
Fugleinteresserede kan også gå ind på Dansk Ornitologisk forenings database over fugleobservationer.
Dyr
Farumskovene byder på et bredt udsnit af Danmarks dyr og fugle. Udbredt er grævling, ræv, skovmår og egern. Der er flere grævlingegrave i skovene. Grævlingegrave er forholdsvis lette at spotte, fordi de har en fure ved indgangen, skabt når grævlingen bakker ud af hulen, mens den skraber jorden ud af gangen. Ofte vil der også være lidt redemateriale som vissent græs, blade og mos nær indgangen (ræven bruger ikke redematerialer). Grævlinger begynder deres jagt på føde om aftenen omkring skumringstid, hvor de snøfter rundt nær deres grave. Vil man se dem, gælder det om at sikre sig lidt modvind i retningen fra grævlingernes huler, for de har en utrolig god lugtesans. Til gengæld ser de dårligt.
Fugleliv
I de nyeste områder af Himmerigskov (6 på kortet) er der forsøg med at skabe en naturlig tilgroning af skoven. Her er der ikke plantet træer, de skal komme af sig selv. Træer som ahorn og birk har små lette frø, som spredes med vinden, og de dukker hurtigt op af sig selv. Men andre træarter er afhængige af fugle og dyr, der kan sprede bær, frø og nødder. Fuglene er med til at plante skov ved at klatte og tabe frugter og bær. De gemmer også depoter af agern, som måske bliver glemt, spirer og bliver til nye store træer.
Det er en langsommelig proces – især hvis der også kommer bid fra rådyr og harer. Eller der er for langt til gode frøkilder. Frø og nødder kan også have svært ved at få jordkontakt og spire, hvis græsser har nået at etablere sig og dækker jorden.
For at speede processen op med naturlig tilgroning, eksperimenteres der med at bruge fuglene som skovarbejdere. Der er valgt et område med en lille sø og gamle træer og buske, hvor fugle og dyr kan finde føde og skjul. Og der er plantet ”skovøer” af træer og buske, som giver bær og nødder, som mange fuglearter elsker at spise. Skovøerne kan også fungere som rasteplads og give mulighed for bygning af reder. Og sidst – men ikke mindst – er der sat et foderbræt op på toppen af bakken fyldt med frø, bær og nødder, som fuglene gerne må sprede i området. Som en del af forsøget er der plantet en blomsterblanding af dagpragtstjerne, almindelig kællingetand, vild gulerod, gul snerre, kornblomst, hvid okseøje, kornvalmue, farvegåseurt, brunelle, alm. bibernelle, slangehoved, rødkløver blåhat og cikorie.
Forsøgene med at påvirke den naturlige tilgroning er en del af et PhD projekt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Planter
Bærmoseskov og Himmerigskov er unge skove. Skovene er plantet på tidligere marker, og flere steder er huse revet ned. Træer og buske fra haverne får ofte lov at blive stående. Du kan derfor finde steder i skoven med blomstrende buske og gamle frugttræer. Ikke lige hvad man forventer i en skov.
De mest dominerende træarter i skovene er eg og bøg, men der er også plantet mange andre oprindelige danske løvtræer som lind og kirsebær. På de fugtige steder ses rødel og ask, og spredt i skoven er der frugttræer til gavn og glæde for både skovgæster og skovens dyr.
Nåletræer ses også hist og pist for at give variation i skoven og skjul for fugle og andre dyr om vinteren, når løvtræerne står nøgne. I skovbrynene findes buske og småtræer såsom slåen, hassel og hæg, der giver en fin overgang til det åbne land - samtidig med at disse yderste træer beskytter træerne bagved mod vind og udtørring.
Holmkærgrøft og Rønbæk deler Himmerigskov op i en nordlig og sydlig del. Langs vandløbene er et åbent område bevaret, hvor engene får lov at brede sig. Her findes steder med typiske engblomster som maj-gøgeurt, engkappeleje og engblomme, som forhåbentlig med tiden vil brede sig. Engene har desuden stor værdi som levested for mange insekter og som spisekammer for skovens dyr.
Himmerigskov og Bærmoseskov er som sagt plantet på marker, og der er ikke gamle skove i nærheden. Planterne i skovbunden er derfor typisk nogle, der findes i grøftekanter og levende hegn. Det er arter, der kan klare lidt af hvert, f.eks. brændenælde, mælkebøtte og tidsel. Gederams er nok den eneste egentlige skovplante, der har indfundet sig, fordi den spredes let med vinden. Skovbundens øvrige urter spredes ofte med dyr og er langsommere til at indfinde sig. Derfor bliver det spændende af følge indvandringen over de næste årtier.
Sådan laver man en skov
En ny skov starter med frø fra gode træer. Forædling af skovtræer er en langsom og vanskelig proces, der starter med, at man udvælger særligt smukke og egnede træer i eksisterende skove. Herfra tages frø eller stiklinger, og man anlægger bevoksninger til frøproduktion. Bærmoseskov og Himmerigskov ligger langt fra andre skove, og dermed undgås indblanding af andre træer. Området er derfor velegnet til frøavl. I Bærmoseskov er der plantet et område med sitkagran til brug for frøavl, og i Himmerigskov er der tilsvarende plantet rødgran, nobilisgran og lærk.
Træerne står stadig i meget lige rækker. De er plantet med maskine, fordi det er billigst, når man skal plante flere hundrede tusinde træer. Der skal plantes 3-4000 træer pr. hektar. De lige rækker gør det også muligt at luge med maskiner mellem træerne, så de ikke bliver kvalt af markens ukrudt i deres første, spæde leveår. Naturstyrelsen gøder ikke træerne, og der bruges ikke kemikalier til bekæmpelse af ukrudt.
Det er ikke helt enkelt at få især bøgetræer til at vokse op fra bar mark. For at nyplantede træer som eg og bøg kan vokse sig store, benyttes en række mere hurtigt voksende træer – såkaldte ammetræer – der skaber et godt mikroklima. Typiske ammetræer i Bærmoseskov og Himmerigsskov er rødel, poppel og birk, der alle er med til at tvinge ege- og bøgetræer til at følge med op i lyset. De fleste ammetræer fældes og bruges til flis og brænde, når de blivende træer har overlevet de første, svære år.
Der bliver løbende tyndet ud blandt træerne, så skoven får et mere naturligt udseende. Nogle steder går træer også ud af sig selv og skaber mere luft i rækkerne.